Skolebesøg
For grundskoler og ungdomsuddannelser
Læringsenheden på Koldinghus tilbyder følgende undervisningstilbud:
- Fra Enevælde til Grundlov (Med museumsformidler, 4.-10. klasse og ungdomsuddannelser)
- Flora Danica – Den vilde familiefest (4.-6. klasse)
- Koldinghus for lejrskoler (2.-9. klasse)
Flere spændende undervisningstilbud til skoleåret 24/25 er på vej – bl.a. et gådeforløb, hvor de yngste elever kan blive riddere i Den Væbnede Arms Orden under Christian 4.
Undervisningstilbuddene er i en unik historisk ramme på slottet og retter sig mod flere fags læseplaner.
Læringsenheden
Læringsenheden ved Koldinghus er Kongernes Samlings egen pædagogiske enhed, der tilbyder undervisning til grundskolen og ungdomsuddannelser.
For mere information, kontakt
Formidlings- og læringschef Rasmus Welling
Mail: rw@kosa.dk
Tlf.: 48803070
Skoletjenesten
Skoletjenesten Kolding er et samarbejde mellem Kongernes Samling, Museum Kolding og Kolding Stadsarkiv. Fysisk holder Skoletjenesten til hos Kolding Stadsarkiv.
På Koldinghus tilbyder Skoletjenesten tre skoletilbud:
- Med Christian 4. på Koldinghus
- Koldinghus fra grænseborg til museum
- Dorothea – En enkedronning i Kolding
Kontakt
Praktiske oplysninger
Vi har mange besøgende på museet, og der skal være plads til alle. Man skal derfor sørge for, at børn/elever opholder sig i samme rum som en pædagog/voksen og tage hensyn til andre gæster. Find praktisk information til jeres besøg her.
Gratis adgang: Lærere med klasser i Kolding Kommune har gratis adgang fra mandag til fredag, ligesom alle undervisningstilbud fra Læringsenheden og Skoletjenesten er gratis.
Adgang for skoleklasser uden for Kolding Kommune: Bookinggebyr inkl. 2 voksne (lærer/pædagoger/ledsagere): se pris her
Antal: Skoleklassens antal inkl. lærer/pædagoger/ledsagere må ikke overstige 30 personer.
Book på forhånd: På grund af den store interesse for museet skal alle klasse- og gruppebesøg på Koldinghus altid bookes på forhånd via booking@kosa.dk eller på 33186099. Oplys: antal elever, klassetrin, ønsket dato og tilbud samt om der er særlige hensyn, museumsformidlerne skal være opmærksomme på.
Pas godt på vores museumsgenstande: Museets udstillinger rummer uerstattelige og skrøbelige genstande. Selv let berøring af malerier, skulpturer eller møbler kan medføre skade, især hvis denne berøring gentages af tusindvis af besøgende. Det er derfor vigtigt, at eleverne på forhånd ved, at både bygninger og samlinger skal omgås med varsomhed. Det er vigtigt, at der holdes afstand til museumsgenstandene. Respekter venligst afmærkninger.
Bemærk i øvrigt: Springvandet indeholder klor og er derfor meget uegnet til leg og drikkevand.
Garderobe: Vi gør opmærksom på, at tasker ikke må medbringes på museet. Der er garderobeskabe ved billetsalget, hvor tasker deponeres mod et depositum på 10 kr.
Besøg uden for åbningstid: Ved besøg før kl. 10.00 eller efter kl. 17.00 skal man betale udgifter til vagtpersonale. Prisen er 1725 kr. inkl. moms pr. påbegyndt time. Læreren skal selv sørge for, at eleverne holdes samlet. Har man en guidet rundvisning, er udgifter til vagtpersonale 1150 kr. inkl. moms pr. påbegyndt time. Se pris på rundvisning i afsnittet herover.