Rundvisning i udstillingen Frederik 10. – Konge af i morgen
Besøg særudstillingen om H.M. Kong Frederik 10. med en af vores dygtige formidlere, der fortæller om udstillingens genstande og emner. Udstillingen åbner 10. oktober kl. 16.00 til Koldinghus LIVE.
I anledning af det historiske tronskifte 14. januar kan du opleve udstillingen Frederik 10. – Konge af i morgen på Koldinghus fra 10. oktober 2024 kl. 16.00 til 21. april 2025. Udstillingen tegner et portræt af Danmarks nye konge igennem fotografier, genstande, videoklip, malerier og lyd.
I rundvisningen kan du bl.a. høre historien om H.M. Dronning Marys smukke brudekjole og komme tæt på historierne, som har været med til at forme H.M. Kong Frederik 10.s liv. Her ser du bl.a. den tunge bjælke Maren, som Kongen måtte grave sig ind under i forbindelse med afslutningen af frømandsuddannelsen. Vi ser også på Kongens første skoletaske og hundeslædepisken fra Siriusekspeditionen i Grønland.
Book en rundvisning i udstillingen “Frederik 10. – Konge af i morgen” lige her