Dansk
English
Deutsch
Riddersalens historie
Riddersalen eller den store sal var det fornemme, repræsentative rum på middelalderens og renæssancens slotte og herregårde. På de kongelige slotte var riddersalen rammen om det officielle liv, modtagelse af fremmede fyrster og ambassadører, forleninger, og når kongen sad højesteret. Når de officielle pligter var vel gennemført blev salen omdannet til fest- og dansesal.
En riddersal på Koldinghus kan følges tilbage til middelalderen, til den da nyopførte vestfløj fra omkring 1500, hvor den nederste af de to normale etager sandsynligvis rummede den store sal, som stedet hvor kongen blev samlet med sine råder fra kongeriget og fra hertugdømmerne.
Med Christian 4.s ombygning af slottet omkring 1600 er Riddersalen flyttet til øverste etage, som var det middelalderlige skytteloft, der samtidig blev forhøjet. På Koldinghus skabte Christian 4. – med faderens Kronborg som forbillede – Nordeuropas næstlængste riddersal, 57 meter lang, henover slotskirken og gennem hele vestfløjens øverste etage.
I denne sal forlenede Christian 4. i 1616 Slesvig til hertugen af Gottorp og ved samme lejlighed blev en ny ridderorden, ‘Den væbnede Arm’, indstiftet. Den blev tildelt en række adelsmænd, der havde udmærket sig i Kalmarkrigen mod Sverige; den synes ikke uddelt senere. Det var også i denne sal, at Frederik 4. under et maskebal i 1711 blev opmærksom på den unge adelsfrøken Anna Sophie Reventlow, som han året efter bortførte fra fædrenehjemmet Clausholm og giftede sig med til ‘venstre hånd’, hvorefter de i 1721 blev gift igen, men denne gang til ‘højre hånd’, hvilket betød at Anna Sophie blev Danmarks dronning.
Da Frederik 4. i årene omkring 1720 ombyggede og moderniserede Koldinghus, blev Riddersalen nedlagt, da der ikke længere var brug for en stor sal på Koldinghus – eller på noget andet kongeligt slot udenfor København. Alle officielle statshandlinger var med enevældens indførelse i 1660 flyttet til København.
Riddersalen blev derfor opdelt i flere rum; i vestfløjen blev der indrettet en række små værelser til slottets og hoffets tyende, og i den nuværende Riddersal blev der indrettet to pulterkamre til henholdsvis husfogeden og slottets oldfrue. Da slottet brændte i 1808 styrtede Kæmpetårnet, der mod syd hvilede på en tømmerkonstruktion tværs over Riddersalen, delvis sammen og knuste resterne af Riddersalen og den underliggende Slotskirke.
Vestfløjen blev restaureret under 1. verdenskrig, og ved den lejlighed blev det skillerum, som Frederik 4. havde indbygget genetableret, som midlertidig nordgavl på vestfløjen; det adskiller i dag Riddersal og Dansesal. I 1930’erne blev Kæmpetårnet genopført, og ved denne lejlighed blev Kirkesal og Riddersal overdækket med betonlofter.
Slottets nuværende Riddersal indgår i dag som et af slottets repræsentative rum, til rådighed for stat, region og kommune til officielle arrangementer.
Vægtapeterne
I Riddersalen hænger tre vægtapeter, der hver fortæller en helt særlig historie fra det storslåede maratondigt Ovids Metamorfoser.
Ønsker du at læse historierne bag vægtapeterne i Riddersalen?