Vilkår og tendenser for ungdommen – PsykInfo-konference på Koldinghus

Undersøgelser har i de seneste år vist, at ungdommen mistrives – men hvordan ser det egentlig ud?

Torsdag 7. november afholder PsykInfo Region Syddanmark konference i Kirkesalen omhandlende ungdommens mistrivsel. Se frem til en tankevækkende og lærerig dag med foredrag og personlige beretninger. Der vil undervejs blive serveret morgenmad, frokost, kaffe og kage.

Formålet med konferencen er at belyse, hvad der rører sig og gør sig gældende for de unge i dag. Hvilke vilkår og tendenser er til stede, og har vi skabt et sygt samfund, som er svært at være ung i?

Praktisk information

Hvornår: Torsdag 7. november, kl. 09.00 – 15.15
Hvor: Kirkesalen
Pris: 650 kr. inkl. moms

Tilmeld dig konferencen her

Program

Kl. 09.00
Morgenmad

Kl. 09.30
Velkomst v. regionsrådsmedlem Mette Bossen Linnet, formand i Psykiatrisk Dialogforum

Kl. 09.40
Diagnosticeringstendens blandt unge, v. Maja Vain Gilbert, psykolog og specialist i psykoterapi.

Som stifter af klinikken UngTerapi har Maja i over 10 år beskæftiget sig udelukkende med terapi med unge og oplevet mange af tidens mistrivselstendenser på første hånd. Maja er aktiv i debatten om unges mistrivsel og aktuel med en ny bog om samme emne: “I bedste mening”.

Kl. 10.25
Personlig beretning

Kl. 10.35
Lille kaffepause

Kl. 10.40
De unge viser vejen til fremtiden: Led, tiltræk og fasthold de unge og forstå fremtidens arbejdsmarked v. Emilia van Hauen, kultursociolog og forfatter.

Emilia van Hauen har specialiseret sig inden for generationer, køn og moderne fællesskaber.

Kl. 12.00
Frokost

Kl. 12.45
Den unge onlinekultur v. Stine Helding Rand, psykolog, Center for Digital Pædagogik.

Stine Helding Rand har specialiseret sig inden for de digitale aspekter af børn og unges identitetsdannelse, særligt i de tilfælde, hvor tingene er gledet af sporet.

Kl. 13.35
Kaffe og kage

Kl. 13.50
Seksuel dannelse som tilgang i arbejdet med unge v. Mette Øyås Madsen, højskolelærer, Brandbjerg Højskole.

Mette Øyås Madsen er forfatter til bogen ”Seksuel dannelse – inspiration fra en højskolepraktiker”. Hun underviser i faget ”Køn, krop og seksualitet” og modtog i 2021 Højskolepædagogisk Pris for sit arbejde med seksuel dannelse.

Kl. 15.15
Afrunding og tak for i dag v. Ulla Lindgren, PsykInfo/CEPI

Læs det fulde program her.

Læs mere om PsykInfo her.

 

Tilbage til oversigt