Foto: ©Lucas Morgand

De fire kunstnere er Kirstine Roepstorff, Alexander Tovborg, Tal R og Bjørn Nørgaard. De har hver især taget udgangspunkt i temaer som er udsprunget af Koldinghus som sted og historie.

Temaerne er:

• Grænseborg (Kirstine Roepstorff)
• Kongeborg (Alexander Tovborg)
• Ruinen (Tal R)
• Genopbygning (Bjørn Nørgaard)

I opdraget til opgaven blev der lagt vægt på, at kunstnerne skulle have absolut kunstnerisk frihed i udførelsen. Opgaven var dermed ikke at forstå som en 1:1 illustration af begivenheder på Koldinghus og i Danmarkshistorien, men temaerne skulle snarere fungere som inspiration og udgangspunkt for kunstnernes arbejde. Det varierer derfor fra værk til værk, hvor konkret eller symbolsk temaerne finder vej til de færdige billedfortællinger, som hos alle fire kunstnerne er både samtidsrelevante, fabulerende og rørende.

Kristine Roepstorff, f. 1972

Kristine Roepstorff er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1944 til 2001 og på Rutgers University, Mason School of Fine Arts, USA i 2000.

Kristine Roepstorffs kunst er internationalt anerkendt og hendes værker er bl.a. at finde i den permanente udstilling på Museum of Modern Art i New York. I 2017 repræsenterede hun Danmark på den 57. internationale kunstbiennale i Venedig og i 2018 havde Roepstorff sin hidtil mest omfattende soloudstillinger på henholdsvis Trapholt i Kolding og Kunsthal Charlottenborg i København.

I sin kunst tager Kristine Roepstorff ofte udgangspunkt i arbejdet med kollagen og hendes værker – collage, maleri, skulptur – bevæger sig fra det hviskende og diskrete til det råbende og farvestrålende.

Alexander Tovborg, f. 1983

Alexander Tovborg er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 2004 til 2010, og har desuden studeret på Staatliche Akademie der Bildenden Künste i Karlsruhe fra 2007 til 2009.

Alexander Tovborg har vist sine værker på adskillige soloudstillinger i både Danmark og udlandet. I 2013 skabte han en permanent udsmykning til Østre Landsret i København. En større udfoldelse af Tovborgs værker og praksis fandt sted på Kunsthal Charlottenborg i hans hidtil største soloudstilling i 2023.

Alexander Tovborgs værker trækker spor tilbage i tiden med deres abstrakte formsprog, referencer til orientalsk dekorationskunst, middelalderens billeder og med genkendelige, ofte religiøse eller historiske billedelementer.

Tal R, f. 1963

© Lucas Morgand

Tal R er uddannet er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1994 til 2000. Samtidig med at han gik på kunstakademiet var han i en periode gæsteprofessor på Kunstakademiet i Helsinki. Fra 2005-2014 var han professor ved Kunstakademie Düsseldorf, Düsseldorf. Allerede som elev på kunstakademiet udstillede Tal R på Louisiana Museum of Modern Art og siden har man kunne opleve hans værker på en lang række museer og samlinger verden over. Fra Art Institute of Chicago, Chicago; Centre Pompidou, Paris; Hammer Museum, Los Angeles; K11 Art Foundation, Hong Kong til Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk; Museum of Contemporary Art Kiasma, Helsinki; Moderna Museet, Stockholm og Statens Museum for Kunst (SMK) I København.

Tal R arbejder i sine værker intenst med både farve og komposition og han var central i det 21. århundredes unge maleri med sine ekspressive og kraftfulde billedfortællinger.

Bjørn Nørgaard, f. 1947

© Direction artistique Spela Lenarcic

Bjørn Nørgaard optages i 1964 på Den Eksperimenterende Kunstskole (Eks-Skolen) og udgør sammen med skolens andre kunstnere herefter et kraftcentrum for den eksperimenterende kunstscene i Danmark. I 1980 repræsenterer Bjørn Nørgaard sammen med Per Kirkeby Danmark på Venedig Biennalen og i 1985-94 bliver Nørgaard professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. I 1986 fungerer han desuden som gæsteprofessor ved Rijksakademiet i Amsterdam.

Bjørn Nørgaard foretrækker monumentalkunsten, fordi han tror på berettigelsen af en kunst, der kan få de mange i tale, påvirke og berige dem. Finkultur findes ikke for ham. Kunst er menneskeligt fælleseje og den mest enkle og direkte kommunikation mellem mennesker. Her går individet op i fællesskabet som i en højere enhed.

I 1988 bliver Bjørn Nørgaard valgt til at skabe en serie af gobeliner i anledningen af H.M. Dronning Margrethe 2.’s 50-års fødselsdag. De 17 gobeliner, der også blev vævet på gobelinværkstedet i Paris, kan i dag ses i Riddersalen på Christiansborg Slot, hvor over 600.000 besøgende årligt gæster salen. I 2025 kan gobelinerne fejre 25-års jubilæum.

Kunsthåndværket

I 1662 tog den franske konge Ludvig 14. initiativ til at grundlægge en række virksomheder, der skulle forsyne hans slotte med det ypperste indenfor kunsthåndværk. En af disse virksomheder var ”Manufacture des Gobelins”, som skulle fremstille fornemme vægtapeter til kongens slotte og siden er navnet gobelin blevet synonym for et vævet vægtapet. I virkeligheden dækker betegnelsen gobelin over et vægtapet vævet på Gobelinfabrikken i Paris, mens alle andre vævede tapeter kaldes vægtapeter.

”Manufacture des Gobelins” eksisterer den dag i dag, som en del af virksomheden ”Mobilier national et manufactures des Gobelins, de Beauvais et de la Savonnerie”. Den danske forbindelse til de gamle franske væverier går helt tilbage til 1682, hvor Christian 5. bestiller en række vægtapeter hos de franske væverier.

Godt 300 år senere var det igen de franske værksteder, der fik til opgave at væve den gobelinserie som blev givet til Dronning Margrethe 2. i anledning af hendes 50-års fødselsdag og som i dag kan ses på Christiansborg slot. Derfor var det også en selvfølgelighed, at ”Mobilier national et manufactures des Gobelins, de Beauvais et de la Savonnerie” blev valgt til at væve Koldinghus Gobelinerne.

Gobelinvævning er tidskrævende, i gennemsnit kan en dygtigt væver væve en kvadratmeter om året. Selve produktionen af en gobelin har ikke forandret sig meget siden Ludvig 14. åbnede sit væveri i 1662.

Første skridt i væveprocessen er at kunstneren skaber en skitse, en såkaldt ”karton”, med det færdige motiv. Kartonen sendes til væveriet, hvor den bliver monteret bag væven, således at væveren hele tiden kan se det motiv, der skal væves. Da væveren væver fra bagsiden, ses motivet via et fastmonteret spejl, således at den færdige gobelin bliver retvendt. Gobelinerne væves på lodrette og vandrette væve. På de tre værksteder, der fremstiller Koldinghus Gobelinerne, væves opretstående det ene sted og liggende de to andre steder.

Gobelinerne til Koldinghus er et omfattende projekt – der skal i alt væves 108 kvadratmeter svarende til 108 årsværk. Selv for væveriet i Frankrig er det et meget stort projekt, der kræver, at der væves på alle tre afdelinger af ”Mobilier national et manufactures des Gobelins, de Beauvais et de la Savonnerie”. Grundet opgavens omfang har Mobilier nationale også aktiveret en privat kreds af vævere i Aubusson syd for Paris, som tager sig af alle mellemstykkerne.

Projektet er muliggjort af en generøs donation fra Ny Carlsbergfondet.