Hoffotograferne

Som Hoffotograf i Kongernes Samling er der mulighed for deltage i forskellige foto- eller filmopgaver på både Koldinghus, Rosenborg og Amalienborgmuseet. Opgaverne kan variere fra pressefotos til ferieaktiviteter, stemningsbilleder fra slottene, fotos af dragter, bygninger eller udstillingsåbninger, hvor mange gæster er samlet.

Du bruger dit eget fotoudstyr på opgaverne, hvor vi udstyrer dig med et ID kort. Fotoopgaverne kan både være i hverdage og weekender.

Du vil være i tæt kontakt med Kongernes Samlings kommunikationsafdeling samt eventafdelingen på Koldinghus, som koordinerer fotoopgaverne.

Hvor bruges Hoffotografernes fotos?

  • Sociale medier
  • Hjemmeside
  • Brochurer/print
  • Pressemeddelelser
  • Årsberetninger

Hoffotografernes fotos bliver altid krediteret, hvor det er muligt.

Vil du være hoffotograf?

Som hoffotograf ved Kongernes Samling bliver du en del af et frivilligteam, der mødes online cirka en gang i måneden for at gennemgå kommende fotoopgaver. Derudover kommunikerer vi via en gruppe på Facebook. Som hoffotograf vil du lære slottene godt at kende, og vil stifte bekendtskab med museets øvrige personale.

Kongernes Samling er altid åbne overfor nye dygtige frivilligfotografer, så har du lyst til at være en del af Hoffotograferne, kan du tage kontakt til kommunikationschef Nanna Ebert på ne@kosa.dk.