Har du et minde om Kongeskibet Dannebrog?
2. februar 2023 åbner Kongernes Samling en stor, ny udstilling om Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Her fortæller vi om Kongeskibets historie, om livet om bord og dets plads som en del af Kongefamilien i mere end 90 år. For gennem årtier har Kongeskibet Dannebrog været på togter rundt om i hele verden – men det har også lagt til i Kolding Havn mange gange.
Hos Kongernes Samling er vi derfor nu interesserede i at indsamle og høre små historier og anekdoter fra lokale, som har minder og fortællinger knyttet til Kongefamiliens skib.
Så har du et minde om Kongeskibet Dannebrog – og har du lyst til at netop din fortælling, skal blive en del af vores nye store udstilling på Koldinghus? Så hører vi gerne fra dig.
Send en mail til kongeskibet@kosa.dk med følgende informationer senest 3. januar 2023:
– Dit navn
– Telefonnummer
– E-mail
– En kort beskrivelse af dit minde på max. 450 anslag inkl. mellemrum
– Evt. billede tilknyttet af mindet
Vi kontakter alle, hvis historier bliver en del af udstillingen. Samtidig forbeholde vi os retten til at anvende alt fremsendt materiale i udstillingen samt på alle vores platforme foruden at redigere i ordlyd, længde m.m.
Vi glæder os til at dele minder og historie om Kongeskibet Dannebrog og Kolding!
Har du spørgsmål
Kontakt udstillingens kurator Mikael Bøgh Rasmussen
Museumsinspektør ved Kongernes Samling
Ph.d., Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotekar
Mail: mbr@kosa.dk
Tlf.: 3318 6067
Mobil: 2978 2798