Christian 4. og Koldinghus

Christian 4. er et af de bedst kendte navne i Danmarkshistorien. Han var konge fra 1588 til 1648, og de allerfleste ved, at det var ham, der byggede Rundetårn, Rosenborg, Frederiksborg og Børsen. Mange ved også, at det magtfulde Kæmpetårn på Koldinghus er hans værk.

​Der er mange myter om Christian 4. En af dem er, at han havde elskerinder til højre og venstre. Sandheden er, at han ganske vist havde et par affærer med andre kvinder, mens han levede i det arrangerede ægteskab med Anna Kathrine af Brandenburg, men efter at hun var død og han selv fik lov at vælge, var der ingen slinger i valsen. Hans store kærlighed var adelsfrøkenen Kirsten Munk, som han blev gift med i 1615. Ægteskabet varede til 1630, og de blev skilt, efter  hun havde bedraget ham. Resten af sit liv levede han sammen med hofdamen Vibeke Kruse.

​Christian 4. levede i en tid, hvor kongerne endnu ikke var blevet bofaste i København og Nordsjælland. Koldinghus var derfor et af de slotte, som han og hans familie jævnligt besøgte og i perioder boede på. Allerede som 6-årig var han blevet sat i skole på Koldinghus, og da han som 20-årig skulle giftes med Anna Kathrine af Brandenburg, skulle brylluppet have været holdt her. Desværre kom der en brand i vejen, så festen måtte flyttes til Haderslevhus, men genopbygningen kom straks i gang.

Da den var færdig, lod kongen sin bygmester, indvandreren Hercules van Oberberg, opføre det store tårn, der skulle markere, at her ved Kolding gik grænsen mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig. Slottet blev desuden udsmykket med malede og forgyldte sandstensportaler omkring dørene til de nyopførte trappetårne, og Staldgården blev forsynet med lave tårne – altsammen for at understrege kongens rigdom og magt.