Job hos Kongernes Samling
Vi søger sommerferieafløsere til vagtkorpset på Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet
Kongernes Samling søger friske, engagerede og imødekommende sommerferieafløsere til vores vagtteam på Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet. Særligt i månederne juli, august og til dels september, er der behov for en antal afløsere.
Jobbet er først og fremmest at passe på vores værdifulde genstande, men du har som vagt også funktion som vært, der tager godt imod vores gæster. Godt opsyn og værtskab for Kongernes Samling er at have fokus på genstandene og samtidig møde gæsten, der hvor gæsten er. Du skal kommunikere respektfuldt og have en professionel og høflig tilgang til alle vores gæster. Jobbet kræver, at du bærer uniform.
Hvem er du:
• Du er parat til at arbejde fast i en rullende vagtplan, hvor der også er en del weekendarbejde (som regel to weekender om måneden). Det betyder at du har ca. 4 – 5 vagter om ugen, med et varierende timeantal der følger museets åbningstider (normalt mellem 30 – 37 timer om ugen).
• Du er parat til at møde vores gæster med smil og et imødekommende kropssprog.
• Du har situationsfornemmelse og tager ansvar.
• Du trives med en travl dag med mange gæster i udstillingerne.
• Du kan lide et job med fastlagte procedurer og mange rutiner.
• Du taler dansk og engelsk på højt niveau.
• Du trives med at arbejde stående og gående i mange timer, og har en robust fysik.
• Du sætter pris på det gode samarbejde og er åben for at lære nyt.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for DI. For at blive ansat skal du sikkerhedsgodkendes samt fremvise ren straffeattest.
Der er mulighed for forlængelse udover sommerperioden, både som weekendafløser, men i nogle tilfælde også som fast job.
Ansøgning eller spørgsmål vedrørende stillingen bedes sendt til Vagtmester Bjarne S. Parkvig (bp@kosa.dk).
Du kan også finde information om Kongernes Samling på: www.kongernessamling.dk. Der bliver indkaldt til samtale i april.
Uopfordrede ansøgninger
Kongernes Samling søger løbende nye medarbejdere og vi imødeser derfor altid uopfordrede ansøgninger. Hvis du ønsker at søge en stilling hos os, beder vi dig sende os en e-mail til kosa@kosa.dk med dit CV og ansøgning samt eventuelle referencer, som vi kan kontakte.
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende persondataregulering. Det indebærer følgende:
- Dine personoplysninger vil blive behandlet fortroligt,
- Vi bruger udelukkende dine personoplysninger i rekrutteringsøjemed og
- Vi videregiver ikke dine personoplysninger
Hvis du fremsender en ansøgning til os, gemmer vi den i op til seks måneder efter modtagelsen. Opbevaringen sker med henblik på, at du kan komme i betragtning til eventuelle fremtidige stillinger, som er relevante for din profil. Hvis vi ønsker at gemme din ansøgning i mere end seks måneder, vil vi fremsende en e-mail til dig, hvor du bedes om at besvare bekræftende på mailen, hvis du kan acceptere en forlængelse af opbevaringen.
Du er til enhver tid berettiget til at spørge os om, hvilke oplysninger vi behandler om dig eller få udleveret en kopi heraf. Du kan ligeledes bede os om at berigtige forkert data og slette eller gøre indsigelse mod eller begrænse vores fortsatte behandling.
Hvis du ønsker at gøre brug af ovenstående rettigheder eller ønsker at kontakte os for spørgsmål til, hvordan vi behandler din ansøgning, kan du kontakte os på kosa@kosa.dk
Ønsker du at klage over vores behandling af dine oplysninger, skal du rette henvendelse til Datatilsynet.