Undervisning på Amalienborgmuseet

Læringsenheden hos Kongernes samling tilbyder relevant og engagerende undervisning på Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet. Vi gør historien levende og nærværende, når vi udfolder danmarkshistorien fra et kongeligt perspektiv for alle aldre.

Vores pædagogiske profil, er forankret i en overbevisning om, at læring opstår, ved at tage udgangspunkt i den enkeltes livsverden og gennem ligeværdig dialog. Vores mål er at give alle mod og lyst til at gå på opdagelse i historien og derigennem få en forståelse for, hvor de selv kommer fra. Vi betragter læring som en vigtig del af ethvert besøg og vores aldersdifferentierede undervisningsforløb er altid afstemt i forhold til Fælles Mål, lære- og læseplaner for grundskolerne, ungdomsuddannelserne samt de pædagogiske læreplaner for daginstitutionerne. Derudover har vi tilbud til grupper med særlige behov, da vi mener, at vores kulturarv er for alle uanset den enkeltes forudsætninger.

Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet danner den autentiske ramme om vores undervisningsforløb og eleverne oplever, at det var lige her historien udspillede sig. Vores læringspilot åbner fortællingerne om de danske Konger og Dronningers 400 årige historie og inddrager eleverne gennem en åben dialog, hands-on genstande og øvelser, der er med til at underbygge historiens vingesus. Eleverne får selv lov for at holde historien i hænderne, når de mærker vægten af en kanonkugle, strukturen på en narhvalstand, prøver kræfter med et korset eller selv står for udformningen af en kongekrone – ligesom den berygtede Christian 4. Et undervisningsforløb hos Kongernes Samling giver mulighed for at opleve de unikke genstande og tankevækkende fortællinger, der træder frem fra hvert af de autentiske rum, som Danmarks Konger og Dronninger har levet i.

 

Booking

Bestil

Book et undervisningsforløb eller bestil plads til et besøg med din klasse via nedenstående formular. Alle klasser skal bestille plads forud for besøget. Det koster 150 kr., hvilket sikrer jer adgang.

Læringsenheden tilbyder skoler i Københavns Kommune et antal gratis undervisningsforløb i forbindelse med Åben Skole.

Bemærk: Vi har stor efterspørgsel på gratis Åben Skole-forløb fra Københavns kommunes skoler. Puljen er desværre udsolgt i øjeblikket. Du kan dog stadig booke vores forløb mod betaling.

Forbered dit besøg
Har du booket et undervisningsforløb hos os, så har du mulighed for at forberede klassens besøg med et gratis besøg til museet for op til to lærere. Kontakt blot bookingen for nærmere information og få en fribillet.

Husk altid at medbringe jeres tilsendte billet.

Ønsker du at kontakte læringsenheden for yderligere oplysninger om forløb, booking, Åben Skole eller Åben Dagtilbud kontakt venligst booking@kosa.dk eller ring på telefonnr. 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10.00-12.00.

Afbestillingsbetingelser
I tilfælde af afbestilling vil der være et afbestillingsgebyr på 150 kr., hvis turen afbestilles mere end 14 dage før. Hvis afbestillingen finder sted senere end 14 dage før tidspunktet for turen, vil turens fulde pris blive opkrævet.

Praktisk info

Bliv inspireret
Læs vores undervisningsfolder med information om alle aktuelle undervisningsforløb på både Amalienborgmuseet og Rosenborg. Klik for at åbne Kongernes Samlings undervisningsfolder.

Find vej
Amalienborgmuseet har til huse i Christian VIII’s Palæ. Indgangen finder du i porten nærmest Frederiksgade.

Madpakker
På Amalienborgmuseet er det ikke muligt at spise medbragt mad.

Vagtskifte
Fra Rosenborg marcherer garderne hver dag fra kasernen mod Amalienborg til vagtskiftet klokken 12.

Lærernetværk

Vil du være en del af et dynamisk, relevant og engagerende lærernetværk? Så har Læringsenheden hos Kongernes Samling netop oprettet et netværk bestående af lærere, hvor vi blandt andet tilbyder spændende nyheder og forskellige aktiviteter.

Med lærernetværket er vores ønske at nå helt ud til jer på skolerne. Vi ønsker at blive inspireret af og spare med jer for at blive klogere på, hvordan vi som eksternt læringsmiljø kan opfylde jeres ønsker og mål for undervisning.

Som en del af vores lærernetværk vil du modtage informationer om nye undervisningsforløb, få besked om Åben Skole tilbud så snart de er i udbud, blive tilbudt gratis testforløb, inviteret til fyraftensarrangementer og modtage et halvårligt nyhedsbrev.

Har du lyst til at være en del af vores netværk, så send en mail til Marie Mh@kosa.dk

Se alle vores undervisningsforløb nedenfor:

Hvis ting ku’ tale 4.-9 klasse

Hvis ting ku tale | Undervisning | Amalienborg

Beskrivelse

Fra kælder til kvist fortæller Kongehusets gemte genstande på Amalienborgmuseet om centrale begivenheder og personer, der har haft betydning for den danske historie. Men de fortæller også om tidens mode, håndværk, nødvendighed og om, hvordan samfundets udvikling påvirker vores hverdagsliv. Men hvorfor gemmer vi egentlig?

Forløbet sigter mod at gøre eleverne opmærksomme på, at genstande kan have en værdi, ikke blot en økonomisk værdi, men også en historisk værdi. Både for den enkelte person og for samfundet. Vores gemmer kan fortælle os om vores historie og om, hvor vi kommer fra. De kan være med til at skabe identitet hos den enkelte gennem erindringer om personlige og historiske begivenheder. Men hvad er grunden til at gemme visse genstande og smide andre ud? Hvornår har noget så meget værdi, at det skal gemmes, og skal det i så fald gemmes for eftertiden eller bare for egen skyld?

Ved at tage udgangspunkt i de gemte genstande kommer eleverne til at diskutere, argumentere og redegøre for deres eget syn på genstandes værdi og på det at gemme for eftertiden. Herigennem opnår eleverne en sammenhængsforståelse, som de kan bruge i deres hverdags- og samfundsliv, og som er en forudsætning for at forstå sig selv og sin omverden.

Amalienborgmuseet danner rammen for undervisningen, hvor der dels inddrages og analyseres udstillede genstande, men også ”hands-on genstande”. Undervisningen er baseret på en differentieret tilgang, og eleverne bliver gennem forløbet inddraget som en aktiv del af undervisningen, hvor de blandt andet får mulighed for at analysere udstillede genstande og eventyr samt argumentere for genstandes værdi.

I mødet med de forskellige genstande får eleverne mulighed for at diskutere nogle af de kulturelle og sociale forskelligheder, der har været gældende igennem tiderne. Med sætningen: ”Hvornår har noget så meget værdi, at det skal gemmes?” i baghovedet skal eleverne arbejde analytisk og kunne stille sig kritiske over for genstandes værdi – historisk eller sentimental.

Booking

Forløbet bookes via formularen i Booking-fanen længere oppe på denne side.
Ved spørgsmål kan bookingafdelingen kontaktes på booking@kosa.dk eller på telefon 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12.

Praktisk info

Undervisningen foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.

Varighed: 60 min.
Pris: 550,-
Antal deltagere: maks. 28 elever og 2 voksne
Klassetrin: 4., 5., 6., 7., 8., 9.
Fag: Billedkunst, Dansk, Historie, Samfundsfag

Læringsmål:

  • Eleverne opnår en sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik
  • Eleverne bliver fortrolige med dansk kultur og historie
  • Forløbet styrker elevernes historiske bevidsthed og identitet med henblik på at forstå, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte
  • Forløbet giver eleverne viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling
  • Eleverne opnår en forståelse for hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv
  • Forløbet sigter mod at fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse
Den Kongelige Nytårstale 5. – 10. klasse

Beskrivelse

Alle har ret til at blive hørt. Både børn, unge og voksne, uanset nationalitet og forudsætninger. Kongernes Samling er derfor indgået i et samarbejde med UNICEF Danmark om at få fokus på børns rettigheder ved at give dem en stemme i det offentlige rum. På Amalienborgmuseet åbner vi dørene og inviterer landets skoleklasser på besøg for selv at holde årets vigtigste tale i den historiske gallasal i Christian 8.s palæ.

Gennem generationer har danske regenter talt til befolkningen, når det nye år ringer ind. Det begyndte allerede i 1880erne med Christian 9.s skåltaler, som derefter blev en fast tradition i kongehuset. En tradition som de fleste af os kender fra Dronning Magrethes nytårstaler og nu skal opleve med den nye regent Kong Frederik 10.. Nytårstalen er for Kongehuset en mulighed for at tale til folket, den skaber nationalitetsfølelse, bekræfter centrale værdier og bringer nutidige samfundsmæssige temaer og udfordringer op.

Nu er det børnenes tur. Vi inviterer børn til at komme til de kongelige gemakker og filme deres bud på en nytårstale, så de får mulighed for at give en stemme til emner og budskaber de selv brænder for.

Ligesom Dronning Margrete altid har haft nøje udvalgte ting foran sig på bordet, når hun holdt sin årlige tale, så kan eleverne medbringe en genstand til at have stående på bordet i gallasalen. De ting hjælper som symboler til at understrege talens budskaber.

UNICEFs digitale undervisningsmateriale, som du finder her, danner grundlaget for elevernes besøg på museet. På museet vil I blive mødt af en formidler, der kan rammesætte den historiske, kongelige nytårstale og facilitere afviklingen af elevernes egne taler.

Booking

Forløbet bookes via formularen i Booking-fanen længere oppe på denne side.
Ved spørgsmål kan bookingafdelingen kontaktes på booking@kosa.dk eller på telefon 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12.

 

Praktisk info

Dette forløb kan bookes tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 10. fra d. 3. december 2024.

Undervisningen foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en formidler.

Varighed: 120 minutter

Pris: 350,-
Antal deltagere: maks. 28 elever og 2 voksne
Klassetrin: 5., 6., 7., 8., 9., 10.
Fag: Historie, Dansk, Samfundsfag

Læringsmål:

  • Eleverne skal vide, at de er aktive deltagere i et demokratisk samfund.
  • Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie.
  • Eleverne skal styrkes i deres historiske bevidsthed og identitet med henblik på at forstå, hvordan de selv og deres livsvilkår og samfund er historieskabte.
  • Eleverne skal opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling.
  • Eleverne skal få kendskab til UNICEF og Børns Rettigheder.

Jeres forberedelse:

Arbejd på forhånd med UNICEFs undervisningsmateriale, som du finder her.

Vær obs. på, at I har max. 120 minutter til rådighed på museet.  Dette indbefatter ca. 30 min. til velkomst, intro til de kongelige nytårstaler og afslutning ved vores formidler.

Overvej på forhånd, hvor mange elever der skal holde tale, og hvilke roller de andre elever har mens talen afvikles.

Medbring en genstand som symboliserer talens elementer.

Husk jeres taler!

Aftal på forhånd i klassen:

  • Hvem skal holde talen (talerne)?
  • Hvem sørger for at have optager med?
  • Hvem filmer talerne?
Rend mig i normerne 7.-10. klasse

Beskrivelse:

Normer er en eksistentiel nødvendighed for at navigere og begå sig i et samfund. Mens nogle normer bliver til love, fordi de er vigtige for at samfundet kan fungere, er andre normer blevet til traditioner, hvilket ses når kongefamilien fejrer store begivenheder. Andre normer er vi måske ikke lige så bevidste om. For eksempel være svært at forstå de danske uskrevne normer. Det er ikke en lov, at vi ikke springer over i køen, at vi ikke smider skrald på gaden og at vi i udgangspunktet efterlever Janteloven, om vi vil det eller ej.

Køn og identitet har til alle tider været til diskussion i og genstand for opmærksomhed i alle samfund. Opfattelsen af det enkelte menneskes køn og identitet afhænger af det samfund vi lever i og dets normer.

I forløbet vil vi forsøge at synliggøre for eleverne, hvorfra vores samfundsnormer udspringer og hvordan de har og kan ændre sig gennem tiden i forlængelse af samfundet, der ligeledes ændrer sig.

Den danske kongefamilie er et fundamentalt eksemplar på de danske samfundsnormer. Kongehuset er historiske tidskapsler og de præsenterer sig selv ved at være eksemplariske forbilleder for befolkningen. Ofte er fremstillingen dikteret af samfundets normer.

Det overordnede formål med forløbet er at styrke elevernes forståelse for, hvordan et samfunds normer har betydning for, hvordan vi begår os i fællesskaber og hvordan det har betydning for vores opfattelser af køn og identitet.

Undervisningsforløbet er udviklet af Kongernes Samling i forbindelse med Sex & Samfunds Uge Sex 2024.

Booking:

Forløbet bookes via formularen i Booking-fanen længere oppe på denne side.
Ved spørgsmål kan bookingafdelingen kontaktes på booking@kosa.dk eller på telefon 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12.

Praktisk info:

Undervisningen foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.

Varighed: 90 min.
Pris: 650,-
Antal deltagere: max 28 elever og 2 lærere.
Målgruppe: 7. – 10. klassetrin.
Fag: Historie, samfundsfag, dansk.

Læringsmål:

At eleverne har viden om historisk udvikling
At eleverne kan foretage flertydige fortolkninger
Eleverne skal opnå viden om, at de er historieskabte og historieskabende
Eleverne skal udvikle personlig og kulturel identitet
Eleverne skal vide, at de er aktive deltagere i et demokratisk samfund

Jeres forberedelse:

Inddel klassen i grupper med tre elever i hver gruppe.
Inden besøget kan det være en fordel at tale med klassen om begreberne: Normer, køn, identitet og iscenesættelse.
Forbered eleverne på, at mobiltelefonerne skal lægges i garderoben inden undervisningsstart.

Det nye demokrati – Da kvinderne fik stemmeret 7.-10. klasse

Det ny demokrati | Undervisning | Amalienborg

Beskrivelse

Den 5. juni 1915 underskriver Christian 10. den nye grundlov, der blandt andet giver kvinder stemmeret. Kom tæt på det kongelige perspektiv på det nye demokrati.

Undervisningsforløbet ”Det nye demokrati – da kvinderne fik stemmeret” belyser en af de store ændringer i det danske samfund siden grundlovens indførelse i 1849. Den 5. juni 1915 underskriver Christian X. modvilligt grundlovsændringen, som blandt andet giver kvinderne stemmeret.

På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark.
– Kong Christian X.
5. juni 1915, Kvindernes Valgretstog.

Danmark var det fjerde land i verden, hvor kvinderne fik stemmeret. Men hvordan gik det til, og hvad gik forud for, at kvinderne ikke længere blot ville passe hjem og børn?

Sammen med læringspiloten undersøger eleverne, hvilke kønsroller kongen og dronningen repræsenterede i tiden 1860 og frem til 1915. Med fokus på baggrunden for ændringen af grundloven klædes eleverne på, så de selv kan reflektere over og argumentere for synspunkter for og imod indførelse af stemmeret til kvinder.

I grupper arbejder eleverne med datidens kilder, så de selv kan formulere en tale for og imod stemmeret. En tale, som eleverne afslutningsvis holder på talerstolen i gallasalen – dér, hvor Christian X. for 100 år siden holdt sin berømte tale ved kvindernes Valgretstog og den store forsamling af kvindeforkæmpere.

Booking

Forløbet bookes via formularen i Booking-fanen længere oppe på denne side.
Ved spørgsmål kan bookingafdelingen kontaktes på booking@kosa.dk eller på telefon 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12.

Praktisk info

Undervisningen foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.

Varighed: 90 min.
Pris: 650,-
Antal deltagere: maks. 28 elever og 2 voksne
Klassetrin: 7., 8., 9., 10.
Fag: Historie, Dansk, Samfundsfag

Læringsmål:

  • Eleverne skal opnå viden om, at de er historieskabte og historieskabende
  • Eleverne skal udvikle personlig og kulturel identitet
  • Eleverne skal vide, at de er aktive deltagere i et demokratisk samfund
Det nye demokrati – Da kvinderne fik stemmeret – ungdomsuddannelser

Det ny demokrati | Undervisning | Amalienborg

Beskrivelse

Den 5. juni 1915 underskriver Christian 10. modvilligt den nye grundlov, der blandt andet giver kvinder stemmeret. På Amalienborg mødes I af det historiske vingesus, når vi i undervisningsforløbet belyser en af de største ændringer i det danske samfund siden grundlovens indførelse.

“På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark”.
Kong Christian X.
5. juni 1915, Kvindernes Valgretstog.

Danmark var det fjerde land i verden, hvor kvinderne fik stemmeret. Men hvordan gik det til, og hvad gik forud for, at kvinderne ikke længere blot ville passe hjem og børn?

Sammen med læringspiloten undersøger eleverne, hvilke kønsroller kongen og dronningen repræsenterede i tiden 1860 og frem til 1915. Med fokus på baggrunden for ændringen af grundloven klædes eleverne på, så de selv kan reflektere over og argumentere for synspunkter for og imod indførelse af stemmeret til kvinder.

I grupper arbejder eleverne med datidens kilder, så de selv kan formulere en tale for og imod stemmeret. En tale, som eleverne afslutningsvis holder på talerstolen i gallasalen – dér, hvor Christian X. for 100 år siden holdt sin berømte tale ved kvindernes Valgretstog og den store forsamling af kvindeforkæmpere.
Desuden sætter forløbet fokus på kvindebevægelserne, og der stilles skarpt på argumenter for og imod kvinders stemmeret. Gennem dialogbaserede øvelser diskuteres de samfundsforhold og ændringer, som gik forud for det demokrati og samfund, som vi kender i dag.

Med udgangspunkt i nutidige avisartikler perspektiveres der frem til i dag, hvor spørgsmålet om medborgerskab og ligestilling diskuteres.

Booking

Forløbet bookes via formularen i Booking-fanen længere oppe på denne side.
Ved spørgsmål kan bookingafdelingen kontaktes på booking@kosa.dk eller på telefon 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12.

Praktisk info

Undervisningen foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.

Varighed: 90 minutter
Pris: 650 kr.
Antal deltagere: maks. 28 elever og 2 voksne
Klassetrin: HF, HHX, HTX, STX, VUC
Fag: Dansk, Historie, Samfundsfag

Sæsonaktivitet: Pist væk! Julejagt på Amalienborg – Dagtilbud

Pint væk | Undervisning | Amalienborg

Beskrivelse

Kom i julestemning på Amalienborg, når jagten sættes ind efter Dronningens glemte juletraditioner.

Julen på slottet er i fare! En af Dronningens gamle juletraditioner er nemlig blevet pist væk. Museets maskot Hannibal har sat sig for at finde den, men har virkelig brug for jeres hjælp til at finde den forsvundne juletradition. Ellers kan han ikke redde julen!

Rundt omkring på museet er der spor efter juletraditionen. Sporene leder børnene til en helt særlig juletradition, der knytter sig til den kongelige familie og dronning Margrethes barndom. Lykkes det børnene at finde den glemte juletraditionen, kan det være, de er så heldige, at Hannibal uddeler sin mini-elefantorden som tak for hjælpen til alle børnene. Julejagten afsluttes med dans om det store juletræ i museets havesal.

Booking

Forløbet bookes via formularen i Booking-fanen længere oppe på denne side.
Ved spørgsmål kan bookingafdelingen kontaktes på booking@kosa.dk eller på telefon 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12.

Praktisk info

Undervisningen foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.

Tidspunkt: 12. november – 20. december 2024
Varighed: 1 time
Pris: 550 kr.
Yderligere priser: Forløbet er gratis for københavnske daginstitutioner
Antal deltagere: maks. 15 børn og 4 voksne
Alderstrin: 4, 5, 6 år

Sæsonaktivitet: Pist væk! Julejagt på Amalienborg 0.-2. klasse

Pist væk | Undervisning | Amalienborg

Beskrivelse

HJÆLP! De kongelige juletraditioner på Amalienborg er blevet PIST VÆK! Kom og hjælp museets maskot, Hannibal, med at finde spor og julerier rundt på museet, så vi sammen kan redde julen.

Julen på Amalienborg er i fare! En af Dronningens gamle juletraditioner er nemlig blevet pist væk. De voksne stresser rundt og har travlt med alt muligt andet og har ikke tid til at hjælpe. Maskotten Hannibal har derfor hårdt brug for juleglade børn, der kan hjælpe ham med at komme på sporet af den forsvundne tradition.

Sammen med museets læringspilot og maskotten Hannibal sættes jagten ind i de kongelige værelser på museet. Her skal børnene lede efter poster og finde julerier, som kan lede dem på sporet af den forsvundne tradition. Gennem fortællinger og forskellige genstande knyttet til juletraditionen vil eleverne opnå et udvidet kendskab til, hvordan traditionen fejres, hvorfor vi fejrer den, og hvor den egentlig kommer fra.

Efter sporjagten og dans om det store juletræet i havesalen, uddeler Hannibal sin helt egen børneelefantorden til alle børn, som tak for hjælpen.

Booking

Forløbet bookes via formularen i Booking-fanen længere oppe på denne side.
Ved spørgsmål kan bookingafdelingen kontaktes på booking@kosa.dk eller på telefon 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12.

Praktisk info

Undervisningen foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.

Tidspunkt: 12. november – 20. december 2024
Varighed: 1 time
Pris: 550 kr.
Antal deltagere: maks. 28 elever og 2 voksne
Fag: Billedkunst, Dansk, Kristendomskundskab

Læringsmål:

  • At eleverne kan veksle mellem at lytte og ytre sig
  • At eleverne har viden om turtagning
  • At eleverne har viden om bibelske fortællingers brug i kulturen
  • At eleverne kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder
Kongelig gæk 0.-2. klasse

Kongelig gæk | Undervisning | Amalienborg

Beskrivelse

Højtidens mange sjove traditioner og spændende historier bliver udfoldet for børnene, når vi byder velkommen til vores kongelige påskeaktivitet på Amalienborg.

Højtidens mange sjove traditioner og spændende historier bliver udfoldet for børnene i vores kongelige påskeaktivitet. Museets læringspilot fortæller om kongelige, folkelige og religiøse påsketraditioner med udgangspunkt i samlingen. Dronning Margrethe er den danske kirkes overhoved og værner selv om de kristne påsketraditioner. Men hvordan opstod de egentlig, og hvilken betydning har de for vores påske i dag?

Børnene bliver også klogere på den kongelige påskeægstradition. De kommer bl.a. til at høre om Dronning Margrethes påsketradition og ikke mindst om prinsesse Dagmar, der senere blev zarina af Rusland og modtog verdens nok mest ekstravagante påskeæg – de eksklusive Fabergé-æg – af sin mand, zar Alexander. Hvert år udformede den berømte guldsmed et nyt æg med en overraskelse til zarinaen. Inspirationen til æggene kom sandsynligvis fra et helt særligt guldæg i museets samling. Der er umiddelbart langt til vores påskeægstradition i dag, men konceptet med overraskelsen er helt den samme, som dengang zarinaen fik sine påskeæg, selvom den i dag oftest smager mere af chokolade end guld og diamanter…

H.C. Andersen havde sin vante gang på Amalienborg – og faktisk læste han digte op for ikke mindre end fire konger i løbet af sit forfattervirke. I 1872 forærede han en lineal med påklistrede papirklip og inskription til Christian 9. Den kan ses i museets udstilling og danner sammen med gamle traditioner baggrund for papirklipværkstedet sidst i forløbet, hvor eleverne laver gækkebreve, mens de hører H.C. Andersens digt “En sommergæk”.

Booking

Forløbet bookes via formularen i Booking-fanen længere oppe på denne side.
Ved spørgsmål kan bookingafdelingen kontaktes på booking@kosa.dk eller på telefon 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12.

Praktisk info

Undervisningen foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.

Tidspunkt: 4. februar – 11. april 2025
Varighed: 1 time
Pris: 550 kr.
Antal deltagere: maks. 28 elever og 2 voksne
Klassetrin: 0., 1., 2.
Fag: Billedkunst, Dansk, Historie, Kristendomskundskab

Læringsmål:

  • At eleverne har viden om turtagning
  • At eleverne kan veksle mellem at lytte og ytre sig
  • At eleverne har viden om bibelske fortællingers brug i kulturen
  • At eleverne kan udtrykke sig i plane og rumlige billeder
Kongelig gæk – dagtilbud

Kongelig gæk | Undervisning | Amalienborg

Beskrivelse

Højtidens mange sjove traditioner og spændende historier bliver udfoldet for børnene, når vi byder velkommen til vores kongelige påskeaktivitet på Amalienborg.

Højtidens mange sjove traditioner og spændende historier bliver udfoldet for børnene i vores kongelige påskeaktivitet. Museets læringspilot fortæller om kongelige, folkelige og religiøse påsketraditioner med udgangspunkt i samlingen. Dronning Margrethe er den danske kirkes overhoved og værner selv om de kristne påsketraditioner. Men hvordan opstod de egentlig, og hvilken betydning har de for vores påske i dag?

Børnene bliver også klogere på den kongelige påskeægstradition. De kommer bl.a. til at høre om Dronning Margrethes påsketradition og ikke mindst om prinsesse Dagmar, der senere blev zarina af Rusland og modtog verdens nok mest ekstravagante påskeæg – de eksklusive Fabergé-æg – af sin mand, zar Alexander. Hvert år udformede den berømte guldsmed et nyt æg med en overraskelse til zarinaen. Inspirationen til æggene kom sandsynligvis fra et helt særligt guldæg i museets samling. Der er umiddelbart langt til vores påskeægstradition i dag, men konceptet med overraskelsen er helt den samme, som dengang zarinaen fik sine påskeæg, selvom den i dag oftest smager mere af chokolade end guld og diamanter…

H. C. Andersen havde sin vante gang på Amalienborg, og faktisk læste han digte op for ikke mindre end fire konger i løbet af sit forfattervirke. I 1872 forærede han en lineal med påklistrede papirklip og inskription til Christian 9. Den kan ses i museets udstilling og danner sammen med gamle traditioner baggrund for papirklipværkstedet sidst i forløbet, hvor eleverne laver gækkebreve, mens de hører H.C. Andersens digt “En sommergæk”.

Booking

Forløbet bookes via formularen i Booking-fanen længere oppe på denne side.
Ved spørgsmål kan bookingafdelingen kontaktes på booking@kosa.dk eller på telefon 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12.

Praktisk info

Undervisningen foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.

Tidspunkt: 4. februar – 11. april 2025
Varighed: 1 time
Pris: 550 kr.
Antal deltagere: maks. 15 børn og 4 voksne
Alderstrin: 4, 5, 6 år

Læringsmål:

  • Børnene får erfaring med at være på museum
  • Børnene deltager aktivt i samtale ved at veksle mellem at lytte og at ytre sig
  • Børnene udtrykker sig kreativt og gør brug af deres fantasi
  • Børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer og redskaber

Relationer

Undervisning på Rosenborg

Læringsenheden hos Kongernes samling tilbyder relevant og engagerende undervisning på Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet. Vi gør historien levende og nærværende, når vi udfolder danmarkshistorien fra et kongeligt perspektiv for alle aldre. Vores pædagogiske profil, er forankret i en overbevisning om, at læring opstår, ved at tage udgangspunkt i den enkeltes livsverden og gennem ligeværdig dialog. Vores mål er at give alle mod og lyst til at gå på opdagelse i historien og derigennem få en forståelse for, hvor de selv kommer fra. Vi betragter læring som en vigtig del af ethvert besøg og vores aldersdifferentierede undervisningsforløb er altid afstemt i forhold til Fælles Mål, lære- og læseplaner for grundskolerne, ungdomsuddannelserne samt de pædagogiske læreplaner for daginstitutionerne. Derudover har vi tilbud til grupper med særlige behov, da vi mener, at vores kulturarv er for alle uanset den enkeltes forudsætninger. Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet danner den autentiske ramme om vores undervisningsforløb og eleverne oplever, at det var lige her historien udspillede sig. Vores læringspilot åbner fortællingerne om de danske Konger og Dronningers 400 årige historie og inddrager eleverne gennem en åben dialog, hands-on genstande og øvelser, der er med til at underbygge historiens vingesus. Eleverne får selv lov for at holde historien i hænderne, når de mærker vægten af en kanonkugle, strukturen på en narhvalstand, prøver kræfter med et korset eller selv står for udformningen af en kongekrone – ligesom den berygtede Christian 4. Et undervisningsforløb hos Kongernes Samling giver mulighed for at opleve de unikke genstande og tankevækkende fortællinger, der træder frem fra hvert af de autentiske rum, som Danmarks Konger og Dronninger har levet i.   Se alle vores undervisningsforløb nedenfor: