Rundvisninger på Amalienborg

Her på Amalienborgmuseet  to forskellige typer rundvisninger – offentlige rundvisninger, som du kan se i vores kalender her, og private rundvisninger.

Private rundvisninger på Amalienborgmuseet
Her på Amalienborgmuseet tilbyder vi rundvisninger for grupper, hvor I kan fordybe jer i et særligt emne eller en specifik udstilling.

​Praktisk information

Pris: En privat rundvisning koster 995 kr. + entrebillet for hver enkelt gæst.
Varighed: En rundvisning varer cirka 1 time medmindre andet er anført ved den enkelte rundvisning.
Antal: Maks. antal deltagere på en rundvisning er 25 personer,  medmindre andet er anført ved den enkelte rundvisning.

  • Læs mere om de forskellige rundvisninger i menuen til venstre
  • Er du interesseret i undervisningsforløb for skoler, kan du se mere her
  • Ved spørgsmål kontakt booking@kosa.dk

Udfyld formularen herunder for at booke en rundvisning. Din booking er først gået igennem, når du har modtaget en personlig bekræftelse. Book gerne minimum en uge i forvejen. Bookingen håndterer forespørgsler i tidsrummet mandag til torsdag kl. 10-14.

Forbered dit besøg

…og tag en tur rundt på Amalienborgmuseet hjemmefra i denne virtuelle guide.

Relationer

Vagtskifte

Få den komplette kongelige oplevelse og se Livgardens vagtskifte på Slotspladsen i kombination med et museumsbesøg i palæet. I snestorm og hedebølge står Den Kongelige Livgarde trofast vagt ved deres skilderhuse på Amalienborg og passer på Kongefamilien. Livgarden har med stiftelsen i 1658 dybe historiske rødder og har siden 1785 holdt til ved Rosenborg. Skilderhusene i deres nuværende form kan formentlig dateres helt tilbage til 1740, hvor de blev anvendt ved Christiansborg Slot. Fra Rosenborg marcherer garderne hver dag fra kasernen mod Amalienborg til vagtskifte klokken 12, hvor de afløser deres kammerater. Gennem byen går paraden – ofte med musikkorps – og tiltrækker store mængder af tilskuere, og det er da også som taget ud af et eventyr. Livgardens uniform med bjørneskindshuen har udviklet sig over 300 år, og f.eks. har de karakteristiske blå bukser været brugt siden 1822. Parade og vagtskifte findes i forskellige udgaver. Der findes kongevagt, løjtnantsvagt og palævagt. Kongevagten er den mest omfattende og finder sted, når H.M. Kongen opholder sig på Amalienborg. En palævagt kendetegnes ved, at ingen fra Kongefamilien bor på Amalienborg på det pågældende tidspunkt. Kronprinsparret i Frederik 8.s Palæ, H.M. Dronning Margrethe har bolig i Christian 9.s Palæ, mens D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte benytter Christian VIII’s Palæ, hvor også museet er placeret. Ud over størrelsen på vagtskiftet indikeres også hvem fra Kongefamilien, der residerer på Amalienborg ved brug af forskellige flag. Her skal man kigge efter, om Kongeflaget,  Rigsforstanderflaget eller Kongehusflaget vajer over Amalienborgs sorte tage. Hvis kun splitflaget er sat, bor ingen fra Kongefamilien i palæerne på Amalienborg i øjeblikket. Et besøg på Amalienborgmuseet med indblik i den kongelige families liv og færden på Amalienborg er derfor oplagt at supplere med overværelse af vagtskiftet. Kom dog i god tid, for man er aldrig alene om at ville opleve historiens vingesus på Amalienborgs Slotsplads.