Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeTrongemakket
Beletage

Trongemakket

Da Arveprins Frederik overtog palæet efter Christiansborgs brand i 1794, havde han ingen politisk indflydelse, men dette fornemmes ikke, når man står i det trongemak, han fik indrettet til sig selv.

Malerierne over dørene symboliserer de fire verdensdele Europa, Asien, Afrika og Amerika. Samtidig er de fire elementer – jord, luft, ild og vand – symboliseret i rummets indretning, idet to malerier af de græske guder Rea og Poseidon repræsenterer jord og vand, mens en påmalet stjernehimmel over tronstolen og et rødt tronklæde symboliserer henholdsvis luft og ild. Arveprinsen er dermed gjort til symbolsk centrum for universet.

Trongemakket fremtræder ganske, som det blev udtænkt af Nicolai Abildgaard med stærke farver og streng symmetri.

Næste værelse->

Relationer

Allegori over Amerika

Amerika symboliseret ved en nøgen kvinde og en tapir. Hendes nøgenhed og våben skal understrege, at den oprindelige amerikanske befolkning befandt sig på et lavt civilisatorisk stade ifølge tidens forestillinger.

Allegori over Asien

Asien symboliseret ved en turbanklædt kvinde med en kamel. Af de øvrige verdensdele har det for europæerne været lettest at sammenligne sig med Asien, som derfor er den eneste øvrige verdensdel, der er civiliseret påklædt. Som de andre motiver af verdensdele, er det malet af Nicolai Abildgaard selv.

Tronstol

Tronstol tegnet af Joseph Christian Lillie (1760-1827). Den blev oprindelig fremstillet til Christian VII’s Palæ, men er flyttet herover, idet Nicolai Abildgaards originale tronstol er gået tabt. Tronhimlen af udskåret træ er i øvrigt original, mens trongardinet, der er genskabt efter Abildgaards skitser, er nedtonet en smule i farverne.

Allegori over Afrika

Afrika symboliseret ved en sort kvinde og en løve. Ligesom Amerika er hun nøgen for at understrege tidens forestilling om hendes vilde og uciviliserede natur.

Allegori over Europa

Europa symboliseret ved en kvinde med en tyr. Motivet har sin oprindelse i den græske myte om en prinsesse ved navn Europa, som blev bortført af Zeus i skikkelse af en tyr. Han svømmede hende til kontinentet Europa, som fik navn efter hende.

Nicolai Abildgaard

Maler og arkitekten Nicolai Abildgaard er kendt for lang række anerkendte værker, hvoraf Den Saarede Filoktet, som han malede i Rom, er det mest berømte.

Samlingens Historie

Samlingen bliver til Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 blev det fastlagt, at de historiske interiører på slottet kronologisk skal følge de skiftende generationer af Kongefamilien. Et princip der stadig gælder den dag i dag. De Danske Kongers Kronologiske Samling blev stiftet i 1833, og i 1838 blev Rosenborg endelig åbnet for offentligheden. Herefter blev en tur rundt på slottet lig med en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til de besøgendes egen samtid, idet der ved åbningen blev indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 blev der indrettet et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og i 1910 fik også Christian 9. et værelse på Rosenborg. Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske et andet sted. Efter en re-arrangering af rundgangen på Rosenborg i 1935, stod det klart, at der ikke længere var plads til Christian 9.s ting, og at man derfor måtte se sig om efter nye egnede udstillingslokaler. Samlingen udvides Christian IX’s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians VIII’s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952. I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede derfor et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian IX’s Palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ. Museet som vi kender det i dag Efter en omfattende restaurering af Christian VIII’s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette andet palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer. Ved åbningen rådede samlingen over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal blev det desuden muligt at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, ligesom museet fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet. Allerede i 1972-73 havde museet fået overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999. Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794. Siden juli 2013 har museets gæster fået fri adgang til beletagen, som også bruges til skiftende særudstillinger. Vil du vide mere om samlingen? Besøg vores digitale medlemsunivers Kongernes Samling Ekstra og gå på opdagelse på Rosenborg, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Tag med på digitale rundvisninger i vores udstillinger eller kom med ind bag kulissen, når vi restaurerer malerier og gør rent i samlingen. Besøg Kongernes Samling Ekstra lige her.

Beletagen

Beletagen rummer nogle af Amalienborgmuseets smukkeste interiører og benyttes som repræsentationslokaler af H.K.H. Prinsesse Benedikte samt D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie. Store dele af beletagen er skabt af multikunstneren Nicolai Abraham Abildgaard (1743-1809). Han fik ansvar for istandsættelsen af palæet efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794, som var en følge af Christiansborgs brand. Palæet, som oprindeligt kaldtes Levetzaus Palæ efter dets adelige ejere, blev overtaget af Arveprins Frederik (søn af Frederik 5. og Dronning Juliane Marie) og hans hustru, Arveprinsesse Sofie Frederikke. Deres søn Christian 8. fik siden residens i palæet, som siden kom til at hedde Christian 8.s Palæ. Abildgaards interiører er i nyklassicistisk stil og præget af søjler, pilastre, lige linjer og streng symmetri med temmelig dristige farvevalg – både efter datidens og nutidens standarder. Dele af interiørerne er genskabt ud fra Abildgaards akvareludkast til indretningen ved en større renovering af palæet i 1980’erne.