Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeSpisestuen
Stueetage

Spisestuen

Spisestuen fremstår næsten fuldstændig, som da Christian 10. og Dronning Alexandrine boede i palæet fra 1899 til deres død i henholdsvis 1947 (Christian 10.) og 1952 (Dronning Alexandrine). Dette gælder såvel spisebordet og stolene som belysningen og de gyldne vægge.

De dekorative tallerkner ophængt på væggene er blandt Christian 10. og Dronning Alexandrines bryllupsgaver i 1898, herunder en komplet unika-serie fra Den Kgl. Porcelænsfabrik med motiver fra Randers og omegn – til minde om Kongens tid som ung soldat i Randers.

I vindueskarmene ses marmorbuster af Kongeparret, og stuens indretning er suppleret med forskellige genstande, der knytter sig til Kongefamilien.

Næste værelse ->

Relationer

Chaiselong

Chaiselongen fra 1864 er fremstillet af silkeatlask med snoede silkefrynser og to store kvaster.

Dronning Alexandrine

Dronning af Danmark fra 1912. Den tyskfødte Dronning Alexandrine gjorde meget lidt væsen af sig, men var på de indre linjer af stor betydning for Kongefamilien og en uvurderlig støtte for Christian 10.

Christian 10.

Konge af Danmark fra 1912. Christian 10.s lange regeringstid strækker sig over begge de to verdenskrige, og han blev under besættelsen ophøjet til et ikon, der for befolkningen stod som indbegrebet af national modstandskraft.

1925-1950

Den økonomiske nedtur i slutningen af 1920'erne og -30'erne skabte en stor social usikkerhed. Mens Socialdemokraterne satte sig på magten i Danmark, fik nazismen fodfæste i Tyskland. Resultatet var 2. Verdenskrig, 1939-45 der sluttede med et Europa i ruiner.

1900-1925

Med systemskiftet i 1901 blev parlamentarismen gældende praksis i Danmark, og den første Venstreregering kom til magten. Periodens vigtigste omvæltning var 1. Verdenskrig, 1914-18 der endte med et ganske forandret Europa.

Samlingens Historie

Samlingen bliver til Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 blev det fastlagt, at de historiske interiører på slottet kronologisk skal følge de skiftende generationer af Kongefamilien. Et princip der stadig gælder den dag i dag. De Danske Kongers Kronologiske Samling blev stiftet i 1833, og i 1838 blev Rosenborg endelig åbnet for offentligheden. Herefter blev en tur rundt på slottet lig med en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til de besøgendes egen samtid, idet der ved åbningen blev indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 blev der indrettet et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og i 1910 fik også Christian 9. et værelse på Rosenborg. Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske et andet sted. Efter en re-arrangering af rundgangen på Rosenborg i 1935, stod det klart, at der ikke længere var plads til Christian 9.s ting, og at man derfor måtte se sig om efter nye egnede udstillingslokaler. Samlingen udvides Christian IX’s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians VIII’s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952. I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede derfor et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian IX’s Palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ. Museet som vi kender det i dag Efter en omfattende restaurering af Christian VIII’s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette andet palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer. Ved åbningen rådede samlingen over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal blev det desuden muligt at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, ligesom museet fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet. Allerede i 1972-73 havde museet fået overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999. Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794. Siden juli 2013 har museets gæster fået fri adgang til beletagen, som også bruges til skiftende særudstillinger. Vil du vide mere om samlingen? Besøg vores digitale medlemsunivers Kongernes Samling Ekstra og gå på opdagelse på Rosenborg, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Tag med på digitale rundvisninger i vores udstillinger eller kom med ind bag kulissen, når vi restaurerer malerier og gør rent i samlingen. Besøg Kongernes Samling Ekstra lige her.

Figenblade

Disse figenblade er lavet til at gøre de mandlige figurer i Det Gyldne Tableau mere tækkelige. De er formentlig fremstillet kort efter, at bronzefigurerne blev leveret i midten af 1820’erne, idet andre statuer af Thorvaldsen omkring denne tid også blev forsynet med figenblade. Ifølge en vedlagt vejledning skal figenbladene bindes på figurerne med sytråd.