Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeGallasalen
Beletage

Gallasalen

Gallasalen er palæets største rum og hører blandt de smukkeste interiører i Danmark. Salen er hovedværket i Nicolai Abildgaards restaurering af palæet, som blev foretaget efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794. Gallasalen blev senest renoveret i 1980’erne, hvor interiøret blev bragt i overensstemmelse med Abildgaards originale tegninger.

Stilen er strengt nyklassicistisk, og de gennemgående gule og blå farver giver Gallasalen en helt særlig stemning. Salen har et pragtfuldt udskåret kassetteloft, som Abildgaard i sin tid fik hævet til 8 meters højde for at gøre rummet mere harmonisk.

Statuerne af Euterpe og Terpsikore, muserne for musik og dans, er lavet af en ung Bertel Thorvaldsen. Han har formentlig også udført dansefriserne, der ligesom vinrankerne på konsolbordene er med til at understrege, at rummet er skabt til festlige lejligheder.

Næste værelse ->

Relationer

Model af Amalienborg

Amalienborg er på mange måder enestående. De fire palæer blev oprindeligt opført som boliger for højtstående adelsfamilier og var slet ikke tiltænkt de kongelige, men alligevel kom anlægget til at fungere ideelt som residens for Kongefamilien, der flyttede ind efter Christiansborgs brand i 1794. At Amalienborg kom til at tjene dette formål skyldes først og fremmest, at det er et usædvanligt vellykket stykke arkitektur, men de harmoniske proportioner og den elegante rokokoudsmykning er kun den ene side af historien. En anden ligger i den meget praktiske omstændighed, at de forskellige generationer af Kongefamilien har kunnet dele palæerne mellem sig, hvilket i international sammenhæng er noget ganske unikt for Amalienborg. Som en hyldest til dette fantastiske bygningsværk har vi fået fremstillet en stor model af Amalienborg, der kan opleves på Beletagen i Det Pompejanske Gemak i her på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ. Modellen, som blev indviet i 2013, er skabt udarbejdet i materialet corian. Palæerne er gengivet med en høj grad af detaljering, der tager højde for hvert af de fire bygningers særlige kendetegn, og modellen vender parallelt med selve slotsanlægget. Rytterstatuen af Frederik 5. er gengivet med særlig nøjagtighed på grundlag af en 3D-scanning af den mindre bronzeudgave af skulpturen, der findes i Christian VII’s Palæ. Rundt om modellen kan man læse række fortællinger om Amalienborg – f.eks. om den store søjlekonstruktion, ’Kolonnaden’, der blev opført som en slags bro mellem Christian 9.s Palæ og Christian 7.s Palæ, og om gravningen af tunnellen under Frederiksgade, der under 2. Verdenskrig skulle gøre det muligt for Kongefamilien at flygte fra besættelsesmagten.

Beletagen

Beletagen rummer nogle af Amalienborgmuseets smukkeste interiører og benyttes som repræsentationslokaler af H.K.H. Prinsesse Benedikte samt D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie. Store dele af beletagen er skabt af multikunstneren Nicolai Abraham Abildgaard (1743-1809). Han fik ansvar for istandsættelsen af palæet efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794, som var en følge af Christiansborgs brand. Palæet, som oprindeligt kaldtes Levetzaus Palæ efter dets adelige ejere, blev overtaget af Arveprins Frederik (søn af Frederik 5. og Dronning Juliane Marie) og hans hustru, Arveprinsesse Sofie Frederikke. Deres søn Christian 8. fik siden residens i palæet, som siden kom til at hedde Christian 8.s Palæ. Abildgaards interiører er i nyklassicistisk stil og præget af søjler, pilastre, lige linjer og streng symmetri med temmelig dristige farvevalg – både efter datidens og nutidens standarder. Dele af interiørerne er genskabt ud fra Abildgaards akvareludkast til indretningen ved en større renovering af palæet i 1980’erne.

Balkon

Her fra balkonen har de to kongepar, der har haft residens i palæet, hilst befolkningen. (Christian 8. og Dronning Caroline Amalie hhv. Christian 10. og Dronning Alexandrine). Ved mærkedage i Kongehuset såsom fødselsdage er der tradition for, at regenten med familie lader sig hylde på balkonen. Christian 10. tiltrak f.eks. en ualmindeligt stor folkemængde ved sin 70-års fødselsdag den 26. september 1940, hvor mange danskere under indtryk af den tyske besættelse ønskede at hylde Kongen, og en tilsvarende folkemængde så man ved Kongens 75-års-dag få måneder efter Befrielsen. Traditionen holdes endnu i hævd, og Dronning Margrethe er som regel til stede på Amalienborg på sin fødselsdag den 16. april. Hendes Majestæt residerer i palæet overfor, Christian IX’s Palæ, og vinker derfor fra modsatte balkon.

Skulpturer

En ung Bertel Thorvaldsen skabte Gallasalens to skulpturer forestillende Euterpe og Terpsichore, muserne for henholdsvis musik og dans i den græske mytologi. De to gudindestatuer understreger rummets funktion som festsal, der også fremgår af dansefriserne og de vinranker, som konsolbordene er udsmykket med. Bertel Thorvaldsen er den mest berømte danske billedhugger, der levede en stor del af sit liv i Rom og blev en mester inden for den nyklassicistiske skulpturkunst. På grund af sit exceptionelle talent blev Thorvaldsen i en ganske ung alder elev hos Nicolai Abildgaard og har derigennem fået opgaverne i Gallasalen.

Norsk lysekrone

Lysekronen i Gallasalen var en gave til Prins Christian (10.) fra hans mor, daværende Kronprinsesse Lovisa, som gav ham den i 1903. Lysekronen er købt på auktion efter i mange år at have hængt på Oslo Slot, som den blev lavet til. Oprindeligt fandtes der fire af disse lysekroner, men en enkelt er gået tabt, og de to øvrige, som også kom på danske hænder, hænger i dag på Christiansborg. Det norske kongehus har siden fået fremstillet kopier til slottet i Oslo som erstatning for originalerne.

Nicolai Abildgaard

Maler og arkitekten Nicolai Abildgaard er kendt for lang række anerkendte værker, hvoraf Den Saarede Filoktet, som han malede i Rom, er det mest berømte.