Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeFrederik 8.s arbejdsværelse
Stueetage

Frederik 8.s arbejdsværelse

Frederik 8.s arbejdsværelse blev indrettet mod slutningen af 1860’erne i den såkaldte nyrenæssancestil, som på den tid var højeste mode. Værelset er et gennemført og konsekvent eksempel på maskulin boligindretning, som den skulle se ud på den tid. Det tunge møblement er sammen med det imiterede gyldenlæder på væggene og kassetteloftet med til at skabe en mildest talt gammeldags stemning.

Rummet præges af gult og rødt, hvilket skal skabe en association til den oldenborgske linje af Kongefamilien, som få år forinden var uddød med Frederik 7. Det var vigtigt for den nytilkomne glücksborgske kongefamilie at understrege slægtskabet med oldenborgerne, og det er altså her gjort ved bevidst brug af oldenborgernes farver. Desuden tjener en statuette af Christian 4., den mest kendte konge af den oldenborgske slægt, samme formål.

Frederik 8.s arbejdsværelse er en tilnærmet genopstilling, idet mange af genstandene i værelset blev givet bort til venner og familiemedlemmer efter Kongens død i 1912.

Næste værelse ->

Relationer

Maleri af Frederik 8., 1909

Maleriet af den ældre Frederik 8. er fremstillet af Otto Bache i 1909, da kongen var 66 år.  

Frederik 8.

Frederik 8. var kronprins i 43 år og fik kun seks år på tronen, som var relativt udramatiske. Han står derfor som en lidt overset figur i den danske kongerække.

1900-1925

Med systemskiftet i 1901 blev parlamentarismen gældende praksis i Danmark, og den første Venstreregering kom til magten. Periodens vigtigste omvæltning var 1. Verdenskrig, 1914-18 der endte med et ganske forandret Europa.

1875-1900

Perioden var fredelig for Danmarks vedkommende. Industrialiseringen gjorde mange nye ting tilgængelige, mens vejnettet og jernbanen skabte nye transportmuligheder.

Samlingens Historie

Samlingen bliver til Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 blev det fastlagt, at de historiske interiører på slottet kronologisk skal følge de skiftende generationer af Kongefamilien. Et princip der stadig gælder den dag i dag. De Danske Kongers Kronologiske Samling blev stiftet i 1833, og i 1838 blev Rosenborg endelig åbnet for offentligheden. Herefter blev en tur rundt på slottet lig med en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til de besøgendes egen samtid, idet der ved åbningen blev indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 blev der indrettet et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og i 1910 fik også Christian 9. et værelse på Rosenborg. Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske et andet sted. Efter en re-arrangering af rundgangen på Rosenborg i 1935, stod det klart, at der ikke længere var plads til Christian 9.s ting, og at man derfor måtte se sig om efter nye egnede udstillingslokaler. Samlingen udvides Christian IX’s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians VIII’s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952. I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede derfor et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian IX’s Palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ. Museet som vi kender det i dag Efter en omfattende restaurering af Christian VIII’s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette andet palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer. Ved åbningen rådede samlingen over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal blev det desuden muligt at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, ligesom museet fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet. Allerede i 1972-73 havde museet fået overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999. Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794. Siden juli 2013 har museets gæster fået fri adgang til beletagen, som også bruges til skiftende særudstillinger. Vil du vide mere om samlingen? Besøg vores digitale medlemsunivers Kongernes Samling Ekstra og gå på opdagelse på Rosenborg, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Tag med på digitale rundvisninger i vores udstillinger eller kom med ind bag kulissen, når vi restaurerer malerier og gør rent i samlingen. Besøg Kongernes Samling Ekstra lige her.

Kronprins Frederik, 1867

Portræt af den unge Kronprins Frederik (8.), malet af Carl Bloch i 1867. Her ses Kronprinsen, som han så ud omkring den tid, hvor arbejdsværelset blev indrettet. Selvom en vis forskønnelse er normen på portrætter af denne type, viser billedet en nydelig Kronprins Frederik, som da også skal have haft et betydeligt kvindetække. På dette tidspunkt kunne man ikke vide, at hans tronbestigelse skulle vente endnu fire årtier, og billedet vidner om en kongelig selvsikkerhed, der også i høj grad ses i hans maskuline indretningsstil.  

Isbjørneskind

Isbjørneskindet, der er placeret under det runde bord, er anbragt i Frederik 8.s arbejdsværelse som et symbol på Grønland, da isbjørnen optræder i Grønlands våben. Da museet åbnede i 1994 vurderede man at det oprindelige isbjørneskind var i så dårlig stand, at det ikke kunne bruges i arbejdsværelset. Derfor fandt man en midlertidig erstatning, indtil H.M. Dronning Margrethe i januar 1995 forærede museet det isbjørneskind, der i dag ligger i Frederik 8.s arbejdsværelse.  

Statuette af Christian 4.

Bronze, omtrent 50 cm høj, placeret midt på det centrale stuebord i arbejdsværelset. Indretningen af Frederik 8.s arbejdsværelse understreger på flere måder slægtsbåndene mellem den oldenborgske og den glücksborgske linje af kongeslægten. Christian 9. kom på tronen som den første glücksborger i 1863 efter den barnløse Frederik 7., og få år senere indrettede hans ældste søn dette arbejdsværelse. En direkte reference til Oldenborgerne er de gule og røde farver, som indgår i det oldenborgske våbenskjold, og statuetten af den berømteste oldenborgske konge har samme pointe. Eftersom danskerne mod slutningen af 1860’erne endnu så med en vis skepsis på den glücksborgske kongefamilie, søgte Kronprinsen på denne vis at understrege legitimiteten af familiens kongelige værdighed.