Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeFabergékammeret
Stueetage

Fabergékammeret

I Fabergékammeret udstiller vi russisk juvelérarbejde fra perioden 1860 – 1917 med fokus på de nære bånd mellem det danske og det russiske monarki. Desuden kan du opleve et udsnit af kronjuvelerne.

Blandt tidens store juvelerer har russiske Peter Carl Fabergé haft en særstatus – ikke mindst i kraft af de berømte påskeæg, hans firma leverede til zarfamilien.

Fabergékammerets mest spektakulære genstande er et par overdådige vinkølere og en gigantisk champagnekøler (kovsh) i forgyldt sølv.

1-12
1. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg ca. 1890, Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Håndtag i lysegrå agat med hvide striber, som kan have været anvendt til en stok eller paraply. Har i begge ender en guldindfatning i rokokostil. Håndtaget er lidt af en gåde med sin usædvanlige form og størrelse. Ustemplet, men tilskrevet Perkhin på grund af udførelsen.
2. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg ca. 1900, Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Håndtag til stok med en flad, afrundet knop i grøn nefrit fra Sibirien. Den cylindriske del er rigt udsmykket med forgyldte bånd, translucent rubinrød emalje på guillocheret grund, hvid/grøn emalje samt indlagte diamanter. I cylinderen sidder en skrue til skaftet.
3. Fabergé, værksted ikke identificeret, Skt. Petersborg 1898.
Elektrisk bordklokke i form af en elefant i obsidian med diamantroser som øjne. Dyrefigurer i sten var en af Fabergés særlige specialiteter, og firmaet fremstillede adskillige bordklokker med elefanter. Denne står på et dækken i emaljeret guld, lagt over en sokkel i bowenit på fire forgyldte ben. Købt af enkekejserinde Dagmar i 1898 og givet til faderen Christian 9.
4. Fabergé, værksted ikke identificeret, Moskva ml. 1899 og 1908. Tilhører H.M. Dronning Anne-Marie.
Klokke til bordbrug af bjergkrystal med guldindfatning foroven. Håndtaget har en perle på toppen og er dekoreret med brun guillocheret emalje med lodrette friser, udsmykket med små klokker. Inde i klokken en guldkæde med en ring for enden.
5. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1890’erne. Tilhører H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Bonbonniére (beholder til søde sager) af gylden kvarts formet som en skive citron. Indfattet i guld med små rosenslebne diamanter. Et smukt eksempel på Fabergés såkaldte objets de fantaisie, der leger med beskuerens perception. Forarbejdningen er så gennemført, at det næsten får den hårde sten til at virke saftig.
6. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1890’erne. Tilhører H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Lille bæger (tjarka) i grå agat med et stel af guld. Foroven et guldbånd med transparent rød emalje og fire guirlander i grønt guld, som samles i firkantede fatninger med hver en smaragd. De fire hjorteklove er et påfund, som Fabergés konkurrenter næppe var kommet på.
7. Fabergé, værkfører H. Wigström, Skt. Petersborg 1912. Tilhører H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Lille æske af rodonit med delvis emaljerede guldindfatninger, som på låget er dekoreret med små blade i grøn guillocheret emalje. Spændet er overstrøet med bittesmå diamanter. Denne type sten har sjældent en så regelmæssig lyserød overflade.
8. Fabergé, værkfører H. Wigström, Skt. Petersborg 1903-04.
Bordur af mørkegrøn nefrit med gulddekoration i form af en fakkel med korslagte pile og foldede bånd. Mekanikken er fra Henry Mosers Schweiziske firma. Uret har tilhørt dronning Louise, som fik det i gave af sin datter, enkekejserinde Dagmar. Fabergés ure er unikaprodukter, men har gerne en hvid urskive som denne. De fleste er fra det værksted, som blev ledet af Mikhail Perkhin og senere Henrik Wigström.
9. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1902. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Sekskantet signet med håndtag i akvamarinkrystal. Guldindfatningen har seks paneler, dækket med rubinrød emalje på guillocheret grund med stråler, der udgår fra en lille rosensten i midten af hvert panel. Har tilhørt Frederik 9. Aftrykket er “sømandskongens” kronede spejl­monogram med anker.
10. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg ca. 1890. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Rund skål i gråbrun obsidian (vulkansk glas) på en fod af guld med buede riller og med buede hanke i guld med fantasifulde detaljer. Hankene har for enderne blå kugler af lapis lazuli. Formentlig købt af kejserparret i 1890.
11. Fabergé, værkfører J. Rappoport, Skt. Petersborg 1892. Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Græskarformet saltkar i forgyldt sølv med kannelerede sider og kanter i rocailler. I bunden indgraveret ”L 26 Mai 1892”. Guldbryllupsgave til Christian 9. og dronning Louise fra komtesserne Koutousov (to russiske hoffrøkener), hvilket fremgår af en vedlagt seddel.
12. Fabergé, værkfører J. Rappoport, Skt. Petersborg 1892, Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Kvadratisk saltkar i forgyldt sølv med skråtstillede, indvendigt riflede sider og kanter med rocailler. I bunden indgraveret ”L 26 Mai 1892”. Guldbryl­lupsgave til Christian 9. og dronning Louise fra prinsesse Elisabeth Obolen­sky. Dette og det tilsvarende saltkar er eksempler på tidløst elegante produk­ter fra Fabergé, som er blottede for firmaets karakteristiske finurligheder.

 

13-20
13. Fabergé, værksted ikke identificeret, Skt. Petersborg ml. 1908 og 1917.
Billedramme i kristtorn med foto af Prins Knud som barn i matrostøj. Udsmykningen er begrænset til sølv­roser i hjørnerne. Fabergés produkter blev i vid udstrækning forenklede i de senere år, både på grund af tidens smag og på grund af verdenskrigen (skønt rammen også udmærket kan være fra før krigsudbruddet).
14. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg før 1899. Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Rund billedramme med guldkanter og grenornamenter i guld samt ovalt koloreret fotografi af kejserinde Dagmar. Rammen er i rød agat med en slags stilk under portrættet.
15. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1896. Tilhører H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Ramme med rund, let buet plade, dækket af gyldenbrun guillocheret emalje. Omkring fotografiet af kronprinsesse Margaretha af Sverige (mormor til H.M. Dronningen) er en rund kant af små, rosenslebne diamanter. Den ydre runde kant er dækket af opalfarvet emalje, som afbrydes af dobbelte guldbånd. Øverst en krøllet sløjfe af guld.
16. Fabergé, værkfører J.V. Aarne, Skt. Petersborg 1898.
Trekantet billedramme med rundt foto af dronning Louise. Rammen er dækket af en ferskenfarvet, translu­cent emalje på en guillocheret grund af bølgende linjer, der udgår fra midten. Gave fra enkekejserinde Dagmar til Christian 9.
17. Fabergé, værkfører J.V. Aarne, Skt. Petersborg ml. 1899 og 1903. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Trekantet billedramme med ovalt sort-hvid foto af storfyrst Mikhail Nikolajevitj (1832-1909), dronning Alexandrines morfar. De tre hvidemaljerede guldstave ender i guldagern med grøn emalje.
18. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1890’erne. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Ramme med miniatureportræt af storhertuginde Anastasia, dronning Alexandrines mor. Rammen er i guld med lyseblå emalje og laurbærguir­lander samt en sløjfe på overkanten. Portrættet er sat i en indramning af halvperler, og rammens bagside er beklædt med elfenben.
19. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1895.
Billedramme med ovalt foto af dronning Alexandrine som ung. Dækket af transparent, orange emalje på en moiré-mønstret baggrund. På toppen af rammen er en sølvsløjfe.
20. Fabergé, værkfører J.V. Aarne, Skt. Petersborg 1901.
Billedramme med foto af dronning Alexandrine som ung. Fotoet sidder i en romboide med hvid, transparent emalje over de guillocherede stråler, der går ud fra portrættet. Købt i 1901 hos Fabergé af enkekejserinde Dagmar.
21-32
21. Ovtjinnikov, Moskva sidst i 1800-tallet.
Cigaretetui, symmetrisk dekoreret med celleemalje. Indvendigt forgyldt og med tilegnelse til prins Christian (10.) fra lensbaron N. Gersdorff 11/9 1891.
22. G. Klingert, Moskva 1890’erne.
Tændstikæskeetui i sølv, dekoreret i gammelrussisk stil med celleemalje i relativt dæmpede farver. Klingerts firma er kendt for emaljearbejde med mange små filigranslyngninger på turkisblå baggrund.
23. G. Klingert, Moskva sidst i 1800-tallet.
Tændstikæskeetui i sølv, dekoreret i gammelrussisk stil med celleemalje. Tilskrivningen er usikker, idet etuiet ikke er stemplet.
24. A. Spiridonov, Moskva 1865.
Cigaretetui i sølv med detaljerig gravering af Kreml i Moskva set fra flodsiden. Etui og æske har tydelige brugsspor. Er tilkommet fra dronning Ingrids bo og har antageligt været brugt af Christian 10. og/eller Frederik 9.
25. Alexandre, Skt. Petersborg 1892.
Cigaretetui i læder med farverigt motiv, der forestiller en kane med trespand (trojka) i et vinterlandskab.
26. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1890’erne. Tilhører H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Bordlighter i bowenit med form som et aflangt æg. Æggets nedre del er sat i et lille stativ i guld, hvor en om­kransende ring, diamantbesatte bånd og fire guirlander mødes i firkantede guldindfatninger med hver en rubin. Ægget står på fire støbte hjorteklove – et legende indfald, som er typisk for Fabergé.
27. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1890. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Oval skål af gråbrun obsidian (vulkansk glas) på en bund af sølv og med to støbte sølvduer. Blev købt af Aleksandr. 3. og kejserinde Dagmar i 1890, og må have været en gave til Christian 9. eller dronning Louise. Man kan formode, at skålen er tænkt som askebæger på grund af den flade bund.
28. Fabergé, værkfører A.J. Nevalainen, Skt. Petersborg ml. 1899 og 1904.
Bordlighter af blegrødt porcelæn med sølvmontering. Genstande der kombinerer sølv med andre materialer – glas, træ eller som her keramik – er et karakteristisk greb af Anders Johan Nevalainen, som arbejdede for Fabergé gennem firmaets storhedstid.
29. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1890’erne. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Cigaretetui med gennembrudt gitter­værk i 18 karat guld med putti, fugle, påfugle og blomster. Gitteret er lagt over en skal af røgkvarts. Fabergés inspiration fra 1700-tallets Frankrig var primært nyklassicistisk, men her ses et udpræget eksempel på den lidt ældre rokokostil.
30. Fabergé, værkfører A. Holmström, Skt. Petersborg 1896.
Cigaretetui med kejserkrone og lås af rund brillant. Begge sider er dækket af lyseblå emalje på en guillocheret grund med stråler, der udgår fra kronen, som er dækket af brillanter og rosenslebne diamanter. Givet til kronprins Frederik (8.) af Nikolaj 2. ved dennes kejserkroning i Moskva 1896.
31. Svært læselige stempler, tilsyneladende udført i Moskva ml. 1908 og 1917. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Cigaretetui i forgyldt sølv med rød emalje på guillocheret grund. Et enkelt og elegant eksempel på den særlige dybde i overfladen, der kan skabes ved guillocheringsteknikken.
32. A. Adler, Skt. Petersborg ml. 1908 og 1917. Tilhører H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Cigaretetui af sølv med et rum til tændstikker, en strygeplade af metal og et rum til vægen. Dækket af transparent, lys pink emalje på en moiré-mønstret grund. Dekoreret langs kanterne med striber af guld med indgraverede blade. Emaljearbejdet er i en kvalitet, der er fuldt på højde med Fabergé, med hvem Adler også samarbejdede.

 

33-38
33. Stemplet IGT (ikke identificeret), ca. 1900.
Kovsj af sølv, udvendigt dekoreret med russisk dobbeltørn. Forestiller en fugl, idet der fortil er påsat et lille trekantet næb, og bagtil en hank med kontur som en fuglehale. Dekoreret med stilke og blomster i celleemalje på en lyseblå grund. Mange firmaer, også Fabergé, fremstillede tilsvar­ende “fugle”, om end med forskellig udsmykning.
34. V. Savinskij, Moskva 1885.
Kop og gaffel i guld med celleemalje. Fremstillet mens Aleksandr 3. regerede, og den gammelrussiske stil for alvor var toneangivende. De to dele er næppe tænkt som samhørende, men deler en specialfremstillet gave-æske fra danske A. Michelsen.
35. Brdr. Grattjev, Skt. Petersborg 1880.
Lille forgyldt kovsj med trekantet, fladt håndtag. Kovsjen var et traditionelt redskab, som gav juvelerer inspiration til mange pyntegenstande – såsom den store champagnekøler i vinduesnichen. Kant og håndtag er smagfuldt udsmykket med celleemalje.
36. N.V. Aleksejev, Moskva 1894.
Lille skål af guld med celleemalje i gammelrussisk stil.
37. Brdr. Grattjev, værkfører A. Petrov, Skt. Petersborg 1894. Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Rundt fad til brød i forgyldt sølv i gammelrussisk stil med celleemalje. På fadets spejl ses øverst Christian 9.s kronede monogram i relief, som må være monteret efterfølgende og sidder tydeligt skævt. Fadet er dog uden tvivl oprindeligt indgraveret med Danmarks og Ruslands rigsvåbener med årstal­lene 1888 og 1894 samt bynavnene “Kjøbenhavn” og “S. Petersborg”, det sidste med kyrillisk skrift. Desuden inskriptionen “Fra geheijmeråd V.A. Ratkov-Rojnov og kammerherre P.I. Glukhovskoj”. De to magtfulde russere havde i 1888 modtaget Dannebrogordenens Storkors, og samme år var firmaet Grattjev blevet officiel leverandør til det danske hof.
38. Brdr. Grattjev, værkfører A. Petrov, Skt. Petersborg 1894. Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Saltkar i forgyldt sølv med celleemalje. Hører sammen med nr. 37.
39-44
39. I. Sazikov, Moskva 1867. Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Teservice i sølv med dekorationer af forgyldt sølv, givet i sølvbryllupsgave til Christian 9. og dronning Louise af Aleksandr 3. og kejserinde Dagmar. Her ses foruden fadet en høj kaffekande, en buttet tekande, en flødekande, en sukkerskål med låg, en stor skål til marmelade, en tesi og en sukkertang. Til teservicet hører desuden en monumental samovar (vandvarmer) med spølkumme.
40. P. Ovtjinnikov, Moskva 1875.
Vodkabæger på stilk i forgyldt sølv med geometrisk udsmykning i grube-emalje. Emaljen ligger i fordybninger i overfladen, hvilket er det ”modsatte” af celleemalje, hvor fastloddede sølvbånd eller sølvfiligran adskiller felterne.
41. P. Ovtjinnikov, Moskva 1880.
Lille forgyldt sølvdrikkebæger dekoreret med geometriske mønstre i grøn og rød celleemalje på turkis baggrund. Fire hestelignende dyr giver udsmykningen ekstra liv.
42. P. Ovtjinnikov, Moskva sidst i 1800-tallet.
Drikkebæger af sølv (tjarka) i gammel-russisk stil. Efterligner i form og dekoration vinbægre fra 1600-tallet. I bunden ses en skive med en ciseleret fugl, og håndtaget er dekoreret med et relief af ”sirinfuglen” – en sagnfugl med pigehoved, der synger om fremtidig lykke. Langs overkanten er indgraveret et ordsprog på oldrussisk: ”Drik med måde, vinen er uskyldig, men drukkenskab er forbandet”. Tjarkaen menes at være bragt til Danmark af kejserinde Dagmar i 1892. Den har tilhørt Christian 10.
43. P. Ovtjinnikov, Moskva 1894. Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Forgyldt sølvfad til brød i gammelrussisk stil med højst detaljerige blomsterdekorationer i celleemalje. I midten Danmarks kronede rigsvåben og den kyrilliske inskription “S. Peters­borg Bys Duma 14. november 1894”. At Ovtjinnikov få år tidligere havde fået status som leverandør til det danske hof kan måske have ansporet arbejdet med dette pragtstykke.
44. P. Ovtjinnikov, Moskva 1894. Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Saltkar med låg i forgyldt sølv med celleemalje og fire kuglefødder. På låget Skt. Petersborgs byvåben. Hører sammen med nr. 43.
45-57
45. W. Keibel, Skt. Petersborg 1860’erne.
St. Katarinaordenens ordenstegn. Russisk dameorden, der i 1714 blev indstiftet af Peter den Store som en anerkendelse af Katarina 1.s indsats under krigen mod Osmannerriget. Ordenstegnet er et brillantbesat kors med en medaljon, hvorpå den kristne martyr Katarina fra Alexandria ses foran et hjul med et kors og en palmegren. De russiske kejserinder var indtil 1917 stormestre for denne orden, som tildeltes kvinder af det russiske kejserhus samt fyrstelige og højadelige kvinder. Skænket til Rosen­borgsamlingen af enkekejserinde Dagmar i 1911.
46. W. Keibel, anden halvdel af 1800-tallet. Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
St. Katarinaordenens ordenstegn i en lidt anden version med en bøjle til at hænge det i. Blev oprindeligt tildelt prinsesse Dagmar (hofjægermester­inde Castenskjold, datter af Frederik 8.). Efter hendes død blev ordenstegnet i 1963 købt af Frederik 9.
47. Tilskrevet C.E. Bolin, Skt. Petersborg 1870’erne. Deponeret af D.E. Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg
Pragtfuldt diadem med 39 glitrende stråler, der bliver bredere ind mod midten. Hver stråle består af otte brillanter, kronet med en lille diamant, og imellem dem ses lave rækker af hver tre brillanter. Diademet består af ikke mindre end 465 sten. Det blev givet i bryllupsgave af Aleksandr 2. til niecen Anastasia Mikhailovna, som blev gift i 1879 og senere gav det videre til sin datter Dronning Alexandrine. Diademet kan muligvis også være udført af F. Köchlis firma, som vides at have udført et lignende diadem.
48. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg sidst i 1800-tallet. Tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Parfumeflakon i røgkvarts. Kroppen kan minde om et æg med facetslebne paneler og ciselerede romboider. Rillet, tilspidset, låg i forgyldt sølv med en krans af rosenslebne diamanter og en større brillant på toppen.
49. Ukendt juveler, sidst i 1800-tallet.
Dråbeformet russisk akvamarinkrystal med diamantbesat guldindfatning. Har muligvis hørt til en broche, men kan også have været båret som halssmykke i en perlekæde. Smykket har tilhørt dronning Alexandrines mor, storfyrstinde Anastasia Mikhailovna (1860-1922), som var kusine til kejser Aleksandr 3.
50. Fabergé, værkfører F. Köchli, Skt. Petersborg 1893.
Pæreformet flakon af guld med to store perler, besat med et stort antal små diamanter og rubiner. Øverst en facetslebet diamant i sekskantet indfatning. Flakonen kan påfyldes parfume, men er i sig selv et unikt smykke, der kan bæres som sådan. Julegave til dronning Louise fra Aleksandr. 3. og kejserinde Dagmar i 1893.
51. C.E. Bolin, værkfører R. Schven, Skt. Petersborg 1883.
Brillantbroche formet som russisk kejserkrone med miniaturer af Aleksandr 3. og kejserinde Dagmar. Brochen er tæt besat med brillanter og to perler. Portrætterne er tilskrevet Johannes Zehngraff. Brochen er uden stempler, men en lignende blev foræret til dronning Lovisa, som vides at være udført af Bolin/Schven. Givet til dronning Louise i anledning af kejserparrets kroning i Moskva 1883.
52. Fabergé, værkfører A. Holmström, Skt. Petersborg 1896.
Diamantbesat broche med form som den russiske kejserkrone, udført i atten eksemplarer i anledning af Nikolaj 2.s kroning i Moskva 1896. Givet til alle daværende storfyrstinder af Rusland, heriblandt storfyrstinde Anastasia, som gav denne broche videre til sin datter, dronning Alexandrine. Der kendes i dag kun til to andre be­varede kroningsbrocher. Brochen er testamenteret til Kongernes Samling af dronning Alexandrines barnebarn, prinsesse Elisabeth (1935-2018).
53. Med stemplet ”A” (ikke identificeret), tilsyneladende udført i Moskva.
Hjerteformet broche med forgyldt kant og rubinrød, guillocheret emalje. En tilhørende æske viser, at den er købt hos Nicholls & Ewing, Skt. Petersborg.
54. Fabergé (ustemplet), ca. 1900.
To skjorteknapper i guld med gul, translucent emalje på en guillocheret grund, omkranset af ganske små rosenslebne diamanter. Har tilhørt prins Harald (1876-1949), som var søn af Frederik 8. og kan tænkes at have fået knapperne af sin faster, kejserinde Dagmar.
55. S. Arndt, Skt. Petersborg 1866.
Guldarmbånd med ovale fotografier af storfyrsttronfølgerparret Aleksandr (3.) og prinsesse Dagmar. Portræt­terne har ovale, hængslede låg med bogstaverne D og A skrevet med diamanter. En lille kejserkrone og en blomst er sat mellem fotografierne, som flankeres af stjerner i diamanter og rubiner. Gave til prinsesse Thyra fra tronfølgerparret i anledning af deres bryllup 9. november 1866.
56. A. Michelsen, København 1869.
Guldarmbånd med ovale fotografier af storfyrsttronfølgerparret Aleksandr (3.) og prinsesse Dagmar. Portræt­terne har ovale, hængslede låg med bogstaverne D og A skrevet med diamanter. En lille kejserkrone og en blomst er sat mellem fotografierne, som flankeres af stjerner i diamanter og rubiner. Gave til prinsesse Thyra fra tronfølgerparret i anledning af deres bryllup 9. november 1866.
57. Firma ikke identificeret, anden halvdel af 1800-tallet.
To armbind som enkekejserinde Dagmar overlod Rosenborgsamlingen i 1911. Begge de ovale spænder har flettet hår under glasset, som indrammes af diamanter. På det eneses et kronet, dobbelt ”C” skrevet på glasset med diamanter, og på det andet ordet ”SOUVENIR”. Det er tænkeligt, at Dagmar kan have brugt dem som sørgearmbind efter Christian 9.s død i 1906, men spænderne ser ud til oprindeligt at have været monteret med perler (ligesom nr. 83-84 i montren med kronjuveler) og kan muligvis have været en gave fra Christian 9. til dronning Louise.
58-73
58. Nicholls & Plincke, Skt. Petersborg 1870’erne.
Signet i guld og røgtopas. Dens aftryk er et kronet L i spejlmonogram i et hosebånd, hvilket er lidt af en gåde, idet hverken dronning Louise eller hendes svigerdatter dronning Lovisa skal have været optaget i den britiske hosebåndsorden.
59. Nicholls & Plincke, værkfører S. Arndt, Skt. Petersborg 1870’erne.
Signet med blåt skaft af lapis lazuli, som har tilhørt Christian 9. Under en signet med det danske rigsvåben gem­mer sig to andre muligheder: kongens spejlmonogram med tallet IX og krone samt inderst et lille C i spejldiagram med krone. Signeterne bliver således trinvis mere personlige.
60. Værksted ukendt, ca. 1900. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Papirkniv i grøn nefrit med afrundede ender. I den ene ende ses de kyrilliske initialer ”MB” i guld, og over disse en noget ejendommelig russisk krone. Initialerne passer ikke på Romanov-dynastiet eller deres nærmeste familie, men kan muligvis betegne Maria Pavlovna (barnebarn af Aleksandr 2.) og prins Wilhelm af Sverige, som blev gift i Rusland i 1908.
61. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg 1901. Tilhører H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Papirkniv med blad af grøn nefrit. Guldmontering med lyserød emalje over et guillocheret mønster af ”fiskeskæl” og med bittesmå, rosen­slebne diamanter langs kanten. Papirkniven menes at være købt hos Fabergé af enkekejserinde Dagmar i 1901.
62. Fabergé, værksted ukendt, 1895. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Papirkniv i transparent, svagt lysegrøn nefrit. Spids i den ene ende og rundet i den anden, med indlagte kyrilliske bogstaver i guld: POMNI (husk). På en faktura fra Fabergé til kejserinde Dagmar fra 1895 er anført en papirkniv med denne indskrift.
63. Fabergé, værksted ukendt, omkr. 1900. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Lille, krum papirkniv i grøn nefrit med guldrocailler i den smalle ende. Kan med stor sikkerhed tilskrives Fabergé på grund af det fine design i Louis Seize-stil og detaljerne i guldet. Papirkniven har tidligere tilhørt dronning Ingrid.
64. Fabergé, tilskrevet værkfører A.J. Nevalainen, Skt. Petersborg ml. 1899 og 1904.
Bakke til skriveredskaber i mahogni med sølvholdere. Den lille knap, man bruger til at åbne det hængslede låg, er besat med en rubin. På bakkens kanter er sat en punslet frise af laurbærblade i sølv. En af Fabergés simple, men dog luksuriøse brugsting.
65. G. Klingert, værkfører A. Spiridonov, Moskva 1892.
Guldæske til frimærker med indvendige skillerum. Låg og sider belagt med celleemalje i et bikubemønster, hvor den blå, hvide og røde emalje danner et mønster af stiliserede blomster. Har tilhørt Christian 9.
66. Fabergé, værkfører A.K. Ringe, Skt. Petersborg 1901. Tilhører H.E. grev Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg.
Blyantetui i guld med aftagelig hætte, dekoreret med rød emalje og guil­locheret zigzag-mønster. Fremstillet af den kvindelige juveler Anna Karlovna Ringe, hvis værksted fremstillede en række små genstande i guld og sølv for Fabergé.
67. Brdr. Grattjev, Værkfører A. Petrov, Skt. Petersborg 1890’erne.
Lille guldbæger i rød emalje på guil­locheret grund. Er formentlig tænkt til at drikke vodka af, og det kan for så vidt diskuteres, om bægeret hører til på et skrivebord. Firmaet er mest kendt for celleemalje, men mestrede også guillocheringsteknikken.
68. Fabergé, værkfører K.G.H. Armfelt, Skt. Petersborg ml. 1899 og 1904.
Elektrisk bordklokke i fransk empirestil med to trykknapper. Træflade er udsmykket med en sølvsvane med udbredte vinger og bøjet hals, som sidder på en slags konsol eller vase. Til siderne udgår laurbærranker i forgyldt sølv, ophængt med flagrende bånd. Klokken har været anvendt af Christian 10. til at kalde på hans hofstab.
69. Fabergé, værkfører M. Perkhin, Skt. Petersborg ml. 1899 og 1903. Tilhører H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Sokkelformet bordklokke af bowenit på fire kuglerunde fødder. Den øverste flade er dækket af en klar rød, guillocheret emalje, som stråler ud fra knappen – en månesten omkranset med små guldperler. Sammenslyngede laurbærkranse af guld omgiver knappen, og på klokkens sider ser man guldpile omslynget af blade.
70. S. Arndt, Skt. Petersborg omkr. 1870.
Brevvægt i sølv med fotos af storfyrsttronfølgerparret Aleksandr (3.) og Dagmar, som er på den modsatte side. På fladerne slynger der sig stiliserede blomster i sølv med ind­satte lapis lazuli-sten, hvoraf enkelte er faldet ud.
71. S. Arndt, Skt. Petersborg før 1896. Tilhører H.M. Dronning Margrethe 2.
Brevvægt med foto af kejserinde Dagmar. Plant stykke bjergkrystal med et smukt udført stykke af en birkestamme i sølv, der med en fjederbelastning kan skydes frem og tilbage over den ovale fotoramme.
72. Værksted ukendt, Skt. Petersborg ml. 1850-75.
Brevvægt med kælkende drengefigur i sølv på en blok af bjergkrystal med poleret overflade. Drengen er tilsyneladende ved at vælte. Denne type kompositioner med sølvfigurer og sten blev fremstillet af adskillige firmaer i samtiden.
73. I. Lagutyaev, Jekaterinburg 1850-1875.
Brevvægt i Kalkan-kvarts med et arrangement af bær og druer i forskel­lige smykkesten – blade af serpentin, druer af ametyst, hindbær af rodonit fra Ural og umodne bær af kvarts. Et karakteristisk stenskærerarbejde fra Ural, hvor der blev skåret mange bær af denne type med brug af sten fra såvel Ural som Sibirien og Altajbjergene.

 

74-84
74. A. Michelsen, København 1907.
Perlesnor, der er snoet som tovværk og ender i to kvaster, der holdes sammen af mellemled med smaragder og brillanter. En såkaldt sautoir, beregnet til at hænge løst fra skuldrene til ned under livet. Nogle af perlerne har indgået i en af Christian 5.s dragter, men flertallet er orientalske perler, som kom til Rosenborgsamlingen i 1700-tallet.
75. Ikke-identificeret juveler, miniatureportræt af N.C. Hansen 1867.
Kronet, brillantbesat miniature af Christian 9., givet til dronning Louise som ordensportræt i anledning af kongeparrets sølvbryllup 1867. Miniaturen er fastgjort til sin bøjle med Dannebrogordenens bånd.
76. A. Michelsen, København 1907.
Brillant i indfatning af forgyldt sølv. På bagsiden en nål. Stenen har tilhørt Frederik 6.s dronning Marie og siden dronning Louise, som testamenterede den til kronen.
77. A. Michelsen, København 1908.
Broche af form som en vild rose. En spids rosensten i midten er omkranset af syv kronblade, hver med en rubin, som er omgivet af små brillanter og rosenstene. Den centrale sten sad oprindeligt i en ring, som Christian 6. skænkede dronning Sophie Magdalene i bryllupsgave.
78. A. Michelsen, København 1908.
Tre bøjler, som hver består af en rubin omgivet af rosenstene. På bagsiden bøjler af guld. Rubinerne stammer fra prinsesse Charlotte Amalies samling.
79. A. Michelsen, København 1907.
Rosensten indfattet i guld med en bøjle på bagsiden. Michelsen har noteret det som et ”øsken eller bæreled til hængesmykke”. Stenen kommer fra en hårnål, der har tilhørt dronning Sophie Magdalene.
80. Ikke-identificeret juveler, miniatureportræt af J. Møller 1840.
Brillantbesat miniatureportræt af Christian 8. i generalsuniform. På bagsiden et lag flettet hår (givetvis kongens) med glas over. Perlekæden består af 161 norske perler. Portrættet tilhørte dronning Caroline Amalie, som testamenterede det til dronning Louise, der testamenterede det til kronen.
81. Ernest Kees, Paris 1892.
Vifte med stel af perlemor. De 16 blade er beklædt med hønseskind, bemalet med vandfarve og forgyldning. Viftens modsatte side viser en hyldningsscene med et kongepar under en baldakin. På denne side ses de engelske, russiske, danske og græske våbener med rokokokartoucher. Guldbryllupsgave til dronning Louise fra hendes russiske børnebørn. Dronning Lovisa valgte i 1910 at indlemme viften i samlingen af kronjuveler.
82. A. Michelsen, København 1907.
Guldring med sten fra ældre smykker; en smaragd samt fire store og otte små brillanter i chatonindfatninger.
83. 1810/A. Michelsen, København 1907.
Lille guldbæger i rød emalje på guil­locheret grund. Er formentlig tænkt til at drikke vodka af, og det kan for så vidt diskuteres, om bægeret hører til på et skrivebord. Firmaet er mest kendt for celleemalje, men mestrede også guillocheringsteknikken.
84. A. Michelsen, København 1907-8.
Armbånd af fem rækker perler og en lås med en brillant i midten, omgivet af smaragder og diamanter. Låsen er udført i 1907 ligesom de to tilsvarende, men fik først det følgende år et armbånd af overskydende perler.

Relationer

Samlingens Historie

Samlingen bliver til Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 blev det fastlagt, at de historiske interiører på slottet kronologisk skal følge de skiftende generationer af Kongefamilien. Et princip der stadig gælder den dag i dag. De Danske Kongers Kronologiske Samling blev stiftet i 1833, og i 1838 blev Rosenborg endelig åbnet for offentligheden. Herefter blev en tur rundt på slottet lig med en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til de besøgendes egen samtid, idet der ved åbningen blev indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 blev der indrettet et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og i 1910 fik også Christian 9. et værelse på Rosenborg. Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske et andet sted. Efter en re-arrangering af rundgangen på Rosenborg i 1935, stod det klart, at der ikke længere var plads til Christian 9.s ting, og at man derfor måtte se sig om efter nye egnede udstillingslokaler. Samlingen udvides Christian IX’s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians VIII’s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952. I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede derfor et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian IX’s Palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ. Museet som vi kender det i dag Efter en omfattende restaurering af Christian VIII’s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette andet palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer. Ved åbningen rådede samlingen over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal blev det desuden muligt at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, ligesom museet fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet. Allerede i 1972-73 havde museet fået overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999. Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794. Siden juli 2013 har museets gæster fået fri adgang til beletagen, som også bruges til skiftende særudstillinger. Vil du vide mere om samlingen? Besøg vores digitale medlemsunivers Kongernes Samling Ekstra og gå på opdagelse på Rosenborg, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Tag med på digitale rundvisninger i vores udstillinger eller kom med ind bag kulissen, når vi restaurerer malerier og gør rent i samlingen. Besøg Kongernes Samling Ekstra lige her.

1850-1875

Den sociale og politiske revolte i Europa i 1848 havde indvarslet nye tider for mange europæiske stater og også for Danmark. Men selv om enevælden blev afskaffet med Grundloven af 1849, var monarkiet endnu langtfra afkoblet fra magten.

1875-1900

Perioden var fredelig for Danmarks vedkommende. Industrialiseringen gjorde mange nye ting tilgængelige, mens vejnettet og jernbanen skabte nye transportmuligheder.

Dameorden

Sankt Katarinaordenen var en russisk dameorden, som i 1714 blev indstiftet til ære for Kejserinde Katarina 1. Både Dronning Louise og Dronning Alexandrine modtog denne orden. Frem til revolutionen i 1917 var den russiske kejserinde stormester for denne orden. Ordenstegnet er et brillantbesat kors med en medaljon, hvori den kristne martyr Katarina fra Alexandria ses foran et hjul med et kors og en palmegren. På ordensbåndet, som er rødt med sølvkanter, er ordenens motto “For kærlighed og fædreland” broderet med kyrilliske bogstaver.

Champagnekøler

Gave fra det russiske kejserpar Aleksandr 3. og Dagmar i anledning af Christian 9. og dronning Louises guldbryllup i maj 1892. Champagnekøleren i forgyldt sølv forener russisk og dansk, idet den har form som en kovsj (traditionel russisk drikkeskål/øse), mens stridselefanten med det emaljerede tårn og saddeldække henviser til Elefantordenen. Fortil dekoreret med støbte våbener for Danmark og Hessen, og på siderne ”C IX L” samt ”26 Maj 1842/1892” med rig udsmykning i rokokostil. Champagnekøleren er et af Fabergés største og mest spektakulære korpusarbejder.

Bonbonniére

Bonbonniére (beholder til søde sager) af gylden kvarts formet som en skive citron. Indfattet i guld med små rosenslebne diamanter. Et smukt eksempel på Fabergés såkaldte objets de fantaisie, der leger med beskuerens perception. Forarbejdningen er så gennemført, at det næsten får den hårde sten til at virke saftig.

Guldarmbånd

Guldarmbånd med ovale fotografier af storfyrst Aleksandr (3.) og prinsesse Dagmar, udført af Samuel Arndt i Skt. Petersborg i 1866. Portrætterne har ovale, hængslede låg med bogstaverne D og A skrevet med diamanter. En lille kejserkrone og en blomst er sat mellem fotografierne, som flankeres af stjerner i diamanter og rubiner. Gave til prinsesse Thyra fra tronfølgerparret i anledning af deres bryllup 9. november 1866.

Trekantet billedramme

Trekantet billedramme med rundt foto af dronning Louise. Rammen er dækket af ferskenfarvet, translucent emalje på en guillocheret grund af bølgende linjer, der udgår fra midten. Gave fra enkekejserinde Dagmar til Christian 9.