Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeDet Gotiske Bibliotek
Beletage

Det Gotiske Bibliotek

Det Gotiske Bibliotek blev indrettet til Enkedronning Caroline Amalie i 1852, få år efter Christian 8.s død. Arkitekten var Chr. V. Nielsen, mens snedkermester P.L. Wolff og billedskærer H.V. Brinkopff skabte møblerne. Biblioteket regnes for det eneste gennemført nygotiske rum i Danmark, hvor stilen aldrig slog an, som den gjorde i omkringliggende lande.

Den belæste Enkedronning modtog her mange af 1800-tallets prominente kulturpersonligheder, og flere af dem fik en buste opstillet i biblioteket. Dog er der ingen buste af H.C. Andersen, der ellers ofte besøgte Enkedronningen og underholdt hende med oplæsning og papirklip. Der findes ca. 1600 bøger i biblioteket, hovedsageligt skønlitteratur fra 1800-tallet.

Enkedronning Caroline Amalie testamenterede biblioteket til staten med en klausul om, at det ikke måtte skilles ad, og at bøger og interiør skulle forblive samlet.

Læs mere om H.M. Majestæts Håndbibliotek her.

Næste værelse->

Relationer

Beletagen

Beletagen rummer nogle af Amalienborgmuseets smukkeste interiører og benyttes som repræsentationslokaler af H.K.H. Prinsesse Benedikte samt D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie. Store dele af beletagen er skabt af multikunstneren Nicolai Abraham Abildgaard (1743-1809). Han fik ansvar for istandsættelsen af palæet efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794, som var en følge af Christiansborgs brand. Palæet, som oprindeligt kaldtes Levetzaus Palæ efter dets adelige ejere, blev overtaget af Arveprins Frederik (søn af Frederik 5. og Dronning Juliane Marie) og hans hustru, Arveprinsesse Sofie Frederikke. Deres søn Christian 8. fik siden residens i palæet, som siden kom til at hedde Christian 8.s Palæ. Abildgaards interiører er i nyklassicistisk stil og præget af søjler, pilastre, lige linjer og streng symmetri med temmelig dristige farvevalg – både efter datidens og nutidens standarder. Dele af interiørerne er genskabt ud fra Abildgaards akvareludkast til indretningen ved en større renovering af palæet i 1980’erne.

Digte af H.C. Andersen

Blandt materialet i Enkedronning Caroline Amalies bibliotek findes nogle kapsler indeholdende småtryk og originale digte m.m. af flere af tidens digtere, H.C. Andersen, Carsten Hauch, Adam Oehlenschläger, H.P. Holst og B.S. Ingemann.

Buste af N.F.S. Grundtvig

I Det Gotiske Bibliotek er opstillet en række buster af danske kulturpersonligheder, som Dronning Caroline Amalie beundrede. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) er Danmarks mest elskede salmedigter og grundlagde højskolebevægelsen, som bragte den borgerlige dannelse ud til landbefolkningen. Desuden var Grundtvig en afgørende figur i den nationale bevægelse og var livet igennem glødende optaget af spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk. Dronningen var blandt rigets mere prominente grundtvigianere og havde derfor en buste af digterpræsten. I biblioteket står tilsvarende buster af Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann, J.P. Mynster og A.S. Ørsted.  

Hans Christian Andersen

Hans Christian Andersen er den berømteste, danske forfatter i verden, og han er oversat til mere end 120 sprog. Allerede i sin samtid opnåede han stor anerkendelse og omgikkes blandt andet det danske hof.

Dronning Caroline Amalie

Caroline Amalie af Augustenborg blev i 1815 gift med den senere konge Christian 8. I 1839 blev hun landets sidste enevældige dronning. Caroline Amalie var meget optaget af forskellige sociale og humanitære spørgsmål, og hun stod bl.a. bag oprettelsen af flere hjem for forældreløse børn.

Figenblade

Disse figenblade er lavet til at gøre de mandlige figurer i Det Gyldne Tableau mere tækkelige. De er formentlig fremstillet kort efter, at bronzefigurerne blev leveret i midten af 1820’erne, idet andre statuer af Thorvaldsen omkring denne tid også blev forsynet med figenblade. Ifølge en vedlagt vejledning skal figenbladene bindes på figurerne med sytråd.

Jason med det gyldne skind

Det Gyldne Tableau omfatter elleve miniaturer af klassicistiske statuer, hvoraf de ti er af Bertel Thorvaldsen, og den sidste er af dennes elev, Pietro Tenerani. Jason med det gyldne skind fra 1803 var Thorvaldsens gennembrudsværk, som gjorde det muligt for ham at etablere sig som kunstner i Rom efter hans studieår. Bronzekopien er ligesom de øvrige modelleret af Pietro Galli først i 1820’erne og støbt i bronze af Wilhelm Hopfgarten. Figuren udtrykker heltemod og maskulin kraft, hvilket er lidt pudsigt for en statue af Jason. I den antikke mytologi var Jason en fordrevet kongesøn, som for at få sin fars trone tilbage måtte ud på en farefuld færd for at erobre et gyldent vædderskind, hvilket lykkedes ham med hjælp fra den trolddomskyndige kongedatter Medea. Men fordi han var afhængig af en kvindes hjælp, blev han ikke opfattet som en udpræget heltefigur, hvilket han tydeligvis er blevet i Thorvaldsens fortolkning.

H. C. Andersens lineal

Linealen er fremstillet af træ og udsmykket med papirklip af H. C. Andersen. Udsmykningen er et silhuetklip, der bl.a. forestiller dansende kvindefigurer med parasoller omkring en svane og Ole Lukøje med paraply. Den berømte forfatter havde et særligt talent for papirklip og underholdt gerne ved store selskaber med sine fortællinger samtidig med, at han visualiserede historien gennem saks og papir. Efter at have afsluttet historien udfoldede han papirklippet og afslørede et lille kunstværk. Denne lineal var yderligere pyntet med tørrede blade, hvoraf et endnu er bevaret. På linealens bagside har H. C. Andersen skrevet et lille vers: “I hvert et Blad er et Trylleri. Der sidder en levende Sjæl der i.” Teksten er dateret 1872 og fuldender linealen som et eksempel på forfatterens multitalent for at skabe en fortælling i mange lag. Linealen har formentlig været en gave fra kunstneren til Christian 9., der opbevarede den i sit arbejdsværelse på Amalienborg.