Pressefotos
På denne side kan du downloade pressebilleder til redaktionelt brug ved omtale af museet eller i anden historisk kontekst.
Alle billeder skal krediteres ved brug (Fotografens navn / Kongernes Samling), hvis fotografens navn ikke er anført, skal du blot kreditere Kongernes Samling. Billederteksterne kan benyttes frit, så længe der figurerer en stedangivelse.
Har du spørgsmål til billedbrug eller andre forespørgsler vedrørende pressefotos, er du velkommen til at kontakte os.
Kommunikationschef Nanna Ebert:
Telefon: 51336644
Mail: ne@kosa.dk
Journalist og redaktør Pernille Kjær Nielsen:
Telefon: 24795073
Mail: pkn@kosa.dk
Ønsker du specifikke billeder fra vores omfattende fotoarkiv med historisk materiale henviser vi til vores side om fotosalg
Pressebilleder af Amalienborgs eksteriør
Download billederne her: Amalienborg eksteriør (presspack)
Pressebilleder af genstande på Amalienborg
Download billederne her: Genstande fra Amalienborg (presspack)

Femdelt guldæg bestående af elfenbensæggeskal, guldæggeskal, høne, krone og ring, som kunne bruges til opbevaring af duftevand. Har højst sandsynligt tjent som inspiration for de berømte russiske Fabergé-æg

Forsølvet hestehov, som stammer fra hesten Malgré Tout, som bar “Rytterkongen”, Christian 10., over grænsen til Sønderjylland ved genforeningsfejringen 10. juli 1920

Dobbeltportræt af Christian 9. og Dronning Louises døtre Alexandra og Dagmar, som blev henholdsvis dronning af England og Kejserinde af Rusland. Malet af Elisabeth Jerichau-Baumann i 1856
Pressebilleder af museets interiør
Download billederne her: Amalienborg interiør_Museet (presspack)

Christian 9.s arbejdsværelse, der er opstillet, som det så ud i Christian IX’s Palæ ved kongens død. Foto: Peter Nørby

Gæster kan opleve interiøret i Christian 9.s tætpakkede arbejdsværelse bag en beskyttende glasmontre

Dronning Louises private salon, indrettet i feminin klunkestil som rummet så ud i Christian IX’s Palæ. Foto: Peter Nørby

Havesalen, det største rum i stuetagen, rummer en interaktiv model af Amalienborg. Foto: Peter Nørby
Pressebilleder af beletagen i Christian VIII’s Palæ
På beletagen kan besøgende opleve palæet, som det blev udsmykket på Christian 8.s tid. Det er også i disse lokaler, at Kongehuset fortsat har repræsentationslokaler, ligesom disse rum i perioder bliver brugt til særudstillinger. Derfor er det ikke altid muligt at bese lokalerne.
Download billederne her: Amalienborg interiør_Beletagen (presspack)

Gallasalen, det største rum i Christian VIII’s Palæ, er hovedværket i Nicolai Abildgaards restaurering af palæet og hører blandt de smukkeste interiører i Danmark. Foto: Peter Nørby

Det Pompejanske Gemak er udsmykket med inspiration fra Christian 8. og Caroline Amalies rejser til Italien, hvor de så udgravningerne af Pompeji. Foto: Peter Nørby

Det Gyldne Tableau i Appartementsalen, som fremviser en borddekoration med forgyldte bronzekopier af billedhugger Bertel Thorvaldsen. Foto: Peter Nørby
Pressebilleder af Christian VII’s Palæ
Kongernes Samling tilbyder omvisninger i Christian VII’s Palæ, der er Kongehusets repræsentations- og gæstepalæ. Besøgende har derfor ikke mulighed for at bese palæet på egen hånd.
Download billederne her: Amalienborg interiør_Christian VII’s Palæ (presspack)

Den overdådige Riddersal i Christian VII’s Palæ med guldsmykkede paneler i rokokostil. Foto: Peter Nørby

Den Kinesiske Salon i Christian VII’s Palæ er et af palæets bedst bevarede 1700-tals rum. Foto: Peter Nørby

Den rigt udsmykkede Taffelsal i Christian VII’s Palæ er stadig i brug til Kongehusets officielle selskaber. Foto: Peter Nørby

Haven bag Christian VII’s Palæ med den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardins pavillon i baggrunden. Foto: Peter Nørby

Flora Danica-værelset med det klassiske danske porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik – nu Royal Copenhagen. Foto: Peter Nørby

Vestibulen er unik for Christian VII’s Palæ og er genskabt som på den oprindelige bygherres tid. Foto: Peter Nørby