Det Kongelige Julehjerteværksted

Sæt gang i julemagien i vores Kongelige Julehjerteværksted, hvor børn og voksne gratis kan lave smukke flettede julehjerter i filt. De små filthjerter er inspireret af et ægte kongeligt, julehjerte fra 1800-tallet, der blev fundet blandt Christian 9.s personlige papirer.

Det Kongelige Julehjerteværksted er åbent hver lørdag og søndag i alle adventsweekenderne fra den 30. november til 22. december, samt 23. december og 26. – 29. december. Alle dagene i tidsrummet kl. 10.00-16.00.

Du finder det Kongelige Julehjerteværkstedet i vores smukke Havesal, hvor vi selvfølgelig har pyntet juletræet i kongeligt, historisk julepynt, så det står som det kan have set ud i 1920’erne, dengang Dronning Alexandrine og Christian 10. boede her i palæet.

Praktisk:

Pris: Det er gratis at deltage i det Kongelige Julehjerteværksted når entreen er betalt. Der er som altid gratis entre for børn og unge under 18 år her på Amalienborgmuseet.

Tid og Sted: Værkstedet er åbent i hele museets åbningstid lørdag 30. november, søndag 1. december, lørdag 7. december, søndag 8. december, lørdag 14. december, søndag 15. december, lørdag 21. december, søndag 22. december, mandag 23. december, torsdag 26. december, fredag 27. december, lørdag 28. december, og søndag 29. december.

Tilbage til oversigt