Dobbelt op på Dorothea – foredrag ved Emma Paaske
Torsdag 27. februar kan du komme med til spændende foredrag om to markante dronninger – nemlig Dorothea af Brandenburg og Dorothea af Sachsen-Lauenburg.
Det er historiker, podcast – og tv-vært Emma Paaske, der stiller skarpt på de to dronninger, og hun vil bl.a. fortælle om, hvordan de to dronninger satte hver deres helt særlige præg på den storpolitiske scene i deres samtid, og hvordan de skrev sig ind i Danmarkshistorien.
De to dronninger bliver ofte forvekslet med hinanden, og de bliver desværre alt for ofte glemt i historieformidlingen, men det er der heldigvis ved at blive lavet om på nu.
Praktisk
Sted: Amalienborgmuseet
Dato og tid: torsdag 27. februar 2025, kl. 17:00 – 18:00 (dørene åbner kl. 16:45)
Pris: 150 kr. | 125 kr. for museumsklub, studerende og medlemmer af Ældre Sagen eller Danish Club
Kort om de to dronninger
Dorothea af Brandenburg (Født 1430. Død 1495) var en af middelalderens mest magtfulde dronninger. Hun var gift med to danske konger, mor til to danske konger og skotsk dronning. Dorothea havde storpolitisk indflydelse, store godsbesiddelser og en selvstændig magtposition.
Dorothea af Sachsen-Lauenburg (Født 1511. Død 1571) var en klassisk renæssance dronning, magtfuld, økonomisk uafhængig og dybt interesseret i religion og videnskab.
Køb billetter her
Vi glæder os rigtig meget til dette spændende foredrag her på Amalienborgmuseet!