Kongernes SamlingAmalienborgNicolai Abildgaard

Nicolai Abildgaard

Maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard er kendt for en lang række anerkendte værker, hvoraf Den Saarede Filoktet, som han malede i Rom, er det mest berømte. Han blev optaget på Kunstakademiet i 1764, da han var blot 21 år gammel. Årene 1772-1777 tilbragte han i Rom, hvor han stiftede bekendtskab med de største malere fra Renæssancen samt arven fra antikken.

Derefter rejste han tilbage til Danmark, hvor han blev professor ved Kunstakademiet. I to perioder, 1789-91 og 1801-09, var han tilmed akademiets direktør.

Udover professorgerningen blev han udnævnt til hoffets officielle historiemaler. Hans første og største opgave lød at udsmykke Riddersalen på det nyopførte Christiansborg. Desværre brændte slottet samt størstedelen af Abildgaards værker i 1794.

Ved denne brand blev kongefamilien hjemløs, hvilket betød, at der skulle findes nye boliger til den store familie. Christian 7.´s halvbror, arveprins Frederik, flyttede ind i Levetzaus Palæ (siden kaldt for Christian VIII’s Palæ), som Abildgaard forestod indretning og udsmykning af.

 

 

 

Relationer

Kassetteloft

Kassetteloftet i Det Blå Kabinet blev under Abildgaards indretning i årene 1794-1798 forgyldt, således som det fremstår i dag.

Trongemakket

Trongemakket er indrettet til Arveprins Frederik, der ellers paradoksalt nok var sat ud af spillet om den politiske magt. Rummet er skabt af Nicolai Abildgaard og iscenesætter symbolsk manden på tronen som universets centrum.

Appartementsalen

I Appartementsalen kan du opleve Det Gyldne Tableau, en borddekoration med forgyldte bronzekopier af en række værker af den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. I salen er der også udstillet buster og portrætter af Christian 8. og Dronning Caroline Amalie som unge, da de endnu var tronfølgerpar. Appartementsalen blev indrettet som et af de primære repræsentationsrum for Arveprins Frederik efter hans overtagelse af palæet i 1794. Salen er restaureret i overensstemmelse med Nicolai Abildgaards oprindelige akvareludkast, hvor man ser et tilsvarende grønt silketapet og samme lilla nuancer. Det forgyldte loft er et smukt eksempel på den såkaldte trompe l’oeil-teknik, der illuderer et tredimensionelt kassetteloft. Der hersker streng klassicistisk symmetri i salen, som understreges af dørstykker med antikke stridsvogne og griffer over spejlene. Sofaer og stole i salen har tilhørt Christian 8. og Dronning Caroline Amalie. Gulvet og lysekronen er fra omkring år 1900, hvor Christian 10. og Dronning Alexandrine som nygift prinsepar flyttede ind i palæet. Næste værelse->

Gallasalen

Gallasalen er skabt af Nicolai Abildgaard i nyklassicistisk stil med stærke farver og streng symmetri. Statuerne i nicherne er lavet af Bertel Thorvaldsen.

Ordenskabinettet

I ordenskabinettet vises en udstilling af de kongelige ordener, hvoraf de vigtigste er Dannebrogordenen og Elefantordenen. Da beletagen senest gennemgik en restaurering, blev Nicolai Abildgaards oprindelige trompe l’oeil-loft afdækket. Spejlene, konsolbordene og lynetten på endevæggen ud mod slotspladsen er ligeledes Abildgaards værk. Vaserne i rummet kommer fra Christian 8.s bo.

Allegori over Amerika

Amerika symboliseret ved en nøgen kvinde og en tapir. Hendes nøgenhed og våben skal understrege, at den oprindelige amerikanske befolkning befandt sig på et lavt civilisatorisk stade ifølge tidens forestillinger.

Allegori over Asien

Asien symboliseret ved en turbanklædt kvinde med en kamel. Af de øvrige verdensdele har det for europæerne været lettest at sammenligne sig med Asien, som derfor er den eneste øvrige verdensdel, der er civiliseret påklædt. Som de andre motiver af verdensdele, er det malet af Nicolai Abildgaard selv.

Malet blomsterdekoration

Blomsterdekorationen under loftet i Det Blå Kabinet blev genfundet under en bygningshistorisk undersøgelse i 1983. Før kendte man skitser af motivet fra Abildgaards hånd, men man vidste ikke, at det havde været brugt i palæet.