Kongernes SamlingAmalienborgHerman Wilhelm Bissen

Herman Wilhelm Bissen

Herman Vilhelm Bissen var en dansk billedhugger. Hans mest kendte værker tæller statuen af Oehlenschläger foran Det Kgl. Teater (1854-61), Istedløven (1859-60, opstillet i Flensborg 1862. Efter at have stået ved Tøjhusmuseet i København 1945-2011 er løven nu atter på sin oprindelige plads.) og rytterstatuen af Frederik den 7. foran Christiansborg.

H. V. Bissen stammede fra Slesvig og blev uddannet som maler og billedhugger på Kunstakademiet i København 1816-23. I 1824 rejste han til Rom. Her boede han de følgende ti år, hvor han arbejdede under vejledning af Bertel Thorvaldsen. Påvirkningen fra mesteren kom bl.a. til udtryk i værker som Paris med Æblet (1831-40, Glyptoteket) og relieffet Ceres og Bacchus-frisen (1835-41) på Christiansborg Slot. Sidstnævnte gik til i forbindelse med branden i 1884.

I 1840 blev H. V. Bissen professor ved Kunstakademiet i København, hvor han var leder 1850-53. Udover dette virke havde han et stort atelier, hvortil der var knyttet medhjælpere og unge billedhuggere. En af disse, hans søn Vilhelm Bissen, overtog atelieret da faren døde.

Relationer

Buste af Dronning Lovisa

Marmorbuste af Dronning Lovisa, udført af Vilhelm Bissen i 1894 som sølvbryllupsgave til Frederik 8. Vilhelm Bissen var en af de første, der inspireret af fransk naturalisme inddrog den naturalistiske iagttagelsesmåde i sit formsprog. Han er kendt for en række markante værker rundtom i København, bl.a. rytterstatuen af biskop Absalon på Højbro Plads, statuen af Christian 4. ved Nyboder, og ikke mindst Storkespringvandet. Sidstnævnte blev faktisk også indviet i 1894 i anledning af det kongelige sølvbryllup, idet springvandet vinderforslag i en konkurrence udskrevet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse med henblik på at bidrage til sølvbryllupsfejringen med et nyt indslag i gadebilledet.  

1825-1850

Årene frem mod midten af 1800-tallet blev stadig stærkere præget af den nationale konflikt mellem danske og tyske i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Kulminationen kom med Treårskrigen 1848-1850, den første slesvigske krig.

1850-1875

Den sociale og politiske revolte i Europa i 1848 havde indvarslet nye tider for mange europæiske stater og også for Danmark. Men selv om enevælden blev afskaffet med Grundloven af 1849, var monarkiet endnu langtfra afkoblet fra magten.

1775-1800

Fredsperioden varede århundredet ud, og det neutrale Danmark kunne fortsat nyde økonomisk godt af, at det øvrige Europa var på krigsfod det meste af tiden.

1800-1825

Med indgangen til 1800-tallet var det slut med den lange fredsperiode. Den storpolitiske udvikling i forbindelse med Napoleonskrigene gjorde, at Danmark fik svært ved at fastholde neutraliteten.