Dronning Lovisa

31. oktober 1851 – 20. marts 1926. Dronning af Danmark 1906-1912.

Født Prinsesse af Sverige-Norge og eneste overlevende barn af Karl 15. Gift i 1869 med Kronprins Frederik (8.), med hvem hun fik otte børn, hvoraf de to ældste, Prins Christian (10.) og Prins Carl (Håkon 7.), siden blev konger af henholdsvis Danmark og Norge.

Baggrunden for ægteskabet med Kronprins Frederik var et længe næret ønske på begge sider af sundet om en skandinavisk forening. Skønt det ikke umiddelbart byggede på kærlighed, blev ægteskabet forholdsvis harmonisk, men Lovisa havde vanskeligt ved at finde sig til rette i sin svigerfamilie, hvilket kun blev sværere af, at hendes mand også havde et dybt problematisk forhold til sin far, Christian 9. Kronprinsparret kom derfor til at holde sig på en vis afstand af det glücksborgske familieliv.

Gennem sine 37 år som Kronprinsesse var Lovisa stærkt engageret i velgørenhed og dyrkede sine boglige interesser. Hun stod for børneopdragelsen, som foregik med streng disciplin, og stemningen i hjemmet blev præget af hendes dybe religiøsitet. Selve regentskabet varede kun seks år, men som enkedronning fortsatte Lovisa sit velgørenhedsarbejde, skønt hun ellers undgik offentlig opmærksomhed. Som arv efterlod hun bl.a. en stor samling smykker, hvoraf flere er blandt de hyppigst anvendte i Kongehuset i dag.