Tapet

Palæet

Fuldend besøget på slotspladsen – træd indenfor i palæet og oplev det kongelige liv i fortid og nutid. Amalienborgmuseet rækker 150 år tilbage i tid til Christian 9. og Dronning Louise, der blev kendt som ”Europas svigerforældre”, fordi deres seks børn alle blev giftet ind i europæiske fyrstehuse. Som i en tidsrejse står Kongeparret og deres efterkommeres værelser intakte. Rummene vidner om tidens trends og de kongelige personers personlige smag, der bl.a. favner klunkestil, militærstil og ridderlig inspiration. Den permanente udstilling i Havesalen giver en præsentation af monarkiet i det 21. århundrede og et indblik i den kongelige hverdag med de mange traditioner. Kongernes Samling er Danmarkshistorie i kongeligt perspektiv Kongernes Samling er organisationen bag museerne på Amalienborg og Rosenborg, der indsamler, forsker, bevarer og formidler. I gæstens møde med udstillingerne er det den levende historie, vores gæster kan udforske. Vi har et ønske om, at museerne skal bevæge vores gæster i form af læring, undren, fascination og indlevelse. Samtidig er det vigtigt for os ikke at stå stille i vores formidling af historien – Amalienborg  og Rosenborg er udtryk for deres tid, men oplevelsen af de kongelige rum følger med tiden. Vi udvikler løbende nye måder at formidle museerne på og sætter tit fokus på forskellige temaer, så der altid er en god grund til at (gen)besøge os.

Christian 9. med familie, 1886

Lauritz Tuxens maleri af Christian 9. og hans familie er fremstillet i årene 1883-1886, og foreviger de såkaldte “Fredensborgdage”. Dette var en betegnelse der blev brugt om de dage i løbet af sommeren, hvor det lykkedes den danske kongefamilie at samle børn, svigerbørn og børnebørn på Fredensborg. Dermed var de engelske, græske, russiske og danske kongehuse repræsenteret på en og samme tid. Maleriet på Amalienborg er en formindsket kopi. Det originale maleri hænger på Christiansborg og er ca. 5 x 7 meter.

Prins Vilhelm, 1853

Prins Vilhelm som otte-årig, portrætteret af August Schiøtt i 1853.

Firkongebilledet 1899

Frederik 8.s arbejdsværelse

Frederik 8.s arbejdsværelse er indrettet i nyrenæssancestilen. Indretningen har skullet understrege slægtsskabet til den oldenborgske linje af Kongefamilien.

Vægtlodder

Vægtlodder af bronze, dateret 1684. Den ældre enevælde blev vidne til mange centraliseringsprojekter, således også udviklingen af standardiserede mål og vægt for hele riget.

Malet blomsterdekoration

Blomsterdekorationen under loftet i Det Blå Kabinet blev genfundet under en bygningshistorisk undersøgelse i 1983. Før kendte man skitser af motivet fra Abildgaards hånd, men man vidste ikke, at det havde været brugt i palæet.

Norsk lysekrone

Lysekronen i Gallasalen var en gave til Prins Christian (10.) fra hans mor, daværende Kronprinsesse Lovisa, som gav ham den i 1903. Lysekronen er købt på auktion efter i mange år at have hængt på Oslo Slot, som den blev lavet til. Oprindeligt fandtes der fire af disse lysekroner, men en enkelt er gået tabt, og de to øvrige, som også kom på danske hænder, hænger i dag på Christiansborg. Det norske kongehus har siden fået fremstillet kopier til slottet i Oslo som erstatning for originalerne.