Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeDronning Louises private salonSilkeatlask sofa

Silkeatlask sofa

Den grå silkeatlask sofa med tilhørende lænestole i dronning Louises private salon er specielle for tiden. Før 1870´erne havde kvinder kjoler med store krinolineskørter, og de kunne ikke gå rundt i lokalerne, medmindre møblerne stod placeret ved væggene. Efter 1870´erne blev kjolerne mindre, og kvinderne kunne nu bevæge sig frit. Derfor blev der leget med møblernes placering i rummet, og de blev fremstillet med hjul under benene, så dronningen kunne sidde et sted og spille kort, og derefter rykke sin stol hen til et andet bord og drikke te.

 

Relationer

Vægdekoration

Flora, blomsterne og forårets gudinde, svæver yndefuldt på tapetet. Udsmykningen er malet i 1836 af kunstnerne Eddelien, Hilker og Købke.

Klismos stol

Nyklassicistisk stol tegnet af Nicolai Abildgaard, som designede en række møbler i forbindelse med sin istandsættelse af palæet. ‘Klismos’ er afledt af det græske klinein, som betyder ‘bøje, læne sig’. Det er altså etymologisk set en lænestol, skønt den nok er mindre komfortabel end mange moderne lænestole. Stoletypen med fire buede ben og et bredt, buet ryglæn kendes fra græske vasemalerier, og disse har med sikkerhed tjent som direkte inspiration for Abildgaard. Klismosstolen regnes blandt Abildgaards mest vellykkede møbler, og stole af denne type fik en vis udbredelse efter hans eksempel.

Balkon

Her fra balkonen har de to kongepar, der har haft residens i palæet, hilst befolkningen. (Christian 8. og Dronning Caroline Amalie hhv. Christian 10. og Dronning Alexandrine). Ved mærkedage i Kongehuset såsom fødselsdage er der tradition for, at regenten med familie lader sig hylde på balkonen. Christian 10. tiltrak f.eks. en ualmindeligt stor folkemængde ved sin 70-års fødselsdag den 26. september 1940, hvor mange danskere under indtryk af den tyske besættelse ønskede at hylde Kongen, og en tilsvarende folkemængde så man ved Kongens 75-års-dag få måneder efter Befrielsen. Traditionen holdes endnu i hævd, og Dronning Margrethe er som regel til stede på Amalienborg på sin fødselsdag den 16. april. Hendes Majestæt residerer i palæet overfor, Christian IX’s Palæ, og vinker derfor fra modsatte balkon.

Norsk lysekrone

Lysekronen i Gallasalen var en gave til Prins Christian (10.) fra hans mor, daværende Kronprinsesse Lovisa, som gav ham den i 1903. Lysekronen er købt på auktion efter i mange år at have hængt på Oslo Slot, som den blev lavet til. Oprindeligt fandtes der fire af disse lysekroner, men en enkelt er gået tabt, og de to øvrige, som også kom på danske hænder, hænger i dag på Christiansborg. Det norske kongehus har siden fået fremstillet kopier til slottet i Oslo som erstatning for originalerne.

Hestehov med sølvsko

Denne forsølvede hestehov stammer fra hesten Malgré Tout, som bar “Rytterkongen” over grænsen til Sønderjylland ved genforeningsfejringen 10. juli 1920. Da der i forlængelse af 1. Verdenskrig var blevet afholdt afstemninger I Slesvig om en ny grænsedragning mellem Danmark og Tyskland, blev genforeningen med det nordlige Slesvig – det nuværende Sønderjylland – fejret over flere dage i juli 1920. Højdepunktet indtraf, da Christian 10. red over den grænse, der var blevet fastlagt efter krigsnederlaget i 1864. Man iscenesatte ved denne lejlighed en spådom fra tiden efter 1864 om en konge i sin bedste alder, som en dag skulle ride over grænsen på en hvid hest, når Danmark fik Sønderjylland tilbage. Til lejligheden havde man lånt en hvid hest, der faktisk var hvid, skønt der efterfølgende opstod en myte om, at den blot var hvidkalket. Da hesten døde nogle år senere, blev dens ene hov forsølvet og skænket Kongen til minde om begivenheden.

Spisebord

Møblerne i spisestuen blev udført i nyklassicistisk stil i 1898, samme år som prins Christian og prinsesse Alexandrine blev gift og flyttede ind i palæet. De er hvid- og guldmalet, og stolene er betrukket med rødt kunstlæder. De fleste af møblerne i dette sæt stod dog ikke i den daglige spisestue, men i den store spisesal i palæets bel-etage. I dag bliver dele af møblementet brugt af kronprinsparret.

Buste af Dronning Lovisa

Marmorbuste af Dronning Lovisa, udført af Vilhelm Bissen i 1894 som sølvbryllupsgave til Frederik 8. Vilhelm Bissen var en af de første, der inspireret af fransk naturalisme inddrog den naturalistiske iagttagelsesmåde i sit formsprog. Han er kendt for en række markante værker rundtom i København, bl.a. rytterstatuen af biskop Absalon på Højbro Plads, statuen af Christian 4. ved Nyboder, og ikke mindst Storkespringvandet. Sidstnævnte blev faktisk også indviet i 1894 i anledning af det kongelige sølvbryllup, idet springvandet vinderforslag i en konkurrence udskrevet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse med henblik på at bidrage til sølvbryllupsfejringen med et nyt indslag i gadebilledet.  

Chaiselong

Chaiselongen fra 1864 er fremstillet af silkeatlask med snoede silkefrynser og to store kvaster.