Dameorden
Sankt Katarinaordenen var en russisk dameorden, som i 1714 blev indstiftet til ære for Kejserinde Katarina 1. Både Dronning Louise og Dronning Alexandrine modtog denne orden.
Frem til revolutionen i 1917 var den russiske kejserinde stormester for denne orden. Ordenstegnet er et brillantbesat kors med en medaljon, hvori den kristne martyr Katarina fra Alexandria ses foran et hjul med et kors og en palmegren. På ordensbåndet, som er rødt med sølvkanter, er ordenens motto “For kærlighed og fædreland” broderet med kyrilliske bogstaver.