Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeForgemakketPrins Vilhelm, 1853

Prins Vilhelm, 1853

Christian 9. og Dronning Louises mellemste søn, Prins Vilhelm (senere Georg 1. af Grækenland). Portrætteret af August Schiøtt i 1853, hvor prinsen var 8 år gammel.

Idet den græske konge blev afsat ved en militærrevolte i 1862, måtte de europæiske stormagter finde en passende kandidat til at tage over. Den næstældste søn af det danske tronfølgerpar blev fundet egnet, og Prins Vilhelm kunne derfor i marts 1863 bestige den græske trone som Kong Georg 1. Han giftede sig i 1867 med Storfyrstinde Olga, som var niece af Zar Alexander 2. Parret fik et så vidt vides lykkeligt ægteskab og fik otte børn.

Relationer

Kongelige børneportrætter

Amalienborgmuseet udfolder den kongelige families historie gennem de seneste 150 år. Navnlig Dronning Louises private salon bærer præg af et rigt familieliv med mange portrætter på væggene. Christian 9. og Dronning Louise var Danmarks kongepar fra 1863 og indledte den glücksborgske kongelinje. Allerede i samtiden var de kendt som ”Europas svigerforældre”, idet alle deres seks børn blev gift ind i europæiske fyrstehuse. Familiens liv var imidlertid relativt beskedent og lignende på mange måder snarere det bedre borgerskabs end europæiske fyrsters. Prins Christian og Louise af Hessen-Kassel blev gift i 1842, men først 10 år senere blev det besluttet, at de skulle efterfølge den barnløse Frederik 7., deres slægtning, på tronen. Familien boede i de første mange år i Det Gule Palæ ved Amalienborg, og forældrenes ægteskab var lykkeligt. Det var de nære og borgerlige værdier, der prægede barndommen, og sammenholdet i familien var tæt. Dronning Louise var selv kunstnerisk begavet, og der er flere blomstermalerier fra hendes hånd i samlingen. Dronningen var desuden en bekendt af kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann (1819-81), der formentlig pga. Dronning Louises introduktioner portrætterede mange kongelige i Europa. Baumann er også kunstneren bag dobbeltportrættet af Prinsesserne Alexandra og Dagmar samt portrættet af Prins Frederik, mens kunstneren August Schiøtt (1823-95) har malet to portrætter af Prinsesse Thyra og Prins Vilhelm. Både Baumann og Schiøtt var kendte kunstnere i deres samtid, og for en familie, der skulle overtage tronen og grundlægge et dynasti, har det været meget naturligt at lade børnene portrættere. Det ses tydeligt i skildringen af tronfølgeren Prins Frederik, der har et officielt og majestætisk præg, mens billederne af døtrene og den yngre søn er tættere på privatsfæren. I 1886 lod Kongeparret med børn, svigerbørn og børnebørn sig forevige af Lauritz Tuxen på Fredensborg Slot. Selv om familien var spredt over store geografiske afstande, lykkedes det ofte at samles på slottet om sommeren til de såkaldte ”Fredensborgdage”. Originalen hænger på Christiansborg, mens en mindre reproduktion kan ses på Amalienborgmuseet.

Dansescene fra Tahiti

Malet af Nicolai Abildgaard, som forestod renoveringen af palæet efter den kongelige overtagelse. I den engelske opdagelsesrejsende James Cooks rejseberetning “A Voyage to the Pacific Ocean” fra årene 1768-71 findes et næsten identisk motiv, som har givet Abildgaard inspiration til denne dansescene. Motiver fra de store opdagelsesrejser var ved 1700-årenes slutning en populær udsmykning.

Skulpturer

En ung Bertel Thorvaldsen skabte Gallasalens to skulpturer forestillende Euterpe og Terpsichore, muserne for henholdsvis musik og dans i den græske mytologi. De to gudindestatuer understreger rummets funktion som festsal, der også fremgår af dansefriserne og de vinranker, som konsolbordene er udsmykket med. Bertel Thorvaldsen er den mest berømte danske billedhugger, der levede en stor del af sit liv i Rom og blev en mester inden for den nyklassicistiske skulpturkunst. På grund af sit exceptionelle talent blev Thorvaldsen i en ganske ung alder elev hos Nicolai Abildgaard og har derigennem fået opgaverne i Gallasalen.

Maleri af Frederik 8., 1909

Maleriet af den ældre Frederik 8. er fremstillet af Otto Bache i 1909, da kongen var 66 år.  

Tapet

Tapetet i Frederik 8.s arbejdsværelse er lavet af imiteret gyldenlæder. Imiteret gyldenlæder, der blev fremstillet af papir i modsætning til læder, var meget populært i den sidste halvdel af 1800-tallet, da det takket være industrialiseringens indtog kunne fremstilles ved hjælp af maskiner. Brugen af maskiner til fremstillingen gjorde prisen på det imiterede gyldenlæder billigere end almindeligt gyldenlæder. Tapetmønstret er taget fra et mønster der findes i Vemmetofte kloster fra ca. 1720.  

Prinsesse Thyra, 1857

Dronningens yngste datter Prinsesse Thyra, malet i hel figur af August Schiøtt i 1857. August Schiøtt (1823-1895) var en af sin tids mest populære portrætmalere. Aristokratiet og det bedre borgerskab foretrak ham frem for andre på grund af hans tekniske kunnen og hans evne til at få den portrætterede til at tage sig fordelagtig ud. Han forstod at iscenesætte modellen på en passende og tækkelig måde, og han havde sans for at udglatte modellens mindre smigrende træk.

Alexandra, Dagmar og Thyra

Billedrammen med fotografierne af de tre prinsesser illustrerer meget godt, hvor meget Christian 9.s døtre betød for ham. Han havde tilnavne til dem alle, prinsesse Alexandra var den kønne, prinsesse Dagmar var den kloge og prinsesse Thyra var den milde og gode.

Dronning Louise

Fotografier kom frem i Danmark i begyndelsen af 1840´ene, og var dyre at fremstille. På grund af den høje pris var det kun de velhavende og højt placerede i samfundet, der havde råd til fotografier, og de kom derfor til at fungere som et slags statussymbol. Udover at være et statussymbol, var fotografiet en oplagt gaveide til kongen, der jo havde familien spredt ud over hele Europa.