Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeGallasalenNorsk lysekrone

Norsk lysekrone

Lysekronen i Gallasalen var en gave til Prins Christian (10.) fra hans mor, daværende Kronprinsesse Lovisa, som gav ham den i 1903.

Lysekronen er købt på auktion efter i mange år at have hængt på Oslo Slot, som den blev lavet til. Oprindeligt fandtes der fire af disse lysekroner, men en enkelt er gået tabt, og de to øvrige, som også kom på danske hænder, hænger i dag på Christiansborg. Det norske kongehus har siden fået fremstillet kopier til slottet i Oslo som erstatning for originalerne.

Relationer

Dannebrog fra 1864

Ved den såkaldte genforening med Sønderjylland i 1920 modtog Kongen denne fane til minde om krigsnederlaget til Preussen og Østrig i 1864. Christian 10.s ridt over grænsen i 1920 står som en ganske central begivenhed i hans lange regeringstid. Krigsnederlaget i 1864 havde kastet en tung skygge over det foregående halve århundrede, og for Christian 10. var det af afgørende vigtighed at få mest muligt af det mistede territorium tilbage. Kongen havde få måneder forinden sat selve monarkiets eksistens på spil, da hans krav om en sydligere grænsedragning førte til regeringens afskedigelse og udløste den såkaldte påskekrise. Dette var imidlertid allerede glemt, da man i juli 1920 fejrede, at den nuværende grænse blev gældende. Traditionen siger, at dette var det sidste Dannebrog, der blev strøget ved kamphandlingerne i Sønderjylland i 1864.

Spisebord

Møblerne i spisestuen blev udført i nyklassicistisk stil i 1898, samme år som prins Christian og prinsesse Alexandrine blev gift og flyttede ind i palæet. De er hvid- og guldmalet, og stolene er betrukket med rødt kunstlæder. De fleste af møblerne i dette sæt stod dog ikke i den daglige spisestue, men i den store spisesal i palæets bel-etage. I dag bliver dele af møblementet brugt af kronprinsparret.

Isbjørneskind

Isbjørneskindet, der er placeret under det runde bord, er anbragt i Frederik 8.s arbejdsværelse som et symbol på Grønland, da isbjørnen optræder i Grønlands våben. Da museet åbnede i 1994 vurderede man at det oprindelige isbjørneskind var i så dårlig stand, at det ikke kunne bruges i arbejdsværelset. Derfor fandt man en midlertidig erstatning, indtil H.M. Dronning Margrethe i januar 1995 forærede museet det isbjørneskind, der i dag ligger i Frederik 8.s arbejdsværelse.  

Tapet

Tapetet i Frederik 8.s arbejdsværelse er lavet af imiteret gyldenlæder. Imiteret gyldenlæder, der blev fremstillet af papir i modsætning til læder, var meget populært i den sidste halvdel af 1800-tallet, da det takket være industrialiseringens indtog kunne fremstilles ved hjælp af maskiner. Brugen af maskiner til fremstillingen gjorde prisen på det imiterede gyldenlæder billigere end almindeligt gyldenlæder. Tapetmønstret er taget fra et mønster der findes i Vemmetofte kloster fra ca. 1720.  

Blomstermalerier

De to runde malerier med blomstermotiver, der hænger på hver sin side af chatollet, er malet af dronning Louise selv.

Chaiselong

Chaiselongen fra 1864 er fremstillet af silkeatlask med snoede silkefrynser og to store kvaster.

Silkeatlask sofa

Den grå silkeatlask sofa med tilhørende lænestole i dronning Louises private salon er specielle for tiden. Før 1870´erne havde kvinder kjoler med store krinolineskørter, og de kunne ikke gå rundt i lokalerne, medmindre møblerne stod placeret ved væggene. Efter 1870´erne blev kjolerne mindre, og kvinderne kunne nu bevæge sig frit. Derfor blev der leget med møblernes placering i rummet, og de blev fremstillet med hjul under benene, så dronningen kunne sidde et sted og spille kort, og derefter rykke sin stol hen til et andet bord og drikke te.  

Englelampe

En lampe, der fortæller om elektricitetens indtog på Amalienborg i 1892, hvor der blev lagt strøm i Christian IX’s Palæ. Historien bag denne lampe kendes ikke, men den er et pudsigt eksempel på en kreativ brug af de nye muligheder, som åbnede sig med elektricitetens udbredelse. Det elektriske lys gjorde det ikke alene muligt at oplyse langt kraftigere, end man kunne gøre det med stearinlys og olielamper. Det betød også, at man pludselig kunne vende lyskilderne sidelæns eller nedad, hvor de hidtil kun kunne rettes opad.