Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeFrederik 9.s arbejdsværelseMotiv fra Rom, 1951

Motiv fra Rom, 1951

Oliemaleri af Tyge Bendix fra 1951, som forestiller Gianicolohøjen i Rom med Peterskirken i baggrunden.

Rom havde en særlig betydning for Frederik 9. og Dronning Ingrid. På bryllupsrejsen i 1935 opholdt parret sig i Rom en stor del af tiden, og siden vendte de næsten hvert efterår tilbage til byen. I den italienske hovedstad kunne Kongeparret færdes uforstyrret, og ferierne gav mulighed for at nyde hinandens selskab uden børn eller officielle pligter.

Relationer

Delfin-dørhåndtag

Håndtag, som findes på indersiden af dørene i Det Pompejanske Gemak. Delfinen er et fransk tronfølgersymbol og har for Prins Christian (8.) været en påmindelse om hans fremtidige værdighed.

Allegori over Asien

Asien symboliseret ved en turbanklædt kvinde med en kamel. Af de øvrige verdensdele har det for europæerne været lettest at sammenligne sig med Asien, som derfor er den eneste øvrige verdensdel, der er civiliseret påklædt. Som de andre motiver af verdensdele, er det malet af Nicolai Abildgaard selv.

Malet blomsterdekoration

Blomsterdekorationen under loftet i Det Blå Kabinet blev genfundet under en bygningshistorisk undersøgelse i 1983. Før kendte man skitser af motivet fra Abildgaards hånd, men man vidste ikke, at det havde været brugt i palæet.

Dansescene fra Tahiti

Malet af Nicolai Abildgaard, som forestod renoveringen af palæet efter den kongelige overtagelse. I den engelske opdagelsesrejsende James Cooks rejseberetning “A Voyage to the Pacific Ocean” fra årene 1768-71 findes et næsten identisk motiv, som har givet Abildgaard inspiration til denne dansescene. Motiver fra de store opdagelsesrejser var ved 1700-årenes slutning en populær udsmykning.

Allegori over Afrika

Afrika symboliseret ved en sort kvinde og en løve. Ligesom Amerika er hun nøgen for at understrege tidens forestilling om hendes vilde og uciviliserede natur.

Allegori over Europa

Europa symboliseret ved en kvinde med en tyr. Motivet har sin oprindelse i den græske myte om en prinsesse ved navn Europa, som blev bortført af Zeus i skikkelse af en tyr. Han svømmede hende til kontinentet Europa, som fik navn efter hende.

Klismos stol

Nyklassicistisk stol tegnet af Nicolai Abildgaard, som designede en række møbler i forbindelse med sin istandsættelse af palæet. ‘Klismos’ er afledt af det græske klinein, som betyder ‘bøje, læne sig’. Det er altså etymologisk set en lænestol, skønt den nok er mindre komfortabel end mange moderne lænestole. Stoletypen med fire buede ben og et bredt, buet ryglæn kendes fra græske vasemalerier, og disse har med sikkerhed tjent som direkte inspiration for Abildgaard. Klismosstolen regnes blandt Abildgaards mest vellykkede møbler, og stole af denne type fik en vis udbredelse efter hans eksempel.

Isbjørneskind

Isbjørneskindet, der er placeret under det runde bord, er anbragt i Frederik 8.s arbejdsværelse som et symbol på Grønland, da isbjørnen optræder i Grønlands våben. Da museet åbnede i 1994 vurderede man at det oprindelige isbjørneskind var i så dårlig stand, at det ikke kunne bruges i arbejdsværelset. Derfor fandt man en midlertidig erstatning, indtil H.M. Dronning Margrethe i januar 1995 forærede museet det isbjørneskind, der i dag ligger i Frederik 8.s arbejdsværelse.