Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeDet blå kabinetMalet blomsterdekoration

Malet blomsterdekoration

Blomsterdekorationen under loftet i Det Blå Kabinet blev genfundet under en bygningshistorisk undersøgelse i 1983. Før kendte man skitser af motivet fra Abildgaards hånd, men man vidste ikke, at det havde været brugt i palæet.

Relationer

Kassetteloft

Kassetteloftet i Det Blå Kabinet blev under Abildgaards indretning i årene 1794-1798 forgyldt, således som det fremstår i dag.

Norsk lysekrone

Lysekronen i Gallasalen var en gave til Prins Christian (10.) fra hans mor, daværende Kronprinsesse Lovisa, som gav ham den i 1903. Lysekronen er købt på auktion efter i mange år at have hængt på Oslo Slot, som den blev lavet til. Oprindeligt fandtes der fire af disse lysekroner, men en enkelt er gået tabt, og de to øvrige, som også kom på danske hænder, hænger i dag på Christiansborg. Det norske kongehus har siden fået fremstillet kopier til slottet i Oslo som erstatning for originalerne.

Nicolai Abildgaard

Maler og arkitekten Nicolai Abildgaard er kendt for lang række anerkendte værker, hvoraf Den Saarede Filoktet, som han malede i Rom, er det mest berømte.

Dameorden

Sankt Katarinaordenen var en russisk dameorden, som i 1714 blev indstiftet til ære for Kejserinde Katarina 1. Både Dronning Louise og Dronning Alexandrine modtog denne orden. Frem til revolutionen i 1917 var den russiske kejserinde stormester for denne orden. Ordenstegnet er et brillantbesat kors med en medaljon, hvori den kristne martyr Katarina fra Alexandria ses foran et hjul med et kors og en palmegren. På ordensbåndet, som er rødt med sølvkanter, er ordenens motto “For kærlighed og fædreland” broderet med kyrilliske bogstaver.

Guldæg med høne

Dette guldæg er fremstillet i Frankrig omkring år 1720. Det var en gave fra Charlotte af Orléans til den engelske Dronning Caroline. Ægget er gået i arv fra Dronning Marie Sophie Frederikke (gift med Frederik 6.) til Dronning Louise. Det kan skilles i fem dele (elfenbensæggeskal, guldæggeskal, høne, krone og ring) og har også haft en praktisk funktion, idet man kunne have duftevand i beholderen. Det er ikke usandsynligt, at ægget kan have tjent som inspiration for den russiske hofjuveler Peter Carl Fabergés berømte æg, som hans firma fremstillede i perioden 1885-1917.

Dannebrog fra 1864

Ved den såkaldte genforening med Sønderjylland i 1920 modtog Kongen denne fane til minde om krigsnederlaget til Preussen og Østrig i 1864. Christian 10.s ridt over grænsen i 1920 står som en ganske central begivenhed i hans lange regeringstid. Krigsnederlaget i 1864 havde kastet en tung skygge over det foregående halve århundrede, og for Christian 10. var det af afgørende vigtighed at få mest muligt af det mistede territorium tilbage. Kongen havde få måneder forinden sat selve monarkiets eksistens på spil, da hans krav om en sydligere grænsedragning førte til regeringens afskedigelse og udløste den såkaldte påskekrise. Dette var imidlertid allerede glemt, da man i juli 1920 fejrede, at den nuværende grænse blev gældende. Traditionen siger, at dette var det sidste Dannebrog, der blev strøget ved kamphandlingerne i Sønderjylland i 1864.

Tapet

Tapetet i Frederik 8.s arbejdsværelse er lavet af imiteret gyldenlæder. Imiteret gyldenlæder, der blev fremstillet af papir i modsætning til læder, var meget populært i den sidste halvdel af 1800-tallet, da det takket være industrialiseringens indtog kunne fremstilles ved hjælp af maskiner. Brugen af maskiner til fremstillingen gjorde prisen på det imiterede gyldenlæder billigere end almindeligt gyldenlæder. Tapetmønstret er taget fra et mønster der findes i Vemmetofte kloster fra ca. 1720.  

Blomstermalerier

De to runde malerier med blomstermotiver, der hænger på hver sin side af chatollet, er malet af dronning Louise selv.