Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeFrederik 8.s arbejdsværelseIsbjørneskind

Isbjørneskind

Isbjørneskindet, der er placeret under det runde bord, er anbragt i Frederik 8.s arbejdsværelse som et symbol på Grønland, da isbjørnen optræder i Grønlands våben. Da museet åbnede i 1994 vurderede man at det oprindelige isbjørneskind var i så dårlig stand, at det ikke kunne bruges i arbejdsværelset. Derfor fandt man en midlertidig erstatning, indtil H.M. Dronning Margrethe i januar 1995 forærede museet det isbjørneskind, der i dag ligger i Frederik 8.s arbejdsværelse.

 

Relationer

Delfin-dørhåndtag

Håndtag, som findes på indersiden af dørene i Det Pompejanske Gemak. Delfinen er et fransk tronfølgersymbol og har for Prins Christian (8.) været en påmindelse om hans fremtidige værdighed.

Buste af Dronning Lovisa

Marmorbuste af Dronning Lovisa, udført af Vilhelm Bissen i 1894 som sølvbryllupsgave til Frederik 8. Vilhelm Bissen var en af de første, der inspireret af fransk naturalisme inddrog den naturalistiske iagttagelsesmåde i sit formsprog. Han er kendt for en række markante værker rundtom i København, bl.a. rytterstatuen af biskop Absalon på Højbro Plads, statuen af Christian 4. ved Nyboder, og ikke mindst Storkespringvandet. Sidstnævnte blev faktisk også indviet i 1894 i anledning af det kongelige sølvbryllup, idet springvandet vinderforslag i en konkurrence udskrevet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse med henblik på at bidrage til sølvbryllupsfejringen med et nyt indslag i gadebilledet.  

Tapet

Tapetet i Frederik 8.s arbejdsværelse er lavet af imiteret gyldenlæder. Imiteret gyldenlæder, der blev fremstillet af papir i modsætning til læder, var meget populært i den sidste halvdel af 1800-tallet, da det takket være industrialiseringens indtog kunne fremstilles ved hjælp af maskiner. Brugen af maskiner til fremstillingen gjorde prisen på det imiterede gyldenlæder billigere end almindeligt gyldenlæder. Tapetmønstret er taget fra et mønster der findes i Vemmetofte kloster fra ca. 1720.  

Elektrisk cigartænder

Gave til Kongen fra hans yngste datter, Hertuginde Thyra (1853-1933), der var gift med Hertug Ernst August af Cumberland og bosat i Østrig. Den elektriske cigartænder vidner om, at elektricitetens mange nye muligheder blev opfindsomt udbredte i slutningen af 1800-tallet. Et sådant apparat har på den tid været ganske forbløffende. Den vidner også om, at de gaver, som ustandseligt blev udvekslet i Kongefamilien, langtfra altid repræsenterede en salgsværdi. Særligt i industrialiseringens tidlige år kunne masseproducerede genstande virke mere spændende end de mere eksklusivt forarbejdede genstande.

Motiv fra Rom, 1951

Oliemaleri af Tyge Bendix fra 1951, som forestiller Gianicolohøjen i Rom med Peterskirken i baggrunden. Rom havde en særlig betydning for Frederik 9. og Dronning Ingrid. På bryllupsrejsen i 1935 opholdt parret sig i Rom en stor del af tiden, og siden vendte de næsten hvert efterår tilbage til byen. I den italienske hovedstad kunne Kongeparret færdes uforstyrret, og ferierne gav mulighed for at nyde hinandens selskab uden børn eller officielle pligter.

Frederik 8.s arbejdsværelse

Frederik 8.s arbejdsværelse er indrettet i nyrenæssancestilen. Indretningen har skullet understrege slægtsskabet til den oldenborgske linje af Kongefamilien.

Dansescene fra Tahiti

Malet af Nicolai Abildgaard, som forestod renoveringen af palæet efter den kongelige overtagelse. I den engelske opdagelsesrejsende James Cooks rejseberetning “A Voyage to the Pacific Ocean” fra årene 1768-71 findes et næsten identisk motiv, som har givet Abildgaard inspiration til denne dansescene. Motiver fra de store opdagelsesrejser var ved 1700-årenes slutning en populær udsmykning.

Dørstykker

Dørstykker opsat i forbindelse med Nicolai Abildgaards indretning af palæet omkring år 1800. De understreger rummenes klassiske symmetri og viser motiver fra antikkens verden.