Holger Danske, 1896

Den originale bronzestatuette af Holger Danske, fremstillet af Hans Peder Pedersen-Dan i 1896.

Den mere kendte store version på Kronborg Slot er lavet efter denne udgave, som var en gave til Prins Christian (10.) og Prinsesse Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Christian 10. havde Holger Danske siddende bag sin skrivebordsplads, nærmest som var sagnfiguren en slags rådgiver, der skulle hviske Kongen i øret. Christian 10. har med sin officersbaggrund og sit glødende engagement i forsvarspolitiske spørgsmål uden tvivl let kunnet identificere sig med Holger Danskes rolle som rigets beskytter.

 

Relationer