Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeChristian 10.s arbejdsværelseHestehov med sølvsko

Hestehov med sølvsko

Denne forsølvede hestehov stammer fra hesten Malgré Tout, som bar “Rytterkongen” over grænsen til Sønderjylland ved genforeningsfejringen 10. juli 1920.

Da der i forlængelse af 1. Verdenskrig var blevet afholdt afstemninger I Slesvig om en ny grænsedragning mellem Danmark og Tyskland, blev genforeningen med det nordlige Slesvig – det nuværende Sønderjylland – fejret over flere dage i juli 1920. Højdepunktet indtraf, da Christian 10. red over den grænse, der var blevet fastlagt efter krigsnederlaget i 1864. Man iscenesatte ved denne lejlighed en spådom fra tiden efter 1864 om en konge i sin bedste alder, som en dag skulle ride over grænsen på en hvid hest, når Danmark fik Sønderjylland tilbage. Til lejligheden havde man lånt en hvid hest, der faktisk var hvid, skønt der efterfølgende opstod en myte om, at den blot var hvidkalket. Da hesten døde nogle år senere, blev dens ene hov forsølvet og skænket Kongen til minde om begivenheden.

Relationer

Palæet

Fuldend besøget på slotspladsen – træd indenfor i palæet og oplev det kongelige liv i fortid og nutid. Amalienborgmuseet rækker 150 år tilbage i tid til Christian 9. og Dronning Louise, der blev kendt som ”Europas svigerforældre”, fordi deres seks børn alle blev giftet ind i europæiske fyrstehuse. Som i en tidsrejse står Kongeparret og deres efterkommeres værelser intakte. Rummene vidner om tidens trends og de kongelige personers personlige smag, der bl.a. favner klunkestil, militærstil og ridderlig inspiration. Den permanente udstilling i Havesalen giver en præsentation af monarkiet i det 21. århundrede og et indblik i den kongelige hverdag med de mange traditioner. Kongernes Samling er Danmarkshistorie i kongeligt perspektiv Kongernes Samling er organisationen bag museerne på Amalienborg og Rosenborg, der indsamler, forsker, bevarer og formidler. I gæstens møde med udstillingerne er det den levende historie, vores gæster kan udforske. Vi har et ønske om, at museerne skal bevæge vores gæster i form af læring, undren, fascination og indlevelse. Samtidig er det vigtigt for os ikke at stå stille i vores formidling af historien – Amalienborg  og Rosenborg er udtryk for deres tid, men oplevelsen af de kongelige rum følger med tiden. Vi udvikler løbende nye måder at formidle museerne på og sætter tit fokus på forskellige temaer, så der altid er en god grund til at (gen)besøge os.

Guldæg med høne

Dette guldæg er fremstillet i Frankrig omkring år 1720. Det var en gave fra Charlotte af Orléans til den engelske Dronning Caroline. Ægget er gået i arv fra Dronning Marie Sophie Frederikke (gift med Frederik 6.) til Dronning Louise. Det kan skilles i fem dele (elfenbensæggeskal, guldæggeskal, høne, krone og ring) og har også haft en praktisk funktion, idet man kunne have duftevand i beholderen. Det er ikke usandsynligt, at ægget kan have tjent som inspiration for den russiske hofjuveler Peter Carl Fabergés berømte æg, som hans firma fremstillede i perioden 1885-1917.

Spisebord

Møblerne i spisestuen blev udført i nyklassicistisk stil i 1898, samme år som prins Christian og prinsesse Alexandrine blev gift og flyttede ind i palæet. De er hvid- og guldmalet, og stolene er betrukket med rødt kunstlæder. De fleste af møblerne i dette sæt stod dog ikke i den daglige spisestue, men i den store spisesal i palæets bel-etage. I dag bliver dele af møblementet brugt af kronprinsparret.

Dannebrog fra 1864

Ved den såkaldte genforening med Sønderjylland i 1920 modtog Kongen denne fane til minde om krigsnederlaget til Preussen og Østrig i 1864. Christian 10.s ridt over grænsen i 1920 står som en ganske central begivenhed i hans lange regeringstid. Krigsnederlaget i 1864 havde kastet en tung skygge over det foregående halve århundrede, og for Christian 10. var det af afgørende vigtighed at få mest muligt af det mistede territorium tilbage. Kongen havde få måneder forinden sat selve monarkiets eksistens på spil, da hans krav om en sydligere grænsedragning førte til regeringens afskedigelse og udløste den såkaldte påskekrise. Dette var imidlertid allerede glemt, da man i juli 1920 fejrede, at den nuværende grænse blev gældende. Traditionen siger, at dette var det sidste Dannebrog, der blev strøget ved kamphandlingerne i Sønderjylland i 1864.

Holger Danske, 1896

Den originale bronzestatuette af Holger Danske, fremstillet af Hans Peder Pedersen-Dan i 1896. Den mere kendte store version på Kronborg Slot er lavet efter denne udgave, som var en gave til Prins Christian (10.) og Prinsesse Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Christian 10. havde Holger Danske siddende bag sin skrivebordsplads, nærmest som var sagnfiguren en slags rådgiver, der skulle hviske Kongen i øret. Christian 10. har med sin officersbaggrund og sit glødende engagement i forsvarspolitiske spørgsmål uden tvivl let kunnet identificere sig med Holger Danskes rolle som rigets beskytter.  

Isbjørneskind

Isbjørneskindet, der er placeret under det runde bord, er anbragt i Frederik 8.s arbejdsværelse som et symbol på Grønland, da isbjørnen optræder i Grønlands våben. Da museet åbnede i 1994 vurderede man at det oprindelige isbjørneskind var i så dårlig stand, at det ikke kunne bruges i arbejdsværelset. Derfor fandt man en midlertidig erstatning, indtil H.M. Dronning Margrethe i januar 1995 forærede museet det isbjørneskind, der i dag ligger i Frederik 8.s arbejdsværelse.  

Silkeatlask sofa

Den grå silkeatlask sofa med tilhørende lænestole i dronning Louises private salon er specielle for tiden. Før 1870´erne havde kvinder kjoler med store krinolineskørter, og de kunne ikke gå rundt i lokalerne, medmindre møblerne stod placeret ved væggene. Efter 1870´erne blev kjolerne mindre, og kvinderne kunne nu bevæge sig frit. Derfor blev der leget med møblernes placering i rummet, og de blev fremstillet med hjul under benene, så dronningen kunne sidde et sted og spille kort, og derefter rykke sin stol hen til et andet bord og drikke te.  

Elektrisk cigartænder

Gave til Kongen fra hans yngste datter, Hertuginde Thyra (1853-1933), der var gift med Hertug Ernst August af Cumberland og bosat i Østrig. Den elektriske cigartænder vidner om, at elektricitetens mange nye muligheder blev opfindsomt udbredte i slutningen af 1800-tallet. Et sådant apparat har på den tid været ganske forbløffende. Den vidner også om, at de gaver, som ustandseligt blev udvekslet i Kongefamilien, langtfra altid repræsenterede en salgsværdi. Særligt i industrialiseringens tidlige år kunne masseproducerede genstande virke mere spændende end de mere eksklusivt forarbejdede genstande.