Dannebrog 800 år
På Valdemarsdagen den 15. juni markeres Dannebrogs fødselsdag. På denne dag i 1219 fortæller legenden, at flaget faldt ned fra himlen under et dansk angreb på Estland ledet af Valdemar Sejr. Det er således 800 år siden i 2019, og H. M. Dronningen er i dagens anledning i Estland for at fejre dagen.
I 1219 havde den danske kong Valdemar foruden sin hær medbragt en række gejstlige til Estland i et forsøg på at gøre landets indbyggere kristne. Blandt de gejstlige var ærkebiskop Anders Sunesen. Sagnet lyder, at danskerne blev overrumlet af esterne, og Anders Sunesen måtte bede til Gud for hjælp. Da den danske hær syntes på nippet til at have tabt slaget, sænkede ærkebiskoppen sine hænder fra sin bøn, og da faldt Dannebrog ned fra himlen. Dette medførte en dansk sejr, og Dannebrog fik sit navn danernes fane.
En senere og mere plausibel forklaring på legenden lyder, at Dannebrog i stedet stammer fra de tyske Johanniterriddere, der ligeledes deltog i slaget i Estland, og som bar en rød fane med et hvidt kors.
Samtidige historikere fra 1200-tallet fortæller om slaget i Estland, og i 1300-tallet findes de første afbildninger af Dannebrog. I middelalderen var det almindeligt at fortælle historier om kristne konger i korstog mod hedninge, hvor relikvier eller anden guddommelig indgriben spiller en vigtig rolle. Det er dog først i 1500-tallet, at Dannebrogs fald fra himlen bliver knyttet til slaget i Estland i historieskrivningen, og senere er blevet foreviget i kunsten og litteraturen. I flere omgange mente man også at være i besiddelse af det faktiske flag fra slaget; et af disse hang i koret i Slesvig Domkirke, men gik til eller forsvandt i 1660.
Flagning med Dannebrog har historisk set været kongens ret, foruden et praktisk redskab i søfarten. Den brede befolkning fik først tilladelse til flagning i 1854 (dog ikke flagning med splitflaget). Under de nationalistiske strømninger i 1800-tallet fik flaget en ny værdi som et nationalt samlingspunkt, da det repræsenterede kampen for fædrelandet og den kristne tro. Under Christian 10. (1912-1947) blev Valdemarsdag en national mærkedag, der blev fejret landet over og som ligeledes, så længe kongen regerede, var en skolefridag.
Blandt bøgerne i Christian 10.s bibliotek i H. M. Dronningens Håndbibliotek er der dukket en række minder op fra Valdemarsdagen i 1919, hvor Dannebrog kunne fejre sin 700 års fødselsdag. Kongen blev centrum for fejringen, hvor han fik overrakt Rigsbanneret på Amalienborg på vegne af det danske folk. I aviserne, som Christian 10. gemte, beskrives det, hvordan slotspladsen var stuvende fuld af mennesker, hvilket bl.a. bekræftes af det lille foto, der efterfølgende blev sendt til kongen. Foran Christian VIII’s Palæ var der rejst en tribune, hvorpå Rigsbanneret var placeret, og som kongen, dronning Alexandrine, kronprins Frederik og prins Knud trådte ud på lidt før klokken 12 til lyden af ”Kong Christian”. Herefter fulgte to taler og den ceremonielle overrækkelse af banneret til kongen, ligesom nationalsangen blev sunget. I kongens tale betonede han blandt andet flaget som et fælles eje, der er knyttet til Danmark og landets historie.
Der blev afholdt en række store fester i forbindelse med 700-året for Dannebrog, og nogle af disses programmer finder vi i også Christian 10.s samling. Den første af disse fester blev afholdt i Ringsted den 14. juni 1919 med kongelig deltagelse. Her lagde kongen en krans bestående af laurbærblade og silkedannebrogsflag på Valdemar Sejrs gravsten i St. Bendts Kirke. Herefter tog kongeparret plads i kirken til den følgende gudstjeneste, hvorfra kongen har beholdt et eksemplar af programmet, der i dag ligger i arkivet.
Fra den 15. juni 1919 gemte kongen et rødt indbundet program fra 700-års festen i Rådhushallen i København. Her var omkring 800 invitationer sendt ud til repræsentanter for offentlige og private institutioner, ligesom kongen og dronningen mødte op. I programmet fremgår det, at der ved denne fejring blev afholdt to taler, ligesom der blev sunget sange af både forsamlingen og Studenter-Sangforeningen. Ifølge Nationaltidende, som Christian 10. gemte, skulle der også ved denne lejligheden have været stuvende fuld af festglade mennesker, der har hyldet flaget og kongen. Selvom netop denne avis har en klar tendens med sit positive syn på nationale symboler, er det også den avis, som Christian 10. valgte at gemme, og vi må gå ud fra, at han tilsluttede sig dens beskrivelse.
Christian 10. beholdt også en lang række af de telegrammer og breve i anledning af dagen, som han modtog fra nær og fjern. Folk skrev bl.a. fra en række danske byer, hvor de havde været samlet i anledning af dagen. Der ligger blandt andet hilsner fra Køge, Nakskov, Rønne, Grenaa, Faaborg og Århus – i sidst nævnte skriver de: ”Tusinder, forsamlede til Dannebrogsfesten i Aarhus, sender hjærteligst Hilsen med Haab om, at vort kære Flag maa vaie saa langt med Syd som danske Hiærter slaar.” Her henvises der formentlig til håbet om en genforening med Sønderjylland, som blev diskuteret i disse år, og som i et vist omfang blev en realitet året efter, hvor Dannebrog og kongen endnu engang spillede en vigtig rolle i denne fejring.
Kongen modtog også hilsner fra steder som Stockholm, Chicago, Brighton og Buenos Aires, hvor emigrerede eller udstationerede danskere var forsamlede om Dannebrogs-fejringen i overraskende stort antal, og måske mest interessant fra danskere samlet i Estland på det sted, hvor Dannebrog mentes at være faldet ned fra himlen. De skriver:
”Danske forsamlede i Reval [dvs. Tallinn] paa det Sted hvor vi i Dag for 700 Aar siden modtog Dannebrog som gennem de forløbne aarhundrede har været Samlingsmærke for alle Danske sender deres Majestæt vor allerunderdanigste Hilsen og udtaler overfor deres Majestæt vor dybeste Glæde over at vort dyrebare Flag skal vaje frit over alt hvad der er dansk.”
I 2019 kan danskerne fejre endnu en særlig Valdemarsdag, når Dannebrog – ifølge legenden – fylder 800 år, hvilket gør fanen til den ældste i verden.
Se mere:
På Amalienborg er der udstillet to Dannebrogsfaner med en særligt betydning, der ligeledes knytter sig til Christian 10. I hans arbejdsværelse hænger det flag, der blev overrakt til kongen ved Genforeningen med Sønderjylland i 1920. Traditionen siger, at det var dette flag, der som det sidste blev strøget ved kamphandlinger i Sønderjylland i 1864.
Ved trappeopgangen til museet hænger splitflaget som efter sigende skulle være det flag, der blev hejst over Christian VIII’s Palæ – det daværende residenspalæ – ved befrielsen den 5. maj 1945. Kongeflaget var ikke blevet anvendt i Besættelsens sidste år, hvor Christian 10. betragtede sig som suspenderet, og det var derfor en vigtig symbolsk begivenhed, da det endnu engang blev hejst.
Læs mere:
”Da danskerne fik Dannebrog” (2019) af Carsten Selch Jensen, Marika Mägi, Kersti Markus og Janus Møller Jensen (en gennemgang af de faktiske historiske omstændigheder og samfundsstrukturer der har ledt til myten om Dannebrogs fald fra himlen)
”Dannebrog – Historien om et nationalt symbol” (2019) af Hans Christian Bjerg (en kronologisk gennemgang af Dannebrogs historie og betydning)
Dansk
English
Deutsch
