Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeFabergékammeretCigaretetui af guld

Cigaretetui af guld

Cigaretetui af guld, emalje og en russisk kejserkrone i brillanter. Fremstillet af Peter Carl Fabergé til kronprins Frederik (8.) ved kejser Nicolai 2.s kroning i 1896.

 

Relationer

Norsk lysekrone

Lysekronen i Gallasalen var en gave til Prins Christian (10.) fra hans mor, daværende Kronprinsesse Lovisa, som gav ham den i 1903. Lysekronen er købt på auktion efter i mange år at have hængt på Oslo Slot, som den blev lavet til. Oprindeligt fandtes der fire af disse lysekroner, men en enkelt er gået tabt, og de to øvrige, som også kom på danske hænder, hænger i dag på Christiansborg. Det norske kongehus har siden fået fremstillet kopier til slottet i Oslo som erstatning for originalerne.

Hestehov med sølvsko

Denne forsølvede hestehov stammer fra hesten Malgré Tout, som bar “Rytterkongen” over grænsen til Sønderjylland ved genforeningsfejringen 10. juli 1920. Da der i forlængelse af 1. Verdenskrig var blevet afholdt afstemninger I Slesvig om en ny grænsedragning mellem Danmark og Tyskland, blev genforeningen med det nordlige Slesvig – det nuværende Sønderjylland – fejret over flere dage i juli 1920. Højdepunktet indtraf, da Christian 10. red over den grænse, der var blevet fastlagt efter krigsnederlaget i 1864. Man iscenesatte ved denne lejlighed en spådom fra tiden efter 1864 om en konge i sin bedste alder, som en dag skulle ride over grænsen på en hvid hest, når Danmark fik Sønderjylland tilbage. Til lejligheden havde man lånt en hvid hest, der faktisk var hvid, skønt der efterfølgende opstod en myte om, at den blot var hvidkalket. Da hesten døde nogle år senere, blev dens ene hov forsølvet og skænket Kongen til minde om begivenheden.

Maleri af Frederik 8., 1909

Maleriet af den ældre Frederik 8. er fremstillet af Otto Bache i 1909, da kongen var 66 år.  

Elektrisk bordklokke

Elektrisk bordklokke i form af en elefant i obsidian med diamantroser som øjne. Dyrefigurer i sten var en af Fabergés særlige specialiteter, og firmaet fremstillede adskillige bordklokker med elefanter. Denne står på et dækken i emaljeret guld, lagt over en sokkel i bowenit på fire forgyldte ben. Købt af enkekejserinde Dagmar i 1898 og formentlig givet til faderen Christian 9.

Bordlighter

Bordlighter i bowenit med form som et aflangt æg. Æggets nedre del er sat i et lille stativ i guld, hvor en omkransende ring, diamantbesatte bånd og fire guirlander mødes i firkantede guldindfatninger med hver en rubin. Ægget står på fire støbte hjorteklove – et legende indfald, som er typisk for Fabergé.  

Kroningsbroche

Diamantbesat broche med form som den russiske kejserkrone, udført i atten eksemplarer i anledning af Nikolaj 2.s kroning i Skt. Petersborg 1896. Givet til alle daværende storfyrstinder af Rusland, heriblandt storfyrstinde Anastasia, som gav denne broche videre til sin datter, dronning Alexandrine. Der kendes i dag kun til to andre bevarede kroningsbrocher. Brochen er testamenteret til Kongernes Samling af dronning Alexandrines barnebarn, prinsesse Elisabeth (1935-2018).  

Isbjørneskind

Isbjørneskindet, der er placeret under det runde bord, er anbragt i Frederik 8.s arbejdsværelse som et symbol på Grønland, da isbjørnen optræder i Grønlands våben. Da museet åbnede i 1994 vurderede man at det oprindelige isbjørneskind var i så dårlig stand, at det ikke kunne bruges i arbejdsværelset. Derfor fandt man en midlertidig erstatning, indtil H.M. Dronning Margrethe i januar 1995 forærede museet det isbjørneskind, der i dag ligger i Frederik 8.s arbejdsværelse.  

Elektrisk cigartænder

Gave til Kongen fra hans yngste datter, Hertuginde Thyra (1853-1933), der var gift med Hertug Ernst August af Cumberland og bosat i Østrig. Den elektriske cigartænder vidner om, at elektricitetens mange nye muligheder blev opfindsomt udbredte i slutningen af 1800-tallet. Et sådant apparat har på den tid været ganske forbløffende. Den vidner også om, at de gaver, som ustandseligt blev udvekslet i Kongefamilien, langtfra altid repræsenterede en salgsværdi. Særligt i industrialiseringens tidlige år kunne masseproducerede genstande virke mere spændende end de mere eksklusivt forarbejdede genstande.