Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeDronning Louises private salonChaiselong

Chaiselong

Chaiselongen fra 1864 er fremstillet af silkeatlask med snoede silkefrynser og to store kvaster.

Relationer

Vægdekoration

Flora, blomsterne og forårets gudinde, svæver yndefuldt på tapetet. Udsmykningen er malet i 1836 af kunstnerne Eddelien, Hilker og Købke.

Dansescene fra Tahiti

Malet af Nicolai Abildgaard, som forestod renoveringen af palæet efter den kongelige overtagelse. I den engelske opdagelsesrejsende James Cooks rejseberetning “A Voyage to the Pacific Ocean” fra årene 1768-71 findes et næsten identisk motiv, som har givet Abildgaard inspiration til denne dansescene. Motiver fra de store opdagelsesrejser var ved 1700-årenes slutning en populær udsmykning.

Tronstol

Tronstol tegnet af Joseph Christian Lillie (1760-1827). Den blev oprindelig fremstillet til Christian VII’s Palæ, men er flyttet herover, idet Nicolai Abildgaards originale tronstol er gået tabt. Tronhimlen af udskåret træ er i øvrigt original, mens trongardinet, der er genskabt efter Abildgaards skitser, er nedtonet en smule i farverne.

Dørstykker

Dørstykker opsat i forbindelse med Nicolai Abildgaards indretning af palæet omkring år 1800. De understreger rummenes klassiske symmetri og viser motiver fra antikkens verden.

Klismos stol

Nyklassicistisk stol tegnet af Nicolai Abildgaard, som designede en række møbler i forbindelse med sin istandsættelse af palæet. ‘Klismos’ er afledt af det græske klinein, som betyder ‘bøje, læne sig’. Det er altså etymologisk set en lænestol, skønt den nok er mindre komfortabel end mange moderne lænestole. Stoletypen med fire buede ben og et bredt, buet ryglæn kendes fra græske vasemalerier, og disse har med sikkerhed tjent som direkte inspiration for Abildgaard. Klismosstolen regnes blandt Abildgaards mest vellykkede møbler, og stole af denne type fik en vis udbredelse efter hans eksempel.

Skulpturer

En ung Bertel Thorvaldsen skabte Gallasalens to skulpturer forestillende Euterpe og Terpsichore, muserne for henholdsvis musik og dans i den græske mytologi. De to gudindestatuer understreger rummets funktion som festsal, der også fremgår af dansefriserne og de vinranker, som konsolbordene er udsmykket med. Bertel Thorvaldsen er den mest berømte danske billedhugger, der levede en stor del af sit liv i Rom og blev en mester inden for den nyklassicistiske skulpturkunst. På grund af sit exceptionelle talent blev Thorvaldsen i en ganske ung alder elev hos Nicolai Abildgaard og har derigennem fået opgaverne i Gallasalen.

Norsk lysekrone

Lysekronen i Gallasalen var en gave til Prins Christian (10.) fra hans mor, daværende Kronprinsesse Lovisa, som gav ham den i 1903. Lysekronen er købt på auktion efter i mange år at have hængt på Oslo Slot, som den blev lavet til. Oprindeligt fandtes der fire af disse lysekroner, men en enkelt er gået tabt, og de to øvrige, som også kom på danske hænder, hænger i dag på Christiansborg. Det norske kongehus har siden fået fremstillet kopier til slottet i Oslo som erstatning for originalerne.

Dannebrog fra 1864

Ved den såkaldte genforening med Sønderjylland i 1920 modtog Kongen denne fane til minde om krigsnederlaget til Preussen og Østrig i 1864. Christian 10.s ridt over grænsen i 1920 står som en ganske central begivenhed i hans lange regeringstid. Krigsnederlaget i 1864 havde kastet en tung skygge over det foregående halve århundrede, og for Christian 10. var det af afgørende vigtighed at få mest muligt af det mistede territorium tilbage. Kongen havde få måneder forinden sat selve monarkiets eksistens på spil, da hans krav om en sydligere grænsedragning førte til regeringens afskedigelse og udløste den såkaldte påskekrise. Dette var imidlertid allerede glemt, da man i juli 1920 fejrede, at den nuværende grænse blev gældende. Traditionen siger, at dette var det sidste Dannebrog, der blev strøget ved kamphandlingerne i Sønderjylland i 1864.