Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeForgemakketAlexandra og Dagmar, 1856

Alexandra og Dagmar, 1856

Prinsesserne, som siden blev henholdsvis Dronning af England og Kejserinde af Rusland, portrætteret af Elisabeth Jerichau-Baumann i 1856.

På dette tidspunkt var Christian 9. og Dronning Louises to ældste døtre henholdsvis tolv og ni år gamle. Selv om fotografiet vandt frem som nyt og populært medie fra midten af 1800-tallet, var det stadig udbredt i højere kredse at få malet portrætter. Maleren Elisabeth Jerichau-Baumann var blandt tidens yndede portrætmalere i Danmark og fik flere opgaver for Kongehuset.

 

Relationer

Prinsesse Thyra, 1857

Dronningens yngste datter Prinsesse Thyra, malet i hel figur af August Schiøtt i 1857. August Schiøtt (1823-1895) var en af sin tids mest populære portrætmalere. Aristokratiet og det bedre borgerskab foretrak ham frem for andre på grund af hans tekniske kunnen og hans evne til at få den portrætterede til at tage sig fordelagtig ud. Han forstod at iscenesætte modellen på en passende og tækkelig måde, og han havde sans for at udglatte modellens mindre smigrende træk.

Kongelige børneportrætter

Amalienborgmuseet udfolder den kongelige families historie gennem de seneste 150 år. Navnlig Dronning Louises private salon bærer præg af et rigt familieliv med mange portrætter på væggene. Christian 9. og Dronning Louise var Danmarks kongepar fra 1863 og indledte den glücksborgske kongelinje. Allerede i samtiden var de kendt som ”Europas svigerforældre”, idet alle deres seks børn blev gift ind i europæiske fyrstehuse. Familiens liv var imidlertid relativt beskedent og lignende på mange måder snarere det bedre borgerskabs end europæiske fyrsters. Prins Christian og Louise af Hessen-Kassel blev gift i 1842, men først 10 år senere blev det besluttet, at de skulle efterfølge den barnløse Frederik 7., deres slægtning, på tronen. Familien boede i de første mange år i Det Gule Palæ ved Amalienborg, og forældrenes ægteskab var lykkeligt. Det var de nære og borgerlige værdier, der prægede barndommen, og sammenholdet i familien var tæt. Dronning Louise var selv kunstnerisk begavet, og der er flere blomstermalerier fra hendes hånd i samlingen. Dronningen var desuden en bekendt af kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann (1819-81), der formentlig pga. Dronning Louises introduktioner portrætterede mange kongelige i Europa. Baumann er også kunstneren bag dobbeltportrættet af Prinsesserne Alexandra og Dagmar samt portrættet af Prins Frederik, mens kunstneren August Schiøtt (1823-95) har malet to portrætter af Prinsesse Thyra og Prins Vilhelm. Både Baumann og Schiøtt var kendte kunstnere i deres samtid, og for en familie, der skulle overtage tronen og grundlægge et dynasti, har det været meget naturligt at lade børnene portrættere. Det ses tydeligt i skildringen af tronfølgeren Prins Frederik, der har et officielt og majestætisk præg, mens billederne af døtrene og den yngre søn er tættere på privatsfæren. I 1886 lod Kongeparret med børn, svigerbørn og børnebørn sig forevige af Lauritz Tuxen på Fredensborg Slot. Selv om familien var spredt over store geografiske afstande, lykkedes det ofte at samles på slottet om sommeren til de såkaldte ”Fredensborgdage”. Originalen hænger på Christiansborg, mens en mindre reproduktion kan ses på Amalienborgmuseet.

Palæet

Fuldend besøget på slotspladsen – træd indenfor i palæet og oplev det kongelige liv i fortid og nutid. Amalienborgmuseet rækker 150 år tilbage i tid til Christian 9. og Dronning Louise, der blev kendt som ”Europas svigerforældre”, fordi deres seks børn alle blev giftet ind i europæiske fyrstehuse. Som i en tidsrejse står Kongeparret og deres efterkommeres værelser intakte. Rummene vidner om tidens trends og de kongelige personers personlige smag, der bl.a. favner klunkestil, militærstil og ridderlig inspiration. Den permanente udstilling i Havesalen giver en præsentation af monarkiet i det 21. århundrede og et indblik i den kongelige hverdag med de mange traditioner. Kongernes Samling er Danmarkshistorie i kongeligt perspektiv Kongernes Samling er organisationen bag museerne på Amalienborg og Rosenborg, der indsamler, forsker, bevarer og formidler. I gæstens møde med udstillingerne er det den levende historie, vores gæster kan udforske. Vi har et ønske om, at museerne skal bevæge vores gæster i form af læring, undren, fascination og indlevelse. Samtidig er det vigtigt for os ikke at stå stille i vores formidling af historien – Amalienborg  og Rosenborg er udtryk for deres tid, men oplevelsen af de kongelige rum følger med tiden. Vi udvikler løbende nye måder at formidle museerne på og sætter tit fokus på forskellige temaer, så der altid er en god grund til at (gen)besøge os.

Samarbejdspartnere

Kongernes Samling er forbundet med mange nationale og internationale institutioner og netværk.

Alexandra

Dronning af England i 1901, gift med prins Edward af Wales i 1863. Som dronning af England var Alexandra meget populær, specielt for sin modesans og personlighed.

Dagmar

Kejserinde af Rusland i 1881. Under den russiske revolution lykkedes det Dagmar at flygte til England, og senere Danmark. En stor del af hendes familie blev dræbt under revolutionen.

Rytterstatuette

Sølvstatuette af kvinde ridende i damesaddel, omtrent 40 cm høj. Smukt og detaljeret forarbejdet, formentlig fra 1870’erne. Hvis man skal dømme efter portrætlighed og klædedragt, forestiller statuen formentlig Christian 9. og Dronning Louises ældste datter, Prinsesse Alexandra, som senere blev dronning af England. Det kan dog ikke udelukkes, at statuen forestiller dennes lillesøster Kejserinde Dagmar. Kunstner og fremstillingsår er ukendt, men som så mange andre ting i arbejdsværelset er statuetten formentlig givet Kongen i gave.

Alexandra, Dagmar og Thyra

Billedrammen med fotografierne af de tre prinsesser illustrerer meget godt, hvor meget Christian 9.s døtre betød for ham. Han havde tilnavne til dem alle, prinsesse Alexandra var den kønne, prinsesse Dagmar var den kloge og prinsesse Thyra var den milde og gode.