Kongelige børneportrætter

Amalienborgmuseet udfolder den kongelige families historie gennem de seneste 150 år. Navnlig Dronning Louises private salon bærer præg af et rigt familieliv med mange portrætter på væggene.

Christian 9. og Dronning Louise var Danmarks kongepar fra 1863 og indledte den glücksborgske kongelinje. Allerede i samtiden var de kendt som ”Europas svigerforældre”, idet alle deres seks børn blev gift ind i europæiske fyrstehuse.

Familiens liv var imidlertid relativt beskedent og lignende på mange måder snarere det bedre borgerskabs end europæiske fyrsters. Prins Christian og Louise af Hessen-Kassel blev gift i 1842, men først 10 år senere blev det besluttet, at de skulle efterfølge den barnløse Frederik 7., deres slægtning, på tronen. Familien boede i de første mange år i Det Gule Palæ ved Amalienborg, og forældrenes ægteskab var lykkeligt. Det var de nære og borgerlige værdier, der prægede barndommen, og sammenholdet i familien var tæt.

Dronning Louise var selv kunstnerisk begavet, og der er flere blomstermalerier fra hendes hånd i samlingen. Dronningen var desuden en bekendt af kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann (1819-81), der formentlig pga. Dronning Louises introduktioner portrætterede mange kongelige i Europa. Baumann er også kunstneren bag dobbeltportrættet af Prinsesserne Alexandra og Dagmar samt portrættet af Prins Frederik, mens kunstneren August Schiøtt (1823-95) har malet to portrætter af Prinsesse Thyra og Prins Vilhelm.

Både Baumann og Schiøtt var kendte kunstnere i deres samtid, og for en familie, der skulle overtage tronen og grundlægge et dynasti, har det været meget naturligt at lade børnene portrættere. Det ses tydeligt i skildringen af tronfølgeren Prins Frederik, der har et officielt og majestætisk præg, mens billederne af døtrene og den yngre søn er tættere på privatsfæren.

I 1886 lod Kongeparret med børn, svigerbørn og børnebørn sig forevige af Lauritz Tuxen på Fredensborg Slot. Selv om familien var spredt over store geografiske afstande, lykkedes det ofte at samles på slottet om sommeren til de såkaldte ”Fredensborgdage”. Originalen hænger på Christiansborg, mens en mindre reproduktion kan ses på Amalienborgmuseet.