Farverne i empireinteriøret i Frederik VIII’s Palæ

Konservatorer fra Kongernes Samling var medvirkende til genskabelsen af farverne i Frederik VIII’s Palæ.

Som nogen af de første rykker konservatorerne ind i det gamle hus og undersøger farvernes historie i palæet: På træpaneler, døre, vægge og lofter. Det er den ældste periode, fra 1828, der viser sig at være den mest interessante:

Træværket har været malet i en lys, varm grå farve overalt i huset.

På denne afdækning kan man se, at dette rums træværk har været bemalet 4 gange siden 1828. Derudover er der foretaget en række småreparationer, men det er typisk, at der kun er blevet malet én gang pr. generation. 

De få spor af vægfarverne, der findes, rækker fra stærk turkis og lyseblå over orangerød til mere neutrale farver.

Her ses resterne af et turkisgrønt tapet med hvide figurtegninger. Desværre er der ikke fundet så meget, at man kan få en fornemmelse af, hvad figurtegningen forestiller.

Bemalingen af lofterne er de mest overraskende, for de dekorerede lofter har været bemalede i mange forskellige farver – grønne, okkerfarvede, blå, gule, violette, lyserøde – kun meget lidt hvidt.

Her ses små afdækningsprøver fra loftet i Riddersalen.

På de mest enkelt dekorerede lofter ser man to farver, mens de øvrige har flere – helt op til 11 forskellige farver og mørke og lyse farver ses både på bundflader og dekorationer. Kontrasten mellem de matte farver og det blanke guld er en gennemgående effekt. Farveholdningen og farvekombinationerne er meget markante i stueetagen, mens lofterne på beletagen har et mere sart udtryk.

Læs mere om de farver og forgyldninger konservatorerne fandt på lofterne

De farver man finder på lofter, vægge og træværk aflæses og analyseres ved hjælp af det såkaldte NCS system. Det er et farvesystem, som indeholder stort set alle blandbare farver. Systemet bruges også i malerfaget.

Farver ændrer sig med tiden – især farver, der i en årrække har været dækket af andre farvelag – og farvespor forsvinder på grund af ombygninger, nedvaskninger osv. En farvearkæologisk undersøgelse har derfor sine begrænsninger. Man vil aldrig kunne føre en kompliceret farvesætning, der består af mange forskellige farver på detaljerede dekorationselementer, tilbage til en 100% korrekt fremstilling. Men man kan komme tæt på.

Konservatorerne afslutter den farvearkæologiske undersøgelse med en stor rapport over samtlige fund og den ligger til grund for de valg som Slots og Ejendomsstyrelsen, der ejer huset, og istandsættelsesarkitekterne foretager i det videre forløb.

De farvespor konservatorerne har fundet er så spændende, at man beslutter sig for at genskabe dele af det farverige udtryk fra 1828 i den aktuelle istandsættelse.

Istandsættelsen skal gøre palæet til en moderne bolig samtidig med, at de historiske rum skal bevares så godt som muligt.

Restaureringsholdning

Før selve istandsættelsen går igang analyseres de forskellige fund, man har gjort under det indledende arbejde og man opstiller en restaureringsholdning til det kommende arbejde. Her formuleres de visuelle mål og krav til de materialer, der skal anvendes, fastsættes.

Analyse af fund

Man er klar over, at det er afgørende for det visuelle udtryk, at det gengiver tidsånden i 1828. For at sikre dette foregår der et stort researcharbejde i Danmark og Europa. Især er de farvelagte tegninger, som interiørets arkitekt Jørgen Hansen Koch fremstillede som sin vision af palæet i 1827, til stor hjælp ved analysen af konservatorernes mange farvefund.

Læs mere om analysen af Hansen Kochs tegninger og de farvefund man gjorde

En ting er at finde, konstatere og identificere nogle farveprøver, en anden er at farvesætte et helt loft med et stort antal forskellige farver. Det er ikke umiddelbart ligetil at blande og opmale de farver, man har fundet fuldstændig kritikløst. Man er nødt til at fortolke de forskellige fund for at se, om det virkelig kan være sandsynligt, at lofterne har stået med de farver man har fundet.

Dette sker ved en kombination af digitale rekonstruktioner og analyser af Jørgen Hansen Kochs oprindelige tegninger og andre samtidige kilder.

Her er loftsfarverne i havesalen – også kaldet Gobelinsalen rekonstrueret digitalt.

Nederst på denne side kan man se, hvordan det færdige loft kom til at se ud

Læs mere om de farvefortolkninger og digitale rekonstruktioner konservatoerne gjorde før selve istandsættelsen

Genskabelsen

Efter at arbejdet med de digitale rekonstruktioner og analysearbejdet er gjort indkalder man en række eksperter – en såkaldt vidensgruppe – som man præsenterer for resultatet, hvorefter løsningsmodeller for den kommende udførelse af farvesætningen diskuteres.

Om materialerne

Valget af materialer er vigtigt for at det endelige udtryk kan blive så tidstypisk som muligt og derfor vælger man at anvende så mange gammeldags materialer som muligt.

Til bemalingen af alle lofter bruges der limfarve tonet med pigmenter, som på de oprindelige lofter.

Maleren i færd med at male de mange detaljer i rosetten i beletagens havestue, Salonen.

Man vælger pigmenttyper, der var tilgængelige i 1828 for på denne måde at holde sig så tæt til det historiske forlæg. Forsøg viser, at der er meget stor forskel på et loft bemalet med limfarve tonet med moderne tonepasta og på ét bemalet med pigmenter. Det skyldes farvepigmenternes lysrefleksive evner. Desuden består mange af de farver, vi skal lave, blot af ét pigment, fx en jordfarve, blandet med kridt i varieret mængde. Andre gange må man blande sig til den rigtige farve, hvilket i nogle tilfælde skyldes at nutidens pigmentfarver er meget renere end dem, man fremstillede i 1828.

Parti af de genskabte farver i Taffelsalen. Alle de farver, man ser her, fremstår så tæt på de originale farver, som det var muligt at komme.

Forgyldninger laves som olieforgyldninger med slagmetal isoleret med lak på samme måde som i 1828.
Træværket males med linoliemaling. Dér hvor der skal nyforgyldes, lægges guldet først og til sidst males den varme, lys grå farve fint op til forgyldningen – præcis som i empiren.

Farveinspirationer

Lofterne males først. Da man stort set ikke kender de oprindelige vægfarver, vil man lade sig inspirere af loftsfarverne, når vægfarven skal skabes.

En anden inspirationskilde er en række tyske empireinteriører, som man studerer på nært hold.
Men der er flere kriterier at tage hensyn til ved valget af farver til rummenes vægge.
F.eks. skal vægfarven harmonere med loftsfarverne i de enkelte rum og i flere af rummene er der vægdekorationer at tage hensyn til: I stueetagens havesal er der f.eks. en serie barokgobeliner i blå, grønne og brune farver. I Den gamle spisestue og hal – det nu ombyggede rum med blomster- og frugt dekorationer af I.L. Jensen, samt i den lange række af rum, hvor 10 samtidskunstnere står for den kunstneriske udsmykning.

Med udgangspunkt i en palette af pigmenter, der var tilrådighed for maleren i 1828 bliver der fremstillet et sæt plader bemalet med limfarve. Man ved at lyset er meget forskelligt i de forskellige rum og derfor er det nødvendigt at kunne bringe større farveprøver med sig rundt, når rummene skal farvesættes. Man udarbejder et system hvor farvepladen vurderes i forhold til lyset fra vinduerne, loftsbemaling og anden dekoration. I nogle tilfælde blandes en ny farve, hvorefter farven justeres og der laves en noget større prøve på en af væggene. Den justerede farve vurderes og hvis man synes at farven virker rigtig bemales hele væggen. Herefter vurderes farven igen. I denne omgang ser man også på hvordan farven fungerer i forhold til farverne i naborummet og hvis man er tilfreds, males hele rummet. Det er en lang proces, men det viser sig at være en god måde at kontrollere farverne på.

Vægfarven i Salonen blev først valgt efter at loftet og træværket var færdigmalet

Kunstprojektet og interiør-farverne

I forbindelse med istandsættelsen, der for lofternes vedkommende er en genskabelse af en forgangen tids udtrtyk, bliver vores tids udtryk sikret af de 10 kunstnere, der skaber en række kunstværker i palæet.

Kaspar Bonnens næsten færdige maleri i palæets nye spisestue

Kunstnerne er vigtige medspillere i farvesætningen af væggene i de rum, hvor de arbejder.
Inden de påbegynder deres værker orienteres de om de farver, man har fundet på lofterne og hvordan de kommer til at se ud og da kunstnerne starter på udførelsen af kunstværkerne er lofterne som regel helt færdige.
Kunstnerne vælger enten at arbejde med rummets træværksfarver og loftsfarver eller mod dem. Dvs at de lader sig inspirere af de givne farver eller vælger at arbejde med helt andre udtryk.

Derudover vælger de, om de vil have indflydelse på vægfarven i det pågældende rum. I de fleste tilfælde deltager kunstnerene aktivt i farvesætningen.

Morten Scheldes maleri i Frederik VIII’s Palæ

Exit

Når alle håndværkere er færdige og har forladt huset står Frederik VIII’s Palæ som et udsagn om tre århundreders stilarter: Palæets ydre med sin rokokofacade, palæets indre med sit empire interiør og vores århundrede er repræsenteret af de 10 kunstneres fantastiske værker.

Gobelinsalen efter istandsættelsen. Også gobelinerne var gennem hænderne på konservatorerne fra Roseborg og Amalienborg. Gobelinerne blev først sendt til vask i Belgien. Da de kom hjem, lavede konservatorerne reparationer på de skadede tråde og et helt nyt ophængningssystem, der er mere skånsomt end det tidligere, blev monteret.