Analyse af Hansen Kochs ­tegninger

At forstå den farveæstetik, der var gældende i 1828 er en diciplin, der fra starten er behæftet med mulighed for mange fejl. Der er ofte ingen ældre skrevne kilder i form af fx rumbeskrivelser eller inventarlister og derfor må  fortolkningen også baseres på andre farvefund og illustrationer fra tiden.

I 1828 var den fremherskende stil empiren, som var inspireret af de arkæologiske udgravninger i Pompei fra 1734. I Frederik VIII’s Palæ finder man den særlige empirestil “Kejserlig Empire”. Desværre er Frederik VIII’s Palæ det eneste tilbageværende eksempel på netop denne empirestils udtryk i danske klæder. Hovedværket – Det andet Christiansborg – gik tabt ved branden i 1884.

De eneste rester, der er tilbage af dette pragtslot er en række tegninger af Christiansborgs arkitekt C.F. Hansen og en stabel sort/hvide billeder af den nedbrændte ruin. De sort/hvide fotos kan ikke hjælpe meget, men de fine farvelagte tegninger af slottets interiører viser farverne i disse rum og de må betragtes som et forbillede for hvad Hansen Kock søgte at opnå i Frederik den VIII’s Palæ. Christiansborg indvies samme år som Frederik den VIII’s Palæ – 1828, så de to byggeprojekter er samtidige.

Hansen Kochs bevarede interiørforslag til rummene på beletagen i Frederik den VIII’s Palæ er forslag og ikke direkte forlæg og der er temmelig mange afvigelser mellem tegningerne og de faktiske interiører, men det er alligevel muligt at definere og fortolke nogle af de principper, som Hansen Koch har anvendt på sine tegninger og som han sandsynligvis også har anvendt i palæet.

Et af Hansen Kochs forslag til indretningen af rummene i Frederik VIII’s Palæ fra 1827.

Ved en farveanalyse af Hansen Kochs tegninger lægger man mærke til følgende:

• Alt træværk – paneler, vinduer og døre – har samme farve på alle tegninger.
• Overvægsfarven er rummets bærende farve – som oftest angivet i en medium-intens farve.
• Rummets stærke farver er skabt af stærkt farvede gardiner og draperier – ofte i to stærke, mørke farver. Disse farver er i flere tilfælde komplimentærfarver.
• Lofterne er alle bemalede. Der er altid mere end én farve på loftspaletten. Nogle gange er der stor kontrast mellem farverne. Andre gange er der næsten ingen kontrast imellem farverne, men forskellen ligger her i selve farven.
• Anvendelsen af forgyldning er meget markant.

Detalje vinduesvæg fra en af Hansen Kochs tegninger.

I sammenligning med C.F. Hansens akvareller til Christiansborg slot er Hansen Kochs loftsbemalinger modigere end C.F. Hansens, der i højere grad synes at foretrække et køligt udtryk med en kombination af hvide, lyseblå farver og forgyldninger.

Fra tegning til virkelighed
Efterhånden som Hansen Koch har arbejdet med indretningen af rummene, er der som nævnt sket ændringer i forhold til tegningerne. Virkelighedens rum bliver effektmæssigt rafinerede og dekorationer og farver afstemmes i forhold til størrelse og placering.

Af inventarlisterne ved vi, at Hansen Koch følger farveholdningen på sine tegninger hvad angår vægtapeter, gardiner og draperier – dog er kun anvendt ordene gul, blå, violet osv – man ved desværre ikke hvilken intencitet farverne på disse dele har haft.

Goethes Farvelære
Der er ingen tvivl om, at Hansen Koch har kendt Goethes Farvelære. Bogen, hvor den tyske digter og videnskabsmand beretter om sine farveeksperimenter, udkom i 1810. På Hansen Kochs farvepalette er der mange eksempler på netop de farvekombinationer, som Goethe sætter sammen for at opnå farvemæssig harmoni.

Øverst: Goethes farvecirkel med de rene farver, som Goethe viser den i sit værk fra 1810.

Midt: Samme farvecirkel med blødere overgange mellem farvetonerne.

 Nederst: Farvecirklen med lyse versioner af farverne, som blev anvendt på lofterne i palæet.

 Et godt eksempel på brug af Goethes farvecirkel er farveholdningen på anretterværelsets loft (daværende Selskabsgemak), hvor der anvendes lys gul overfor lys violet suppleret med en lys grå neutral farve. De to første farver er placeret præcis overfor hinanden på Goethes farvecirkel og skulle ifølge hans farvelære give stor harmoni.

Harmoni opstår ifølge Goethe, når der er balancerede dele kolde/varme, negative/positive eller komplimentære farver.
I rummene med lofter, hvor der ikke er stor kontrast på farverne, må man formode, at Hansen Koch har givet overvægsfarverne en kontrastfarve, som f.eks. i møderummet (daværende Lakajgemakket), hvor loftet, der i dag er dekoreret af Eske Kath, men i 1828 er malet med to lyse jordfarver. Her finder man under den farvearkæologiske undersøgelse, som et af de få steder, den oprindelige overvægsfarve, der er stærkt turkis i en kraftig mellemtone med lyse dekorationer. Præcis den farve man kunne forvente at finde overfor jordfarverne på Goethes farvecirkel.