Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSamlingens Historie

Samlingens Historie

Samlingen bliver til

Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 blev det fastlagt, at de historiske interiører på slottet kronologisk skal følge de skiftende generationer af Kongefamilien. Et princip der stadig gælder den dag i dag.

De Danske Kongers Kronologiske Samling blev stiftet i 1833, og i 1838 blev Rosenborg endelig åbnet for offentligheden. Herefter blev en tur rundt på slottet lig med en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til de besøgendes egen samtid, idet der ved åbningen blev indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 blev der indrettet et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og i 1910 fik også Christian 9. et værelse på Rosenborg.

Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske et andet sted. Efter en re-arrangering af rundgangen på Rosenborg i 1935, stod det klart, at der ikke længere var plads til Christian 9.s ting, og at man derfor måtte se sig om efter nye egnede udstillingslokaler.

Samlingen udvides

Christian IX’s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians VIII’s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952.

I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede derfor et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian IX’s Palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ.

Museet som vi kender det i dag

Efter en omfattende restaurering af Christian VIII’s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette andet palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer.

Ved åbningen rådede samlingen over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal blev det desuden muligt at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, ligesom museet fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet.

Allerede i 1972-73 havde museet fået overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999.

Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794.

Siden juli 2013 har museets gæster fået fri adgang til beletagen, som også bruges til skiftende særudstillinger.

Vil du vide mere om samlingen?

Besøg vores digitale medlemsunivers Kongernes Samling Ekstra og gå på opdagelse på Rosenborg, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Tag med på digitale rundvisninger i vores udstillinger eller kom med ind bag kulissen, når vi restaurerer malerier og gør rent i samlingen. Besøg Kongernes Samling Ekstra lige her.

Relationer

Frederik 8.s arbejdsværelse

Frederik 8.s arbejdsværelse er indrettet i nyrenæssancestilen. Indretningen har skullet understrege slægtsskabet til den oldenborgske linje af Kongefamilien.

Frederik 9.s arbejdsværelse

Frederik 9.s arbejdsværelse bærer præg af hans baggrund som søofficer, hans kærlighed til musikken og hans glæde ved piberygning.

Fabergékammeret

I Fabergékammeret udstilles et stort antal kostbare genstande med relation til forholdet mellem Rusland og Danmark, bl.a. af russisk hofjuveler Peter Carl Fabergé.

Spisestuen

Spisestuen fremtræder stort set, som da Christian 10. og Dronning Alexandrine boede i palæet. Møblementet står ganske som på deres tid.

Trongemakket

Trongemakket er indrettet til Arveprins Frederik, der ellers paradoksalt nok var sat ud af spillet om den politiske magt. Rummet er skabt af Nicolai Abildgaard og iscenesætter symbolsk manden på tronen som universets centrum.

Christian 9.

Christian 9. blev i 1863 konge efter den barnløse Frederik 7. og var den første konge af Den Glücksborgske Linie på den danske trone. Han og Dronning Louise blev kendt som "Europas svigerforældre", idet børnene blev gift ind i fremtrædende europæiske fyrstefamilier.

Vagtskifte

Få den komplette kongelige oplevelse og se Livgardens vagtskifte på Slotspladsen i kombination med et museumsbesøg i palæet. I snestorm og hedebølge står Den Kongelige Livgarde trofast vagt ved deres skilderhuse på Amalienborg og passer på Kongefamilien. Livgarden har med stiftelsen i 1658 dybe historiske rødder og har siden 1785 holdt til ved Rosenborg. Skilderhusene i deres nuværende form kan formentlig dateres helt tilbage til 1740, hvor de blev anvendt ved Christiansborg Slot. Fra Rosenborg marcherer garderne hver dag fra kasernen mod Amalienborg til vagtskifte klokken 12, hvor de afløser deres kammerater. Gennem byen går paraden – ofte med musikkorps – og tiltrækker store mængder af tilskuere, og det er da også som taget ud af et eventyr. Livgardens uniform med bjørneskindshuen har udviklet sig over 300 år, og f.eks. har de karakteristiske blå bukser været brugt siden 1822. Parade og vagtskifte findes i forskellige udgaver. Der findes kongevagt, løjtnantsvagt og palævagt. Kongevagten er den mest omfattende og finder sted, når H.M. Kongen opholder sig på Amalienborg. En palævagt kendetegnes ved, at ingen fra Kongefamilien bor på Amalienborg på det pågældende tidspunkt. Kronprinsparret i Frederik 8.s Palæ, H.M. Dronning Margrethe har bolig i Christian 9.s Palæ, mens D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte benytter Christian VIII’s Palæ, hvor også museet er placeret. Ud over størrelsen på vagtskiftet indikeres også hvem fra Kongefamilien, der residerer på Amalienborg ved brug af forskellige flag. Her skal man kigge efter, om Kongeflaget,  Rigsforstanderflaget eller Kongehusflaget vajer over Amalienborgs sorte tage. Hvis kun splitflaget er sat, bor ingen fra Kongefamilien i palæerne på Amalienborg i øjeblikket. Et besøg på Amalienborgmuseet med indblik i den kongelige families liv og færden på Amalienborg er derfor oplagt at supplere med overværelse af vagtskiftet. Kom dog i god tid, for man er aldrig alene om at ville opleve historiens vingesus på Amalienborgs Slotsplads.

Nicolai Eigtved

Nicolai Eigtved (1701-1754) var en dansk arkitekt, interiørdesigner og hofbygmester, særligt anerkendt for sit arbejde med byplanlægningen af Frederiksstaden, det københavnske kvarter der har Amalienborg som centrum. Eigtved indledte sin karriere som gartner i bl.a. Frederiksberg Slotshave og tilbragte en årrække i Tyskland og Polen, hvor han udviklede sit talent for arkitektur. Christian 6. finansierede Eigtveds videre studier, og han udnævntes til hofbygmester efter sin hjemkomst i 1735. Samme år blev Eigtved engageret i indretningen af det første Christiansborg Slot. Her var han blandt andet ansvarlig for indretningen af slotskirken og interiørerne i kongens gemakker samt hovedindgangen til slottet med Marmorbroen og de to karakteristiske pavilloner. Eigtved var en produktiv herre, og blandt hans mest kendte arbejder kan nævnes Frederiksdal Slot, Prinsens Palæ (som i dag huser Nationalmuseet), den nuværende Christianskirke, Sofienberg ved Rungsted samt de fire palæer i Amalienborgkomplekset. Eigtved var, som en af de få i Danmark, eksponent for rokokoens stiltræk. Perioden varede ikke længe i dansk sammenhæng, men Frederiksstaden med de harmoniske Amalienborg-palæer står i dag tilbage som et af de mest fornemme eksempler på rokokoarkitektur, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Eigtved døde i 1754 og så derfor aldrig sit mesterværk i al sin helhed. I dag er bydelen Frederiksstaden dog bredt anerkendt og indgår blandt andet i den danske kulturkanon for arkitektur.