Kongernes SamlingAmalienborgPalæet

Palæet

Fuldend besøget på slotspladsen – træd indenfor i palæet og oplev det kongelige liv i fortid og nutid.

Amalienborgmuseet rækker 150 år tilbage i tid til Christian 9. og Dronning Louise, der blev kendt som ”Europas svigerforældre”, fordi deres seks børn alle blev giftet ind i europæiske fyrstehuse.

Som i en tidsrejse står Kongeparret og deres efterkommeres værelser intakte. Rummene vidner om tidens trends og de kongelige personers personlige smag, der bl.a. favner klunkestil, militærstil og ridderlig inspiration. Den permanente udstilling i Havesalen giver en præsentation af monarkiet i det 21. århundrede og et indblik i den kongelige hverdag med de mange traditioner.

Kongernes Samling er Danmarkshistorie i kongeligt perspektiv

Kongernes Samling er organisationen bag museerne på Amalienborg og Rosenborg, der indsamler, forsker, bevarer og formidler. I gæstens møde med udstillingerne er det den levende historie, vores gæster kan udforske. Vi har et ønske om, at museerne skal bevæge vores gæster i form af læring, undren, fascination og indlevelse.

Samtidig er det vigtigt for os ikke at stå stille i vores formidling af historien – Amalienborg  og Rosenborg er udtryk for deres tid, men oplevelsen af de kongelige rum følger med tiden. Vi udvikler løbende nye måder at formidle museerne på og sætter tit fokus på forskellige temaer, så der altid er en god grund til at (gen)besøge os.

Relationer

Alexandra og Dagmar, 1856

 

Holger Danske, 1896

Den originale bronzestatuette af Holger Danske, fremstillet af Hans Peder Pedersen-Dan i 1896. Den mere kendte store version på Kronborg Slot er lavet efter denne udgave, som var en gave til Prins Christian (10.) og Prinsesse Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Christian 10. havde Holger Danske siddende bag sin skrivebordsplads, nærmest som var sagnfiguren en slags rådgiver, der skulle hviske Kongen i øret. Christian 10. har med sin officersbaggrund og sit glødende engagement i forsvarspolitiske spørgsmål uden tvivl let kunnet identificere sig med Holger Danskes rolle som rigets beskytter.  

Tapet

Tapetet i Frederik 8.s arbejdsværelse er lavet af imiteret gyldenlæder. Imiteret gyldenlæder, der blev fremstillet af papir i modsætning til læder, var meget populært i den sidste halvdel af 1800-tallet, da det takket være industrialiseringens indtog kunne fremstilles ved hjælp af maskiner. Brugen af maskiner til fremstillingen gjorde prisen på det imiterede gyldenlæder billigere end almindeligt gyldenlæder. Tapetmønstret er taget fra et mønster der findes i Vemmetofte kloster fra ca. 1720.  

Skulpturer

En ung Bertel Thorvaldsen skabte Gallasalens to skulpturer forestillende Euterpe og Terpsichore, muserne for henholdsvis musik og dans i den græske mytologi. De to gudindestatuer understreger rummets funktion som festsal, der også fremgår af dansefriserne og de vinranker, som konsolbordene er udsmykket med. Bertel Thorvaldsen er den mest berømte danske billedhugger, der levede en stor del af sit liv i Rom og blev en mester inden for den nyklassicistiske skulpturkunst. På grund af sit exceptionelle talent blev Thorvaldsen i en ganske ung alder elev hos Nicolai Abildgaard og har derigennem fået opgaverne i Gallasalen.

Allegori over Europa

Europa symboliseret ved en kvinde med en tyr. Motivet har sin oprindelse i den græske myte om en prinsesse ved navn Europa, som blev bortført af Zeus i skikkelse af en tyr. Han svømmede hende til kontinentet Europa, som fik navn efter hende.

Hestehov med sølvsko

Denne forsølvede hestehov stammer fra hesten Malgré Tout, som bar “Rytterkongen” over grænsen til Sønderjylland ved genforeningsfejringen 10. juli 1920. Da der i forlængelse af 1. Verdenskrig var blevet afholdt afstemninger I Slesvig om en ny grænsedragning mellem Danmark og Tyskland, blev genforeningen med det nordlige Slesvig – det nuværende Sønderjylland – fejret over flere dage i juli 1920. Højdepunktet indtraf, da Christian 10. red over den grænse, der var blevet fastlagt efter krigsnederlaget i 1864. Man iscenesatte ved denne lejlighed en spådom fra tiden efter 1864 om en konge i sin bedste alder, som en dag skulle ride over grænsen på en hvid hest, når Danmark fik Sønderjylland tilbage. Til lejligheden havde man lånt en hvid hest, der faktisk var hvid, skønt der efterfølgende opstod en myte om, at den blot var hvidkalket. Da hesten døde nogle år senere, blev dens ene hov forsølvet og skænket Kongen til minde om begivenheden.