Kongernes SamlingAmalienborg1875-1900

1875-1900

Perioden var fredelig for Danmarks vedkommende. Udbredelsen af elektriciteten og telefonens opfindelse prægede tiden, og industrialiseringen gjorde mange nye ting tilgængelige, mens vejnettet og jernbanen skabte nye transportmuligheder. Gennem hele perioden sad partiet Højre tungt på magten takket være Christian 9., som udnævnte ministre, der delte hans konservative anskuelser. Med Københavns befæstning som begrundelse gennemtrumfede skiftende Højreregeringer under J.B.S. Estrup i en årrække såkaldte provisoriske finanslove uden parlamentarisk dækning i Rigsdagen. Dette gav især i 1880’erne anledning til en ophedet politisk stemning, og denne såkaldte forfatningskamp stod på frem til systemskiftet i 1901.

Trods de politiske stridigheder vandt Christian 9. og hans familie efterhånden udbredt popularitet i Danmark. Kongeparret samlede en gang om året de fleste børn, svigerbørn og børnebørn på Fredensborg i sensommeren, hvilket bragte medlemmer af det engelske, græske, russiske, hannoveranske, svenske og danske kongehus under samme tag. Kongefamilien kastede således lidt tiltrængt glans over landet oven på nederlaget i 1864.

Klunkestilen vandt indpas i hjemmene, hvilket skabte en mere tætpakket, uformel indretning med klunker og kvaster, fotografier og nips. Romantikken var endnu fremherskende i kunsten, skønt der skete opbrud og nyskabelser på mange fronter.

Relationer

Dameorden

Sankt Katarinaordenen var en russisk dameorden, som i 1714 blev indstiftet til ære for Kejserinde Katarina 1. Både Dronning Louise og Dronning Alexandrine modtog denne orden. Frem til revolutionen i 1917 var den russiske kejserinde stormester for denne orden. Ordenstegnet er et brillantbesat kors med en medaljon, hvori den kristne martyr Katarina fra Alexandria ses foran et hjul med et kors og en palmegren. På ordensbåndet, som er rødt med sølvkanter, er ordenens motto “For kærlighed og fædreland” broderet med kyrilliske bogstaver.

Dynastiet - Slægtstavlerummet

Slægtstavlerummet fungerer som en introduktion til museet, hvor man har lejlighed til at studere den danske kongerække og i særdeleshed den glücksborgske linje af Kongefamilien.

Dronning Louises private salon

Dronning Louises private salon er ligesom hendes mand Christian 9.s arbejdsværelse indrettet i klunkestilen. For hendes tid var indretningen et udtryk for gennemført smagfuldhed, hvilket kan virke ejendommeligt set med nutidens øjne.

Frederik 8.s arbejdsværelse

Frederik 8.s arbejdsværelse er indrettet i nyrenæssancestilen. Indretningen har skullet understrege slægtsskabet til den oldenborgske linje af Kongefamilien.

Fabergékammeret

I Fabergékammeret udstilles et stort antal kostbare genstande med relation til forholdet mellem Rusland og Danmark, bl.a. af russisk hofjuveler Peter Carl Fabergé.

Spisebord

Møblerne i spisestuen blev udført i nyklassicistisk stil i 1898, samme år som prins Christian og prinsesse Alexandrine blev gift og flyttede ind i palæet. De er hvid- og guldmalet, og stolene er betrukket med rødt kunstlæder. De fleste af møblerne i dette sæt stod dog ikke i den daglige spisestue, men i den store spisesal i palæets bel-etage. I dag bliver dele af møblementet brugt af kronprinsparret.

Buste af Dronning Lovisa

Marmorbuste af Dronning Lovisa, udført af Vilhelm Bissen i 1894 som sølvbryllupsgave til Frederik 8. Vilhelm Bissen var en af de første, der inspireret af fransk naturalisme inddrog den naturalistiske iagttagelsesmåde i sit formsprog. Han er kendt for en række markante værker rundtom i København, bl.a. rytterstatuen af biskop Absalon på Højbro Plads, statuen af Christian 4. ved Nyboder, og ikke mindst Storkespringvandet. Sidstnævnte blev faktisk også indviet i 1894 i anledning af det kongelige sølvbryllup, idet springvandet vinderforslag i en konkurrence udskrevet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse med henblik på at bidrage til sølvbryllupsfejringen med et nyt indslag i gadebilledet.  

Englelampe

En lampe, der fortæller om elektricitetens indtog på Amalienborg i 1892, hvor der blev lagt strøm i Christian IX’s Palæ. Historien bag denne lampe kendes ikke, men den er et pudsigt eksempel på en kreativ brug af de nye muligheder, som åbnede sig med elektricitetens udbredelse. Det elektriske lys gjorde det ikke alene muligt at oplyse langt kraftigere, end man kunne gøre det med stearinlys og olielamper. Det betød også, at man pludselig kunne vende lyskilderne sidelæns eller nedad, hvor de hidtil kun kunne rettes opad.