Leonora Christina

Leonora Christina var datter af Christian 4. og Kirsten Munk. I 1636 blev hun gift med Corfitz Ulfeldt.

Leonora Christina var Christian 4.s øjesten, men efter hans død i 1648 kom hun og Corfitz Ulfeldt snart i konflikt med Frederik 3. og ikke mindst dennes dronning Sophie Amalie. I 1651 flygtede parret til Sverige og medvirkede her i konspirationer mod den danske regering. I 1659 måtte de flygte fra Sverige til Danmark, hvor de i 1660 blev sat i fangenskab på Hammershus. Frederik 3. løslod dem året efter, men da Ulfeldt i 1663 blev anklaget for højforræderi, blev Leonora Christina pågrebet i England og udleveret til Danmark. Indtil Sophie Amalies død i 1685 sad Leonora Christina fængslet i Blåtårn på Københavns Slot. Resten af sin levetid tilbragte hun i Maribo Kloster.

Leonora Christina var yderst begavet og en talentfuld forfatter. Hendes selvbiografiske Jammers Minde, der delvis blev skrevet under hendes fangenskab i Blåtårn, er et af dansk litteraturs store værker.

Relationer