Dansk
English
Deutsch
Jens Juel
Maleren, Jens Juel (1745-1802), repræsenterer noget nær toppunktet af 1700-tallets danske portrætmaleri og var kongehusets, adelens og det velstående borgerskabs feterede portrætmaler.
Efter at have uddannet sig på Det Kongelige Danske Kunstakademi tog Juel i 1772 på en otte år lang uddannelsesrejse. Her tilbragte han fire år i Rom for efterfølgende at tage ophold i Paris og Genève. Kort tid efter hjemkomsten til København blev Juel udnævnt til hofportrætmaler, og i 1786 blev han udnævnt til professor ved akademiet, som han i 1795 blev direktør for.
Juel var den første, der dyrkede landskabet i dansk kunst, og han har malet fine og karakterfulde landskaber. Men det er som portrætmaler, at han har ydet sit bedste, og Juel forener her elegant komposition og sikker tegning med sans for stof og farve.
Juel tog tidens seneste kunstneriske strømninger med sig hjem fra udlandet og omsatte dem på dansk jord. Uden at give afkald på traditionen for hofportrætter formåede Juel at gøre sine personer mere virkelighedsnære. Det kom især til udtryk i hans skildring af børn, som i takt med tidens idealer og den schweiziske samfundstænker Jean-Jacques Rousseaus ideer om friere udfoldelsesmuligheder, blev gengivet med en hidtil uset naturlighed. Børnene fremstod ikke længere som små voksne, men som børn.
En anden grund til Juels popularitet var, at han formentlig fremstillede mange af sine personer flatterende. Den store efterspørgsel gjorde, at Juel måtte have flere assistenter til at hjælpe sig, og i dag ved vi ikke, i hvor stort et omfang de hjalp Juel og hvilke dele af malerprocessen, de varetog.
Den kongelige familie var så begejstret for Juel, at han forevigede tre generationer af den. På Rosenborg kan du i dag se ni kongelige portrætter af bl.a. Christian 7., Caroline Mathilde og Louise Augusta, som alle er malet af Juel.
Portrættet forestiller kronprinsesse Marie og hendes datter, prinsesse Caroline, og er malet af Jens Juel omkring år 1800.
