Kongernes SamlingRosenborgBenoit le Coffre

Benoit le Coffre

Bénoit le Coffre var Danmarks væsentligste maler under Frederik 4. Han var født i København og uddannede sig i Paris. Han gik i sin fars fodspor som loftdekoratør, og i 1700 blev han udnævnt til hofmaler.

1705-1706 arbejdede le Coffre på Rosenborg, da Frederik 4. ombyggede og moderniserede en del af slottet. Blandt andet blev Christian 4.s gamle badeværelse indrettet til et kabinet for dronning Louise; her dekorerede le Coffre loftet med Et Bacchanal, som er et af hans smukkeste loftmalerier. Le Coffre malede også på Frederiksberg Slot, bl.a. En Maskerade, der hører til blandt de betydeligste bevarede danske loftmalerier.

Le Coffre har udført fire portrætter af Frederik 4. Et af dem, samt et maleri af kongens søster Sophie Hedevig, findes på Rosenborg. Evnen til at blande portræt- og genremaleriet er særlig karakteristisk for le Coffre.

Relationer

Sophie Hedevig, 1696

Portræt af Prinsesse Sophie Hedevig, Christian 5.s datter. Knæstykket af Prinsessen iført gul overkjole med kniplinger og rød kåbe med hermelin er malet af Benoît le Coffre.

Rum 8: Frederik 4.s Gang

Denne gang ligger på 1. sal og forbinder det centrale rum, Rosen, med slottets nordende. Væggene i gangen er beklædt med gyldenlæderstapeter, som stammer fra Frederiksberg Slot.

Rum 13: Rosen

Betegnelsen ”Rosen” går tilbage til Frederik 4.s tid, hvor dette fælles forgemak blev benyttet som spisesal for hoffets damer og kavalerer. Senere blev rummet anvendt af Det Kongelige Klasselotteri.

Rum 6: Christian 5.s Gemak

Dette rum var oprindelig stue for Christian 4.s hustru, Kirsten Munk, men i Frederik 3.s tid blev det en del af kongens suite som forgemak til Det Marmorerede Gemak.

Rum 4A: Havestuen

Rummet var oprindelig Christian 4.s badstue, som via en passage havde forbindelse til kongens toilet og soveværelse.

Sophie Hedevig

Sophie Hedvig var datter af Christian 5. Flere forsøg på at arrangerede ægteskab, bl.a. med den svenske konge Carl 12., mislykkedes og hun forblev ugift livet igennem. 

1675-1700

1675-1679 udkæmpedes Skånske Krig mod Sverige. Men målet med det hele, at genvinde Skåne, blev ikke indfriet; ingen europæiske stater ville længere tillade, at begge sider af Øresund blev behersket af samme magt. 

1700-1725

1700-tallet blev indledt med endnu en dansk-svensk krig, som dog blev kort for Danmarks vedkommende. For Sverige var det indledningen til Store Nordiske Krig, som Danmark først igen blev en del af i 1709. I 1720 blev der sluttet fred med svenskerne, og den sidste svenskekrig var forbi. Nu var Sverige reduceret til en magt på Danmarks niveau, men Danmark måtte også endeligt opgive håbet om at genvinde Skåne. Under Frederik 4.s styre begyndte pietismen, en religiøs fromhedsbevægelse, at vinde indpas i Danmark, og det danske missionsarbejde på Grønland blev indledt. Begyndelsen af 1700-tallet blev indledningen til en ny periode med stor kongelig byggeaktivitet. Frederiksberg Slot blev indviet i 1703, og i 1722 fulgte indvielsen af Fredensborg Slot. Til gengæld blev Rosenborg opgivet som kongelig residens. Barokken dominerede stadig som stilart, men påvirkningen kom i stigende grad fra Italien og Frankrig, og den nye rokokostil var begyndt at gøre sig gældende.