Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum I: SkatkammeretDronningens krone

Dronningens krone

Dronningens krone, udført til Christian 6.s dronning Sophie Magdalene af hofjuveler Frederik (1.) Fabritius i 1731. Den blev anvendt indtil 1840. Taffelstenene menes at stamme fra Sophie Amalies dronningekrone fra 1648.

Kronen blev udført til Sophie Magdalene fordi dronningen nægtede at bære den krone, som den forhadte Anna Sophie Reventlow, Frederik 4.s anden hustru, havde båret.

 

Relationer

Kongekroner og herskersymboler

Kongekroner og herskersymboler Kongerigets ypperste symboler kaldes også regalier og kan oversættes til “det som hører kongen til”. I dansk sammenhæng drejer det sig om kongens og dronningens kroner, scepteret (herskerstaven), rigsæblet (symbolet for Universet og jordkloden), kroningskården, rigssværdet, beholderen til salvingsolien og tronstolene. Mange forestiller sig formentlig Kongen sidde i daglig audiens på sin tronstol iført sin krone og med de øvrige regalier indenfor rækkevidde, men genstandene blev faktisk kun brugt én gang i en konges liv, og det var ved hans kroning eller salving. Den ældste kendte kroning i Danmark er Knud 6.s i 1170 i Ringsted Kirke, og kroningstraditionen fortsatte til og med Frederik 3. Ved Frederik 3.s kroning var Danmark et valgkongerige, hvor kongens ældste søn kun på rigsrådets nåde blev valgt som konge og måtte underskrive en kontrakt – en håndfæstning – der begrænsede hans magt i forhold til rigsrådet. Ved kongens kroning var det derfor rigsråderne, der på symbolsk vis deltog i påsættelsen af kronen. Under Frederik 3. blev enevælden indført i Danmark og hans søn, Christian 5. arvede derfor automatisk kongetitlen – kun af Guds nåde og ikke længere også af rigsrådets. Derfor ophørte kroningsceremonien; kongen satte nu selv kronen på sit hoved, hvorefter han lod sig salve i kirken som en Guds velsignelse af monarkens gerning. Christian 4.s krone blev også brugt ved Frederik 3.s kroning, men ved Christian 5.s salving til enevældig konge i 1670 indsmeltede man indsatsen fra Frederik 3.s krone og skabte en ny krone af guldet. En ny epoke begyndte og kronen bliver også kaldt ”de enevældige kongers krone”. En ny epoke begyndte igen med enevældens ophør i 1848, og Christian 8.s salving i 1840 blev den sidste. Fra da af anvendes kronen kun en gang i hver konges liv, og det er, når han er død. Monarkens kiste sættes frem i Slotskirken på Christiansborg til det såkaldte ”Castrum doloris” (af latin: smertens leje), hvor kronen lægges på kistens låg, og de øvrige regalier opstilles foran kisten. Se Kongernes Samlings film om danske kroner og salvinger

Christian 5.s krone

De enevældige kongers krone, benyttet af kongerne fra Christian 5. til Christian 8., udført af Paul Kurtz i København 1670-71 og med en samlet vægt på 2080 g.

Salvebuddike

Salvebuddike af guld med emalje og taffelstene. Det blev fremstillet af en en ukendt københavnsk guldsmed til Frederik 3.s kroning i 1648 og anvendtes ved enevældens salvinger. Se Kongernes Samlings film om danske kroner og salvinger

Christian 4.s krone

Christian 4.s krone, udført af guldsmed Dirich Fyring i Odense 1595-96. Guld med emalje, taffelsten og perler, samlet vægt på 2895 g.

Dronningens tronstol

De danske dronningers tronstol. Denne trone af sølv er udført af Nils Jonson til dronning Sophie Magdalenes salving i 1731.

Rum A: Kælderindgangen

Ad en dør i trappetårnet midt for facaden kommer man ned i den nordlige del af Rosenborgs kælder, som blev tilføjet ved udvidelsen 1613-17.

Anna Sophie, ca. 1725

Dronning Anna Sophie, malet af J.S. du Wahl.

Dronning Sophie Magdalene

Sophie Magdalene blev dronning i 1730. Hun var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach. I 1721 blev hun gift med den senere Christian 6.; sammen fik de bl.a. Frederik 5.