Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 7: StengangenMaleri: Arvehyldningen 1660

Maleri: Arvehyldningen 1660

Efter enevældens indførelse i efteråret 1660 blev Frederik 3. hyldet som Danmarks arvekonge på pladsen foran Københavns Slot den 18. oktober 1660. Enevældens arvefølge erstattede den allerede eksisterende skik, hvor rigsrådet i princippet skulle udvælge den næste tronfølger. Ved denne arvehyldning skulle høj som lav, erklære deres ensidige troskab til kongen. Herunder inkluderet var amagerbonden med den karakteristiske hat, som en slags repræsentant for folket, og ikke mindst ex-rigsråderne der var de store tabere ved denne lejlighed.

Det nærmest fotografiske billede er malet af den døvstumme maler, Wolfgang Heimbach, der selv svinger med hatten nederst til venstre. Det tog ham seks år at fuldende billedet.
Karakteristisk for monarkiets nye og enevældige selvforståelse er solstrålen der bryder igennem skyerne og rammer Herrens udvalgte konge, hvis ikke det var nok at  folket havde valgt ham uden restriktioner.

Billedet giver et ganske fint indtryk af hvorledes Frederik d. 3.s København så ud, ikke mindst efter de forskellige byggeprojekter igangsat af Christian d. 4. såsom Børsen. Københavns Slot, hvorfra den røde løber går, var af central betydning for opførelsen af Rosenborg, og her nogle af de enevældige konger havde deres daglige gang. Det var på dette slot man kunne beskue Blåtårn, men fordi Christian d. 6. valgte at erstatte slottet med Christiansborg Slot i 1700-tallet, findes hverken Blåtårn eller Københavns slot længere.

Relationer

Kongeloven

Kongeloven af pergament, silke, guld og sølv. På sidste side ses Frederik 3.s underskift.

Maleri: Stormen på København

Maleri forestillende Stormen på København d. 11. februar 1659. Efter godt seks måneders belejring beslutter Karl 10. Gustav sig for at storme København denne nat, hvilket mislykkes. Der skal dog gå yderlige halvandet år før belejringen af den danske hovedstad afsluttes i sommeren 1660. Maleriet er signeret: D(aniel) Vertangen for den hollandske maler. På maleriet ses den brand-oplyste by samt et skib, der menes at være fregatten ”Højenhald”.

Portræt af Frederik 3., 1659

Portræt af Frederik 3. knælende under Slaget ved Nyborg. Billedet er malet af Wolfgang Heimbach i 1659.

Wolfgang Heimbach

Maleren Wolfgang Heimbach stammede fra Oldenburg, og han blev uddannet i Tyskland og Nederlandene. Han var døvstum, men kompenserede for sit handicap ved at kunne læse og skrive flere sprog. 

1650-1675

Carl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 var periodens store udenrigspolitiske begivenheder; tabet af Skåne, Halland og Blekinge ved Roskildefreden i 1658 blev et magtpolitisk lavpunkt i Danmarkshistorien. 

Frederik 3.

Frederik 3. var konge af Danmark-Norge 1648-1670 og gift med Sophie Amalie. Han blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647.

“Kastemønter” fra Frederik 3.s kroning 1648

Ved kroningen 23. november 1648 i København red kongen i procession fra Vor Frue kirke til Københavns Slot. Han sad muligvis på den udstillede saddel, der dog var fremstillet til hans storebrors bryllup i 1634. Pragtsadlen kan ses i samme montre som mønterne. Bagved kongen red der folk, som kastede disse specielt fremstillede mønter i grams til pøbelen. Samtidig sprang byens fontæner med vin, og der blev uddelt stykker af helstegt okse – alt sammen måder som kongen viste sin rigdom på og sin evne til at sørge for sit folk. Traditionen med at kaste penge i grams er ikke specielt dansk – men kendes over hele Europa og går tilbage til antikken. Hvorfor mønterne er firkantede, og ikke runde, er der ikke nogen forklaring på. Til Christian 5.s salving i 1670 var de endda trekantede!

Sophie Amalie i kroningsdragt

Frederik III og Sophie Amalie i kroningsdragt, 1648. Frederik III bærer Christian IV’s krone ombygget til lukket krone med bøjler. Olieminiaturer, ukendt kunstner.