Kongernes SamlingRosenborg1600-1625

1600-1625

De første årtier af 1600-tallet blev en storhedstid for den driftige og ambitiøse Christian 4. En økonomisk nedgangsperiode var på vej, men den havde ikke for alvor slået igennem endnu. Christians ønske om krig mod Sverige blev gennemtrumfet mod Rigsrådets vilje, og 1611-1613 udkæmpedes Kalmarkrigen. Fredsslutningen var til Danmarks fordel, men rykkede ikke særligt ved magtforholdene.

De store udenrigspolitiske ambitioner førte også til oprettelsen af Dansk Ostindisk Kompagni i 1616, og med grundlæggelsen af Trankebar i Indien få år senere var Danmark blevet en kolonimagt. Inden for rigets grænser førte kongens virketrang til grundlæggelse af mange byer og opførelse af en perlerække af bygningsværker; før 1625 drejer det sig om bl.a. om bydelen Christianshavn, Børsen og Holmens Kirke; i 1606-1607 opførtes desuden det ”Lysthus”, som blev kernen i det senere Rosenborg Slot.

Stilmæssigt dominerede den nederlandske renæssance fortsat i dansk arkitektur, kunsthåndværk og billedkunst, men barokken begyndte så småt at gøre sig gældende.

Relationer

Voldgraven

Voldgraven Rosenborgs voldgrav blev anlagt i 1613, da Christian 4. i sin tid påbegyndte opførelsen af sit lysthus, der senere skulle blive til Rosenborg. I 1600-tallet løb denne voldgrav hele vejen rundt om slottet modsat i dag. Fra porttårnet udgik en vindelbro over voldgraven, hvor trisserne efter broens kæder stadig kan ses på begge sider af porten i dag. Under Christian 7. begyndte man en delvis tilkastning af voldgraven, først mod nord. Dele er dog genåbnet i 1980’erne. I renæssancetiden var det på mode, at anlægge slotte eller finere bygninger på egen bastionsø, hvilket nok var årsagen til, at Rosenborgs voldgrav blev gravet ud. Graven havde formentlig ikke nogen forsvarsmæssig funktion, men var derimod praktisk og æstetisk. Kongen kunne imponere sine gæster ved at åbne og lukke vindebroen over vandet fra sit sovegemak, hvor der var installeret et vinde til formålet. Derudover fik Christian 4. sat karper ud i voldgraven, en fiskeart der har været populær at holde som ”husdyr” siden romernes tid. I dag lever efterkommerne af de første karper under Christian 4. videre i voldgravens vand. Slottets lokummer samt badstuens afløb endte alle ud i en underjordisk kanal, der ledte direkte ud i voldgraven. I 1780’erne førte man ligeledes latrinerne fra Livgardens kaserne ud i graven, hvilket resulterede i en kraftig stank fra vandet. Dette resulterede også i, at Frederik 6.s historieinteresserede svoger, der ønskede at overnatte på Rosenborg, var nødsaget til at flygte på grund af den voldsomme lugt. Først i 1800-tallet besluttede man sig for at gøre noget ved problemet. Graven har også været scene for mere voldsomme episoder i kongefamiliens historie. Christian 4.s kommende svigersøn, rigshofmester Frants Rantzau, faldt i vandet efter en fest og druknede i november 1632. Christian 4. skulle eftersigende have lagt sig på voldgravens kant og forsøgt at redde Rantzau. Kongen var nær selv styrtet i, men blev reddet af slottets køkkenmester. Druknedøden resulterede dog i, at Anna Katrine, der skulle have ægtet Rantzau, døde af sorg.

Armbånd

Armbånd af gennembrudt, emaljeret guld. Det er måske en gave fra Christian 4. til dronning Anna Cathrine, hvis initialer kan ses på smykket.

Bønnebog, 1617

Kirsten Munks bønnebog, skrevet af hende selv. Første blad er dateret af kongen d. 22. sept. 1617.

Konfektskål

Konfektskål af forgyldt sølv med en løve som fod. I skålen ses Danmarks våben. Udført af Hinrich Lambrecht (1.) i Hamborg ca. 1600.

Pokal af agat

Pokal af agat, indfattet i emaljeret guld med rubiner og diamant. Låget udskåret med det württembergske våben.

Christian 4., 1611

Christian 4. portrætteret i 1611. Billedet er en miniature, som tilskrives Jacob van Doordt; kapslen er udført af Paul Kurtz, måske i 1656.

Anna Cathrine, 1612

Dronning Anna Cathrine portrætteret i 1612. Billedet er en miniature, som tilskrives Jacob van Doordt. Kapslen af emaljeret guld er udført på samme tid.

Kirsten Munk, 1623

Portræt af Kirsten Munk. Det er en gouache, dvs. udført med en særlig vandfarveteknik; den er malet af Jacob van Doordt i 1623 som forlæg til et nu tabt paradeportræt.