Kongernes SamlingRosenborgKirsten Munk

Kirsten Munk

Adelsfrøkenen Kirsten Munk blev i 1615 Christian 4.s anden hustru. Hun var datter af Ludvig Munk og Ellen Marsvin. Sammen med kongen fik hun tolv børn, hvoraf otte overlevede.

Kirsten Munk havde et tæt forhold til Christian 4, og hun beskrives som en både intelligent og selvstændig personlighed. I 1626 indledte hun imidlertid et forhold til rhingreve Otto Ludwig af Salm, og hun og kongen fjernede sig mere og mere fra hinanden; i 1630 forlod hun hoffet og boede fra da af på sine jyske godser Boller og Rosenvold, hvor hun i nogle perioder reelt var i husarrest.

Fem af Kirsten Munks døtre, heriblandt Leonora Christina, blev gift med magtfulde danske adelsmænd, som kom til at spille politiske hovedroller i det danske rigsråd. Man taler ligefrem om ”svigersønnepartiet”, som efter Christian 4.s død i 1648 og frem til 1651 i mange henseender besad den reelle magt i Danmark.

Relationer

Rum 2: Christian 4.s Skrivestue

I dette tårnkammer, der har været let at opvarme, førte Christian 4. sin omfattende korrespondance. I alt væsentligt er værelsets indretning bevaret fra Christian 4.s tid i første halvdel af 1600-tallet.

Corfitz Ulfeldt

Corfitz Ulfeldt blev i 1636 gift med Christian 4.s datter Leonora Christina. Han blev statholder på Københavns Slot i 1637, rigshofmester i 1643 og hurtigt rigsrådets ledende skikkelse. 

Leonora Christina

Leonora Christina var datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Hun var således kongens øjesten men efter kongens død 1648 kom hun hurtig i konflikt med Frederik 3.

Vibeke Kruse

Vibeke Kruse blev Christian 4.s elskerinde i 1629 da kongens brud med Kristen Munk var blevet en realitet. Sammen fik de bl.a. sønnen Ulrik Christian Gyldenløve og hun menes at have haft stor indflydelse på kongen.

Ellen Marsvin

Adelsdamen Ellen Marsvin var mor til Christian 4.s anden hustru Kirsten Munk. Hun var en af tidens største godsejere i Danmark. Derudover havde hun et godt forhold til kongen, selv efter dennes faktiske skilsmisse fra Kirsten Munk 1630.  

1600-1625

De første årtier af 1600-tallet blev en storhedstid for den driftige og ambitiøse Christian 4. En økonomiske nedgangsperiode var på vej, men den havde ikke for alvor slået igennem endnu.

1625-1650

Sidste halvdel af Christian 4. regeringsperiode blev en nedgangstid. Den økonomiske krise begyndte at kradse, og samtidig vendte krigslykken for alvor til det værre.

1650-1675

Carl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 var periodens store udenrigspolitiske begivenheder; tabet af Skåne, Halland og Blekinge ved Roskildefreden i 1658 blev et magtpolitisk lavpunkt i Danmarkshistorien.